Om Indretningen og Anlæget af smaae Teglbrænderier ved Landsbyerne

i Stykker, oplofts snart af Luft og Vaüd, ffjel- ner bort i Skaller, m. v. Det Slags Leer har formeger alkaliff, eller Salia alkalina i sig, det er at sige, formange Deele af det flaqs Salter, sol« flyver bort og hastig uddarnper enten ved Luf- ten eller Varmen. Dette slags Leer duer aldee- les intet til Tegl» Man maae derfor forud prove det, hvilket kalld skee saaledeö : Man tager en Haand- fuld deraf i en Skaal og helder derpaa enten Skee- vand (Aqva fortis) eller suur Spiritus, eller Sitron-Sast, fterk Mdike eller anden sterk Syr- lighed. Dersom det nu bruser og syder, eller gierer, saa er Leeret utjenligt, thi der er da en terra alkalina ved det, efterdi, naar et acid um kom- mer til et alkali, saa vil det eene oploft oz destruere det andet, og deraf kommer den Gje- ring og Brusen. Naar nu en Muur opsettes as Steen, der ere brændte af faadan Leer, saa yttrer acidurn äeris, Luftens Skarphed og Syr- lighed, samme Virkning paa Steenen, hvilken da maae oplofts og falde bort i Skaller. Heraf 1 bliver R-glen denne, ar det Leer som ikke ved ovenmeldte Syrligheder bruser og gjerer, det er godt og giver gode Steen. Men 3 r) Det