Smede

188 c. nyrop: for Alverdens Kunster. Smede hedder det ere bievne den hellige Kirkes Øverste, Paver, Kardinaler og Biskoper, ja Konger og Kejsere1. De sidste store Ord er det nu ikke ganske let at bevise. Men helt ud af Luften ere de dog ikke grebne. Vi ville neden- for komme til at omtale Smedebiskopen St. Loye, og Grov- smedesönnen fra Schwaben Heinrich Göckelmann blev 1276 Kurfyrste og Erkebiskop i Mainz2. Men Smedene antoges jo ogsaa for at kunne mere end deres Fadervor, Smedene, disse gamle Haandværkere, der gjorde sig til af at være Verdens ældste, saaledes som det paa sin Vis gjenlyder i den versifi- cerede Tale, som Oldgesellen holdt ved Smedelavets Skilt- flytninger i Odense c. 18203. Tubalkain var den første Smed i Verden, Han smedede de første Pile og Buer, Som satte kjærlige Hjærter i Luer. Leer ej kjære Piger Af det, som jeg siger; Det er saa sandt, som jeg staar her. Tubalkain er al Ære værd. Men hvoraf kom Troen paa, at Smedene kunde Mere end deres Fadervor, Troen paa, at de sorte Smede forstod sig paa den sorte Kunst? Først og fremmest kom den maaske deraf, at det Stof, Smedene arbejdede i, Jernet som Staalet, alminde- ligt ansaas som det bedste Værge imod onde Aander. Det var godt Nyaarsaflen at slaa Kors med Kridt over Husets Döre eller at strø Sennop udenom Huset for ikke at tale om tre Torsdage i Rad at drysse med Horfrø blandet med Kristenjord4 5. Men Jern eller Staal var et endnu kraftigere Middel. Hr. Niels anbefaler i Per Paars Staal som godt .... at legge for sin Port, Ti saa kand Fanden ey udrette noget Stort!6 1 Danmarks Gilde- og Lavsskraaer, II, S. 270—71. 2 H. A. Berlepsch: Chronik der Feuerarbeiter, S. 90—93. 8 Smaastykker ved Udv. f. Folkeoplysnings Fremme, VIII, 1877, S. 231. 4 Skattegraveren, 1888, II, S. 12, 13. 5 Første Bog, 4 Sang (Holbergs udv. Skr. ved Rahbek, VII, S. 91).