Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

__ I X) I Kegnes med en M id de Id y b de af Mosejorden paa 2 m | og med, at 2 m3 vaad Tørvejord giver 1000 Stk. = 400 kg lørv med 25 pCl. Vand, vil Danmark kunne producere 280 ()()() 000 t Tørv, som svarer lil 140 Mill. I Stenkul, d. v. s. en Brændselsmængde, der med et aarligt Forbrug som vort nuværende (1914) paa ca. 3,8 Mill. I omregnet til Stenkul vil kunne dække Danmarks Forbrug af faste Brændselsmidler i 37 Aar. Der ligger saaledes umaadelige Rigdomme gemt i vo- j re Tørvemoser; regner vi med en Pris pr. t Stenkul paa 25 Kr., er den tilsvarende Brændselsværdi af vore Tørv 3,5 Milliarder Kr. Det danske Hedeselskab har nedlagt et meget betyde- ligt og værdifuldt Arbejde i at organisere og fremme Tør- i Glasværk, hvor der synes at være de bedste Betingelser til Stede for efter videnskabelige Metoder at faa undersøgt Værdien af denne Udnyttelsesmaade i det hele taget. Dog skal det her siges, at Fox-Maule's Metode ikke er den ene- ste, som rummer Mulighed for en økonomisk Løsning af dette Problem1). Da der i en nær Fremtid vil fremkomme en indgaa- ende Redegørelse om dette -Spørgsmaal i Teknisk Tids- skrift, skal det her forbigaas. Derimod vil jeg gerne dvæle lidt ved Forkoksningsme- toden, som under visse Forudsætninger ogsaa synes at rumme Muligheder for Moseindustri i stor Stil, og hvis Værdi man nu bør undersøge. Ved denne Metode tørdestill-eres Tørv, hvorved man veproduktionen, som efter Hedeselskabets Tabel IV, i 1916 udgjorde i alt ca. 285 000 t Æltetørv. Statistik, se foruden Koks vinder Biprodukterne Paraffin, Dieselolie, Maskin- saml svovlsur Ammoniak, eddikesur Kalk og Metylalkohol. Til Forkoksningen anbefales2) lodrette Retorter, som i Tabel IV. Antal Produktion af Maskintørv Til industrielt Aar Tørveværker Mill. Tørv Tons Tørv Brug 1902 ca. 39 93 ca. 46 7(50 1903 44 117 54 879 1904 47 129 5(5 8«7 1905 48 150 68 610 1906 50 158 68 278 1907 53 150 63 948 1908 56 156 68 392 1909 63 193 89 520 1910 67 179 81 865 1911 75 183 79 242 1912 90 190 84 788 2(> Mill. Stk., 1913 1914 94 209 93 642 deraf Holme- gaard Glasværk 97 20G 86 849 22 Mill Stk. 1915 99 221 95 145 1916 I521) 28(J i,?“ 1 Skær stS j 2«5 00( i alt etørv J 1917 — — — Henseende til ringe Betjening ■— hvad der ved en Tørve- forædlingsindustri paa Mosen har stor Betydning —, godt Udbytte og god Kvalitet af Biprodukter frembyder For- dele fremfor de vandrette Retorter. Ziegler har i 1903 opstillet en Beregning over Renta- biliteten af «t Anlæg med 4 Tør vekoksovne, deraf de 3 til haarde Koks, den ene bil svagt brændte Koks. Anlægget skulde i alt producere samme Koksmængde som f. Eks. Aalborg Gasværk (1914). Selv om Rentabiliteten Anskaffelsesprisen for Tørv for som kalkuleret 5 Mk., Billede af Produktionsmulighederne for en Tørvekoksin- dustri med Udvinding af Biprodukter, hvorfor den fremføres. ikke blev naael, bl. a. fordi blev 8—12 Mk. pr. I i Stedet saa giver Beregningen dog et skal Regnes Værdien af 1 vil hele Produktionen af Tørv i 1916 repræsentere en di af over S1/« Miil. Kr., og den vil, idet 2 l Tørv regnes K lig 1 t Stenkul, svare til 142 000 l Stenkul, ca. 3,8 pCt. af vort Brændselsforbrug i 1914. Vore Erfaringer med Hensyn lil Tørvens Brugbarhed lil direkte Opvarmningsøjemed, hvortil største Delen er Mili. Tørv lil rundt 8000 Kr., i:; 6) Tørvekoksv iv r k. Anlægsomkostninger: Forkoksningsanlæg ................... Anlæg lil Oparbejdning af vandigt De- stillat ............................... Paraffinfabrik ....................... Tørverwaskine og Kraftgasovn......... Tørvestrøelsefabrik ................... Grund og Beboelseshuse .............. Driftskapital. . . . 220 00(1 24 000 33 000 «0 000 15 000 28 000 ______ 400 000 200 000 5 M. M. brugt, kan vist sammenfattes i, at de gode Tørv har vist sig særdeles brugelige, men at Kvaliteten ofte har været claarlig, saaledes at en fremtidig Kontrol med Salgsvarerne er ønskelig. Nogen Tørveindiistri med Udvikling af Biprodukter har vi ikke, vel fordi de daarlige Erfaringer, man tidligere har gjort andetsteds, har virket afskrækkende; den an- vendte Kemi har paa dette Omraade ikke haft Held med sig. Jeg synes <log, al de nuværende Tilstande nødven- digvis maa iendre ens Syn paa Mulighedernu for saadanne Industriers Levedygtighed. Forædlingsprocesserne kan enten have til Maal at omdanne Tørven lil Gas eller til Koks, i begge Tilfælde under Udvinding af Biprodukter. Vi har hørt, al Tørvegas-Ammoniak-Problemet efter Fox-Maule’s Metode bliver undersøgt paa Holmegaard ') 4- 51 statsundei'støttede. I alf. . . . M. I’ r o i 1 u k 1 i o il s l : i be 1. Produkter . i 3 15 000 t Torv Vertikalovne3) Af 7500 t lørv i 1 Halvkoksovn I alt 7„ l °/ lo t t Tørvekoks 1 35 5250 — — 5250 II — — 50 3750 3750 Paraffin 0,5 75 0,2 15 90 Olier 3,5 450 1,0 75 525 Svovlsur Ammoniak 0,4 (>() 0,2 15 75 Eddikesur Kalk .... 0,(5 90 0,2 15 105 Melylalkohol 0,2 30 0,1 7,5 37,5 Tørvestrøelse — —. — 3000 ’) se Hoering : Moornutzung und Torfverwertung, S. 415 og 569. a) 1. c. Side 532. 3) Udbytterne i denne Kolonne stemmer nogenlunde med de af Hoering opnaaede Udbytter. Hoering: Moornntzung und Torfverwertung 1915, Pag. 285.