Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ 9 I _____________________________________________________________________________________________________________________________________________ Indtægter: Koks-Pro- 5000 t Tørvekoks 1. . . . à 40 M. 200 000 M. duktion 250 - Tørveglødestof. . à 100 - 25 000 - i ait 9000 t Middelpris 3750 - Tørvekoks II à 20 - 75 000 ■ 33 M. pr. t 90 - Paraffin à 400 - 36 000 - 525 -Olie à 1 10 - 57 750 - for de øv- 75 - Svovlsur Anini. à 220 - 16 500 - rige Bipro- dukter i alt 105 - Eddikesur Kalk à 120 - 12 600 - 149 100 M. 37,5 -Metylalkohol ... à 700 - 26 250 - 3000 - Tørvestrøelse . . à 15 - 45 000 Indtægter i ait. . . 494 100 M. 494 100 M. Udgifter: 22 500 l Makintørv à 5 M....... 112 500 M. 3 000 - Tørvestrøelse, Fremstil- lingspris à 8 M............. 24 000 - Lønninger og Gager i Fabrikken . 50 000 - Driftsomkostninger og Forsikring 40 000 - 10 pCt. Forrentning af Anlægs- omkostningerne ........... 40 000 - ..................... 10 pCt. Patentafgift ........... 10 000 - Forskelligt ....................... 7 600 - Udgifter i alt.... 284 100 M. 284 100 M. Overskud.... 210 000 M Regner man med, al Tørveproduktionsprisen paa Mo- sen er 15 Kr. pr. I — hvad den gennemsnitlig har været herhjemme i 1915 —, og sætter man i øvrigt Kr. i Stedel for M., ser man, at Regnskabet omtrent balancerer, til Trods for, at der for Koksene gennemsnitlig er regnel med en Pris af 33 Kr. pr. I og for <le øvrige Biprodukter lil en samlet Værdi af 149 000 Kr. med Priser fra 1903. Det synes ikke usandsynligt, al Fremtidens Prisfor- hold vil stille sig saaledes, at en Rentabilitet er mulig; i hvad (1er særlig maa kvgges V;vgl paa er, at all.1 de frem- stillede Stoffer er al' den Slags, vi importerer fra Udlandet. Nu frembyder denne Industri efter Udtalelse af ty- j ske Forfattere Mulighed for en Produktion af Tørvekoks lil Smedning, evenl. tiil Anvendelse i smaa Højovne som de svenske lil Produktion af Kvalitetsjærn, <1. v. s. at der er Mulighed for, at de fremstillede Koks ved Anvendelse af det rette IMgangsnialerialie og den rette Metode — Be- lingels^r, som en indgaaende Forundersøgelse maa give Bede paa —, i Lighed med Trækul vil kunne faa en større Værdi end alm. Koks til Opvarmniingsøjemed; denne Mu- lighed synes Ziegler ogsaa at have regnet med, idet hans Tørvekokspriser efter Datidens Prisforhold synes ufor- holdsmæssig høje. Herfor laler ogsaa, al Hoering1) angiver al have op- naaet, og at Belingelsen for at opniaa haarde, stærke Tør- vekoks — altsaa et særligt værdifuldt Produkt — er at anvende tætte, godt æltede Maskintørv, fremstillede i kraftige Maskiner. < Undersøger man, hvad Tyskerne mener al være Be- tingelser for Rentabilitet i saadanne Anlæg — og lignende Betingelser gælder ogsaa for et Tørvegas-Ammoniakanltt'g —, finder man, a t et Tørvekoksværk maa oprettes i direkte Tilslut- ning baade lokalt og økonomisk til en rationelt indrettet Tørvefabrik af tilstrækkelig Størrelse, *) Hoering: Side 296. a l Mosen mindst maa have Tørvejord nok til 50 Aars Drift, a t Tørvefabrikken maa være i fuld Drift, inden Koksværket bygges, og den producerede Tørv maa staa paa Højde med de Fordringer, som kræves for at faa gode, haarde, askefattige og svovlfri Koks, a t endelig hele Mosen saa vidt muligt straks udnyttes i Landbrugsøjemed for at kunne forrente den Kapital, som staar deri, lige saavel som Jorden straks efter Tør- vens Brydning bør lages i Brug til Landbrug. Del Selskab, som udnytter Mosen, bør derfor om- falle: en Afdeling for landbruget paa Mosen, — - Tørvefalirikationen, — - Koksværket. Under saadanne Forhold mener man, at Koksværkets Balance vil kunne blive tilfredsstillende. Hr. Oveningeniør Irminger har oplyst i Februar Maa ned1), at man i el alm. Gasværk kan opnaa samme Øko- nomi ved at anvende Tørv som Kul, naar Prisen paa Tørv er 31 Kr. og for Kul 50 Kr.pr. t. Det nuværende Prisforhold ligger endnu mere i Tørvens Favør. Vil der nu ikke være Grund til at faa undersøgt Tøndesliillationen efter videnskabelige Metoder, nu da Risikoen ved For- søgene er saa lille, som iden formentlig aldrig senere viil blive? — kvantitativt i Henseende til Udbyttet af Produk- ter under forskellige Forsøgsbetingelser og ved at faa stil- let Processens termiske Balance op, samt kvalitativt ved al faa prøvet Tørvekoksene af særlig til dette Øjemed til- beredte Tørv til forskellige Anvendelser, — ved at under- søge Tjæren m. m. og endelig faa uddannet Ingeniører til en fremtidig Tørveindustri af denne Art i stor Stil. Saa vidt mig bekendt er denne Undersøgelse ikke foretaget melodisk og planmæssigt med en fremtidig Tør- vekoksindustri for Øje. Det Arbejde, der her skal gøres, er el Forskningsar- bejde |>aa den anvendte Kemis Omraade; de foreløbige Forsøg bør om muligt l'oregaa i et Gasværk med verti- kale Retorter for at faa Resultater fnem, som tillader en virkelig Vurdering af Metodenis Brugbarhed, og paa Ba- sis af hvilke man kan dimensioner« sit Forsøgsanlæg. 1 laand i Haand med dette Arbejde bør der gaa el an- det paa Tørveføbrikulionenis Omraade, nemlig at finde -den billigste og tiil de valgte Lokaliteter og Formaal bedst eg- nede Metode for l’orvelabiikalion i stor Stil; til Planla^g- gelsen og Udførelsen af disse Forsøg kræves Bistand baa- [ de fra Laiwlbr-ugsviidcnskaben, Kolloid kemien og Inge- niørvidenskaben. Maalene er al finde en billig Produktionsmetode for Tørv i stor Stil; at faa udarbejdet en Metode til at anvende relativt vaad Tørv lindustnielt med et godt Udbyt- te og god Kvalitet af Biprodukter og at gennemføre For- ædlingsprocessen paa Mosen. Ved at benytte den nuværende Tiid og ved at udføre planmæssige Forsøg i Forbindelse med bestaaende Virk- i somheder af beslæglel Art vil man uden større Risiko kunne vinde Erfaringer, saaledes al man, s a a f r e ni I Forsøgene falder g u n s t i g t u d, paa en nogen- ' lunde sikker Basis kan paabegynde en rationel Udnyttelse i af nogle af de s!ore Tørveforekomster ad denne Vej; an- ') »Ingeniøren« 1917, Side 81.