Om Indretningen og Anlæget af smaae Teglbrænderier ved Landsbyerne

. -1=3$ rs Ungt i Skoven. Hiin kromde Eeg, hvis dybe Rynker og Skuver vidne om nogle AarSundredt, og har maaffee været en Tempet for Dryades, bliver paa sin gamle Alder vanæret, og maae tjene til Fodstykker i en Koeftald. Millioner unge Boge, der kunde overk^ae deres Forfædve,- bliver i deu spæde Alder myrdede, for at tjene til Veggestavre i Leerhytter. Pnkelige Skjebne! Vi udrydder yel derved en Hoben Skovtrolde og Ellesolk af Over- troens Rige, men vi udrydder ogsita -derved ’£e kost- bare Vexter i Plante-Riget, odelegger efter- haanden de nyttige vilde Dyr. . See engang til 2Erroe! Det heele Land har ikke en Pind Skov, og heller ikke et Stykke Vildt. Mit Forflag sigter just til Skovenes Frelst; thi jeg raader helst at brænde Steen ved Torv, eller ogsaa i Jylland Lyng. Det vilde gaae meget godt an, og bedre end de egyptiffe Teglverker, der bleve drevne ved Halm og Straae, hos os vtfbe den Materie blive for kostbar for Foeringü og Gjodnings sVyld. Vilde man 2) indvende, at de gam- le Leerhuse haver været gode nok for For. fædrene, og kunde ligesaa være for den nærværen- B 2 l' de