Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

92 _______________________________________________________________________________________________________________________________ har staael lil Disposition, kun kan betragtes som givende j konlrolere sin Virksomheds Brændselsøkonomi; han vil i et tilnærmet, men dog meget interessant Billede af An-j mange Tilfælde straks kunne skabe sig en Position ved at vendelserne, blev Kulmaterialet — bortset fra BunkerkuJ — fordell til de forskellige Øjemed som følger: T a b e l III. Fordelingen af Kulmalerialet ( Kul. (ekskl. Bunkerkul). Koks. . , Fra indeni. Indførte , Gasværker 3) 4) Jærnbaner ....... Gasværker ....... ....... Elektricitetsværker . Industrien ....... 1 Opvarmning ...... 550 ()()() 500 000 - 100 000 - 350 ()()() - 500 000 - 3 000 (100 t. Jeg skal senere komme tilbage og 5). Brændselsøkonomi-Spørgsniaalel Sider:. 1) 3) 3) 400 000 l 350 000 t> til Anvendelserne 2) kan ses konstatere et Tab paa saa og saa mange Tusinde Kroner; delte Omraade har hidtil været et frugtbart Arbejdsfelt; hvad Forskningsarbejdet angaar, bør der plan- mæssigt udføres videnskabelige Undersøgelser over Mu- lighederne for en bedre Brænidselsøkonomi, bl. andet med det Maal at udarbejde bedre Metoder og Ovne til Udnyt- telsen; der er Ogaver nok at lage op til Behandling. Spørges der, hvad der gøres for at fremme Varme- okonomien i den enkelle Bedrift, ja saa ser vi, at der ud- gives oplysende Skrifler for Hjemmene, lige saavel som forskellige Blade har foranstaltet et for-tjenstfuldt Oplys- ningsarbejde. For Industriens Vedkommende forlyder del, al der er en Brændselsøkonoiniforen.iug under Dannelse. Endelig er der Bestræbelser i Arbejde for at skabe el Forskningsinstitut for teknisk Varmelære i al Alminde- lighed, et Institut, som skulde være Hjemsled for enhver fra mange Forskningsarbejder paa Brændselsøkonomi-iSpørgs- maalels og del dermed intimt forbundne Kvælslofgød- del Brænd-1 "'"gs-Spergsmaaïs Omraade. han bruger I udnytte med, at Maaske vi! Ingeniørstånden en Diskussion skaffe Klarhed over, om paa disse 3 Omraader gør nok. af og Rolle spiller vor hjemlige Produktion Brunkul i vor Brændselsøkonomi nu, Produktion, og | hvad tør man vente af Fremtiden? at anvende vort ' Brænde: Vor normale Hugst anslaas ifølge Meddelelse fra Brændselsnævnet til ca. 700 000 Rm à 450 de største Vær- kg=315Û00 I Brænde, svarende til ca. 150 ()()() I Sten- II. Hvilken Tørv, Hvorledes kan den enkelte sei, som Nationen er bedst tjent lil sit specielle Øjemed, bedst muligt, saa at vort Forbrug ikke bliver større end nødvendigt? h vo r le d es kan vi selv producere saa stor en Mængde hjemligt Brændsel som muligt, og hvilken Brænde, Betydning kan vi tillægge vor egen hvorledes er vi bedst Ijent med hjemlige Brændsel? hvorledes kan Samfundet skabe dier ud af indført Brændsel, og hvilken Slags kul = ca. 4 pCt. af vort Forbrug af fasle Brændselsmid- Bra-ndsel er vi bedst tjent med at indføre, og h v i 1 - 1er i 1914. ken Slags Brændsel er Nationen bedst tjent med at Produktionen Ira Vinter 1916 lil Efteraar 1917 an- afse, lil <le forskel lige Forbrugere — lil Opvarm- slaas lil 1 700 000 ni3 = ca. 765 000 I, svarende lil ca. ning, — lil Industrien, — (il Elektricitetsværkerne 380 000 t Stenkul, d. v. s. 10 pCl. af Aarsforbruget i 1914. o. s. v. Produktion'en antages ikke al kunne forøges yderli- gere. Nogen Trædesbillationsvirksomhed i større Stil sy- I. Hvorledes kan den enkelte udnytte sil Brændsel nes ikke herhjemme al have -de gunstige Belingelser m. bedst muligt? H. I. Transportforhold og store, samlede Skovdistrikter Til Besvarelse heraf har vi en Række Erfaringer og soln ■ Sverrig og lyskland, Forhold, som er al IIjadpemicller al sløtte os til, saasom Kendskab til vore '’æ-svnllig Betydning for en større 1 raedestillationsfabriks Ovnes Nyltevirkfling, Metoder og Apparater lil Konslalc- Levedygtighed timler Ircdelige forhold. ning og Maaling af Udnyttelsen i de enkelte Tilfælde. Den Vej, man bør gaa for paa dette Omraade al : y 0 r fremme Økonomien, er al udføre el Oplysningsarbejde, j Mose, el Kontrolieningsarbejd« og et Forskningsarbejde; et O p ! 1 y s n i n g,s a r b e j d e ved al udbrede del størst mulige Kendskab lil elementær Brændselslekiwk og Varmeøko- nomi, særlig dér, hvor en effektiv Konlrolering af Økono- mien ikke lader sig gennemføre, saaledes i private Hjem og lignende Steder, — el Kont role ringsarbejde] ved al bestemme tlen termiske Nyttevirkning veti Erein- : stilling af mekanisk Kraft, — ved Fordampning, — Tør-1 ring, — i Ovne lil Fremstilling al' Gas, Porcelæn, (ilas. ■ Sten o. s. v., for at konstatere, om Brændselsudnyttelsen er saa god. som den overhovedet kan opnaas i det an- vendte Opvarmningssystem, thi kun gennem Kontrollen kommer man paa Spor efter Fejlen«, og jeg tror ikke, der findes et mere taknemmeligt Arbejde for en ung Fa- bnkiingenuør, som Iræder ud i del praktiske Liv, end at Af Danmarks Areal skal ca. 700 km2 være Deraf har de slørre Moser, d. v. s. saadanne paa over 100 ha, el samlet Areal paa ca. 350 km2, og heraf har igen 8 el Areal paa over 1000 ha1) nemlig: Store Vildmose ..................... 6200 ha Lille » ..................... 6000 » Nørre Aadalens Moser............... 2500 » Skals » » ............... 2000 » Store Mose, Felding Mose, Ildermose m. f............................ 1500 Aainose ............................ 2500 » llolmegaard Mose .................. 1500 » Moserne ved Gjer Aa ............... 2800 » 25 000 ha *) Efter Meddelelse fra Det danske Hedeselskal).