Smede

SMEDE. 189 1 hvor mange Tilfælde er ikke Gudsord i Form af en Psalmebog og- et Stykke Staal i Form af en Sax blevet lagt paa en kjær Afdøds Lig for at holde urene Aander fra det. Hvor mangen Skjærtorsdag Aften liar Bonden ikke haaret alle Slags Jernredskaber som Øxer , Kiler o. lign, ud paa sine til- saaede Marker for al skjærme dem mod alt Ondt, og hvor mangen Jul har han ikke lagt Staal i sit Barns Vugge for at holde de Underjordiske fra del, og Staal paa sine Korndynger og paa Møddingen, ja i Gæssenes Føde1. Det var fuldt Alvor hermed. Mekanikus O. J. Winstrup, der døde i 1867 noget over 85 Aar gammel, har fortalt, hvorledes hans Fader, der var Tømmermand, Snedker, Hjulmand og Spillemand i Vinstrup ved Asmindrup (Holbæk Amt), Skjærtorsdag Aften satte alt sit Værktøj omkring i Huset, for at der allevegne kunde være Staal imod truende Hexe2. Troen paa den beskyttende Hestesko, der slaas fast paa Dørtrinet3. har dybe Rødder. Men ere alskens smedede Gjenstande saa virksomme, saa kan den, der frembringer dem, umuligt være helt uden Magt i samme Retning. Smeden maatte forstaa sig paa Forskjelligt. Og saa kom hertil endnu Troen paa de underjordiske Smede, Troen paa de Kæmper og Trolde, der smedede rundtom i Landets Höje og formaaede saa meget Vidunderligt, saaledes som det ses blot af et enkelt Tilfælde. Paa Nygaards Mark i Bur Sogn under Nörre-Vosborgs Gods boede der en Bjerg- mand, som var Smed. Uden slog om Natten ud af Höjens Top, men ind igjen af Höjens Side, ti Bjergmanden vilde liave fuld Nytte af sin Ild, og det var helt forstaaeligt, for han var gjærne til Tjeneste med sin Kunst. Vilde En have noget smedet, behøvede han blot at ]ægge det fornødne Jern i Forbindelse med en Sølvskilling udenfor Höjen, idet han höjt udtalte, hvad han gjærne . vilde have gjort. Næste Morgen laa, 1 J. M. Thiele: Danm.’s Folkesagn, III, S. 63. 64, 160, 176, 177; Hyltén-Gavallius: Wärend och Wirderne, 1, S. 457; Skatte- graveren, 1888, II, S. 11; Troels Lund Danm.’s og Norges Hist., VII, S. 29, 67, 282. 2 C. Nyrop: O. J. og P. J. Winstrup S. 4 8 J. M. Thiele: Danm.’s Folkesagn, III, 1860, S. 176.