Smede
Forfatter: C. Nyrop
År: 1902
Sider: 20
UDK: 338.6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
C. NYROP :
Det er Forholdene paa Landet, der forme det saaledes.
Det er dem, der gjör Smedens Hus til et Samlingssted for
meget forskjellige Elementer, hvad der har Indflydelse paa
Smeden. Men hvad der end i saa Henseende kan siges ham
paa, mistede han ikke derved sin forholdsvis fremskudte Plads.
Trods AH erkjendtes han stadig for den djærve, ligefremme og
grundhæderlige Mand, som han var. Betegnende er det jo,
som vi have set, at han ikke var ivrig for at kræve Betaling,
naar han havde huset Vejfarende. Han omtales ingensinde
som den, der saa ensidigt paa egen Fordel. Han satte snarere
til, end han tog ind. Men derfor hedder det ogsaa: „Tak! ja
deraf døde Smedens Kat“.1 Det kan ogsaa nævnes her, at
det hedder: „Smedens Hest og Skomagerens Kone har gjærne
de daarligsle Sko“, ligesom at „Skomageren tidt har søndrige
Sko og Smeden en ond (daarüg) Øxe“.2
Hvad der forøvrigt maa have fæstnet Landsbysmedens
Stilling, er hans Forhold til Kundernes Heste. Han ikke al-
ene skoede dem, men hentedes til dem som Læge, og det
endskjönt det sagdes, at hans Kure kun bestod i at lade det
syge Dyrs Ben gnide med tör Rughalm og at aarelade dets.
Hans Virksomhed som Dyrlæge blev ved, endog efterat den
kongelige danske Veterinærskole fra 1777 havde begyndt at
uddanne ikke alene virkelige Dyrlæger, men ogsaa særlige
Kursmede4.
Smedene rangerede da ogsaa forholdsvis höjt mellem
Haandværkerne. Den faste Rækkefølge synes at have været:
Bagere, Smede, Sksmagere, Skræddere o. s. v.5, ikke at tale
om al Guldsmedene, der jo oprindelig hørte med til Smedenes
store Lav, rangerede over de Nævnte, strax efter Handelslavene.
Guldsmedene var jo selv bievne en Slags Kjøbmænd, idet de
i lange Tider handlede ikke alene med Perler og ædle Stene,
1 G. Nyrop: Lavenes indbyrdes Rang, S. 25.
2 E. Mau: Dansk Ordsprogsskat, II, S. 286, 288.
3 Skattegraveren, 1886,11, S. 44; Anton Nielsen: Landhaand-
værkere, S. 37; H. F. Feiiberg: Dansk Bondeliv, S. 182.
4 Erik Viborg: Efterretn. om den kgl. dske Veterinærskoles Ind-
retn., 1792, S. 35.
6 C. Nyrop: Lavenes indbyrdes Rang, S. 6.