Smede

190 C. NYROP : hvad han havde ønsket, færdigt og veludført paa det Sted, hvor ban Aftenen för havde lagt Jernet og Sølvskillingen1. De hemmelige Egenskaber, som ]aa i Jernet, og de underjordiske Smedes vidunderlige Kunst blev en talende Baggrund, der efterhaanden forlenede ogsaa denne Verdens al- mindelige Smede med mystiske Egenskaber. Det fortaltes som afgjort, at der var Landsbysmede, der bleve gifte med Bjerg- mandsdøtre2, og det var aldeles sikkert, at der var flere end een Smed, der kunde præstere Leer, som aldrig behøvede at blive hvæssede; blot de bleve holdt op i Luften, skar de altid lige godt3. Smeden forstod sig paa Fandens Kunster. Og gjorde han det i een Retning, maatte han selvfølgelig kunne det i flere. En Smed, hedder det saa, kan læse over en Syg; han kan maale for „Modsot“ ; han kan vise igjen; men navnlig kan han udlinde den ubekjendte Tyv og slaa Öjet ud paa ham, hvor lian end opholder sig4. 1 Per Paars attesteres det, at mange Smede lade sig bruge til den Kunst at slaa Öjne ud paa Folk5. Tre Torsdage i Træk stod han op ved Midnatstids, smedede et Söm paa Ambolten, til det blev gloende, og den tredje Torsdag tegnede han med Kridt et Öje paa en Stolpe og slog i den Ondes Navn Sömmet deri. Saa mistede Tyven i samme Time sit halve Syn6. Smeden stod i Forbindelse med den Onde. Smeden paa Alling Mark ved Silkeborg kunde ved hans Hjælp fare vid- underlig hurtigt gjennem Luften og endda føre to Mænd med sig. Ja Smeden, der til et Kapel i Viborg Domkirke skulde gjöre lo kunstige Jerndøre, attesterede selv, at de vare gjorte med Fandens Hjælp; han satte nemlig et Billede af ham paa 1 J. M. Thiele: Danm.’s Folkesagn, 11, 1843, S. 181; jfr. 1, S. 160. 2 E. Tang Kristensen: Fra Bindestue og Kølle, I, 1896, S. 5—9. 8 Anton Nielsen: Låndsbyhaandværkerne för og nu, S. 37. 9 H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv, 1889, S. 182; Anton Nielsen: anf. Skr., S. 37. 5 2 Bog-, 3 Sang (Holbergs udv. Skrifter ved Rahbek, Vil, S. 180). 8 J. Junge: Den nordsjæl]. Almues Karakter, 1798, S. 240; J. M. Ihiele: Danm.’s Folkesagn, III, 1860, S. 156; Jens Kamp: Danske Folkeminder, 1877, S. 419.