Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

__ __ __ I dre vil maaske egn« sig liil andre Formaal, saasom Frem- stilling af Elektricitet, TørvepulVer m. m. Brunkul: Danmarks Brunkul,sindustri er saa ny, at man til Trods for det værdifulde Materiale, som alle- rede er fremskaffet til Vurdering af vore Brunkuls (de | jydske Brunkuls) Betydning for vor Brændselsøkonomi, i dog maa lage el Forbehold ved Udtalelser om Anvendel- j sesmuligihederne, lihi vi staar paa dette Omraade midt i en Udvikling og en Undersøgelse. L e j e r n e s JS t ø r r e 1 s e: Hr. Statsgeolog Milthers \ har medidell mig, at Danmarks geologiske Undersøgelse har udført ea. 400 Boninger i Jylland i 10—15 ni Dybde, hvoraf han mener al turde slutte, at der i all« Tilfælde I alt allsaa 9,4 pCl. af vort Forbrug af faste Brænd- selsmidler omregnet til Stenkul i 1 Aar. Det største Leje findes ved Troldhede; da man først har fundet dette Leje i indeværende Foraar, er der Haab om, at der ved fortsatte og dybere Boringer vil konstateres nye Forekomster; den nuværende Boredybde paa 10—15 m udelukker ikke Tilstedeværelsen af større Forekomster, hvis Udvinding kan blive lønnende. Efter det foreliggende Materiale at dømme synes Brunkullene ikke at høre til rien Slags bituminöse Brun- kul, som f. Eks. i Tyskland underkastes en Tørdestilla- tionsproces, hvorved man vinder ide saakaldle »Grude- koks« samt Biprodukterne Olie, Paraffin m. m., men derimod til den Slags, som bråkelleres eller for de aske- rige Sorters Vedkommende anvendes i Forfyr paa Stedet lil Fremstilling af mekanisk Kraft, eventuelt i Mørtel- og overvej-1 Teglværksindustrien1). va-re forefindes nedennævnte Mængder Brunkul. Der er konstateret væsentlig 2 Hovedgrupper af Brunkul, dels træholdige Skovmosebrunkul, dels ende Iræfri Brunkul, Gytjebrunkul, som menes at en Søaflejring. 1. Træholdige Brunkul (Skovniosebrunkul). Vandindhold: 45—50 pCt. Askeprocent i Tørstof: 6—14 pCt. Nyttig Brændværdi: 2400—2600 kg0. Gennenigaaende nogenlunde ensartet Kvalitet. Brunkullene brikelleres enten i tørret Tilstand eller i , vaad Tilstand. Til tør Brikettering kræves et dyrere og formentlig langt vanskeligere tilgængeligt Apparatur end til vaad Brikettering. Til Fremstilling af 1 t Briketter kræveis ca. 0,8 t Brunkul til Drift af Bniketpressen og til Fremstilling af Damp lil Tørring, desuden ca. 2,2 t fugtige Brunkul fra Gruberne lil selve Briketterne2). Presserne, som giver Briketten el Tryk paa omkring 1000 kg pr. cm2, byg- ges til en omtrentlig Produktion af 10 000 t om Aaret, og Briketterne kan blive særdeles gode og dndeholider 10—15 pCt. Vand. Det største Leje af Skovmosebrunkul ved Troldhede vil saaledes kun have Raamateriale tål ca. 17 Aar med en aarliig Produktion af 10 000 t Briketter. I vaad Tilstand kan Brunkul briketteres i Anlæg, som i høj Grad minder om dem, der bruges ved> Tilvirkning af Murslen; de vaade Briketter lufttørres, og man faar en færdig Vare med ca. 25 pCt. Vandindhold, hvis Styrke dog langtfra er saa god som den, der opnaas ved den tørre Metode. De ældre tyske Presser producerer ca. 5400 t om Aareit, i nyere Anlæg ca. 10 000 t om Aaret pr. Presse. Man vil sandsynligvis med forholdsvis faa Omkostninger kunne faa Rede paa, om de jydske Skovmose-Brunkul eg- ner sig til Brikeltering efter den vaade Metode, idet man, hvis en Forundersøgelse i Laboratoriet giver lovende Re- sultater3), maa kunne faa gjort Forsøg i teknisk Maalestok paa el nærliggende Teglværk. ____________ ■ ) De Brunkul, som brikettere» eller anvendes direkte som Brændsel, indeholder gennemsnitlig i brudfugtig Tilstand 2—3 pCt. Bitumen (visse Voksarter, som er opløselige i Ben- zol), og Brintprocenten i vand- og askefrit Tørstof ligger mellem 5 og 7 pCt; de, der underkastes Tørdestillation, inde- holder fra 5 — 10 pCt. Bitumen, og Brintprocenten er omkring 8 pCt., medens det rene Brunkulsvoks indeholder 12,60 pCt. Brint. (Franke: Handbuch der Brikettbefeitung, Side 294). Ved Analyse af Brunkul fra Sandfeldgaard og Fasterholt er der ikke fundet over 2 pCt. benzolopløseligt i de brud- fugtige Brunkul. Det vilde være ønskeligt, at ogsaa Brun- kullene ved Troldhede blev undersøgte for Indhold af Bi- tumen, Kvælstof og Svovl. Det vil heraf fremgaa, hvor vigtig en grundig Forunder- søgelse er for at anvende den i-igtige Udnyttelsésmaade. 2) Ulhnann : Encyklopædie d. technischen Chemie B. II, S. 771. 3) Forsøg af denne Art med Brunkul fra Fasterholt har ikke givet lovende Resultater. Statens Leje ved Troldhede .......... ca. 500 000 m3 Torvig — .......... - 30 000 - ') Skærbæksgaard — .......... - 20 000 - Brunsmose — .......... - 40 000 - Goordsvig ved Sdr. Felding .......... - 10 000 - Lystrupsminde, Bryrup............... - 30 000 - 1) V orret, Salten ....................... - 10 000 - 1) Spaabæk, Ørnhøj ..................... - 10 000 - ca. 650 000 m3, hvortil svarer ca. 350 000 t Brunkul med 10 pCt. Vand. Regnes Brændselsvændien til 1/2 af Stenkuls, svarer 350 000 I Brunkul til 175 000 t Stenkul = 4,6 pCt. af vort Aarsforbrug (3,8 Miil; l). 11. Overvejende træfri Brunkul (Gylje, Søaflejring). Vandindhold: 45—50 pCt. Askeprocent i Tørstof gennemsnitlig 9—33 pCt. Nyttig Brændværdi gennemsnitlig 1900—2500 kg0. Gennemgaaende uensartet Kvalitet. Statens Leje ved Fasterholt ________ ca. 250 000 ni3 Andre Lejer -—- ........ - 100 000 - ') Sandfeld ved Brande ................ - 400 000 - Andre Lejer •—- ................ - 50 000 - Tanderup Kær ved Studsgaard ...... - 175 000 - Andre Lejer ■—- ...... - 25 000 - ') ca. 1 000 000 m3, hvortil svarer ca. 550 000 l mindre gode Brunkul med 10 pCt. Vand og fra 10—30 pCt. Aske. Regnes Værdien lig 1/8 af Stenkuls, repræsenterer de ea. 183 000 t Stenkul = 4,8 pCt. af vort Aarsforbrug. l) Anslaaet mere skønsmæssigt.