Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

1 alle Tilfælde synes der at være en særdeles god An- vendelse for store Mængder Brunkul i Cementindustrien. Cementfabrikkerne bruger normalt ca. 200 000 t Sten- kul og benytter Støvfyring i Cement-Rotérovnene. Ved nu at tørre Brunkullene ved Lejerne og anvende de daar- Wgste Kvaliteter til Tørringen, som kan udføres i ret simple Anlæg, vil man kunne nedbringe Udgifterne ved Transporten af Brunkullene til Cementfabrikkerne. I disse findes der Anlæg, hvor de lørre Brunkul kan males til Sløv. Den høje Askeprocent i Gytjebrunkullene vil formentlig næppe skade ved Gementfabrikationen; maaske vil man endog kunne faa Asken omdannet lil va-rdifuld Cement. Stenkul og Koks: Vender vi os nu tiil Stenkulle- ne og Koksene, saa vi] del først være rigtigt at sige, at Størrelsen af Slenkullejerne paa Bornholm anslaas tål 400 000 l, altsaa 10 pCt. af et Aars Forbrug, at 'de findes ca. 100 ni nede i Jorden, og at de, saafremt man ikke og- saa her finder større Mængder, jo næppe vil faa stor Be- tydiuing for vor frejntidige Brændselsøkonomi. Betragter vi atter Kulf'ordelingstabellen, saa siger den os, at der forarbejdes ca. 500 000 l Stenkul .paa vore Gas- værker. Gasværkerne hører til <Ie Industrier, som Englænder- ne kalder »Key Industries«, Nøgleindustrier eller Slam- industrier, idet der paa denne Stamme kan vokse frodige Skud ud, hvis Størrelse og Frugtbarhed bl. a. afha ngér af de store Gasværkers Dispositioner. Gasværkerne er Landets største kemiske Industri- gren. Det er en Kulforædlingsindustri, som arbejder med en termisk Nyttevirkning paa ca. 82—85 pCt. for de store Værkers Vedkommende og giver os en Række værdifulde Biprodukter, nemlig svovlsur Ammoniak, Tjære og Gas- rensemasse, og som kan give os Benzol og Derivater. De vil derfor forstaa, at den anvendte Kemå, som her- hjemme ikke har mange Staininiduslrier at hælde sil Ho- ved til, gerne saa, at man paa Biprodukterne fra Gas- værkernes Omraade skabte saa store Værdier som muligt gennem en hjemlig kemisk Industri, og at man fik denne Industri i økonomisk og teknisk Henseende saa stærk som mulig. B e n z o 1 u d v i n d i n g af Belysningsgas. Del vil være meget ønskeligt, at der søges iværksat Pro- duktion af Benzol her i Landet, idel en Benzolproduktion ikke alene under vanskelige Forhold som de nuværen- de vil kunne afhjælpe Mangelen paa Driftsmidler lil Benzinmotorer og kunne give en Række bestaaende Industrier (saaledes bl. a. Kauls.juk-, Lak- og Fedtindu- strien) el nødvendigt Raamateriale for en Række Formaal, inen ogsaa give organiske Raamaterialer for ny kemisk Industri af stor Betydning for Landet, saaledes til Fabri- kation af farmaceutiske Præparater, Farvestoffer og Sprængstoffer. Den Kilde til Benzol, som vil kunne give del største Udbytte deraf, uden al der samtidig fremkommer større Mængder Biprodukter, er Belysningsgassen, og Tiden sy- nes at have vist, al det ikke alene er forsvarligt, men efter min Mening ogsaa samfundsmæssigt set ]>aakrævet al sø- ge iværksat en saadan Udvinding for al udnytte det Kul- materiale, som de store Gasværker bruger, saa rationell som muligt. Benzol og dets Derivater (Toluol, Xylol m. m.) fore- kommer i Dampform ,i Belysningsgas (almindelig Kulgas) i Mængder paa omkring 1 Volumen pCt. og kan udvindes heraf, ved at man vadsker Gassen med Tjæreolie af højt Kogepunkt. Denne oplager Benzol ni. m., som kan ud- vindes deraf ved en Destillationsproces, hvorved man faar et urent, benzolhokligt Destillat ■— de saakaldte lette Olier —, medens Destillationsreslen paa ny kan anvendes til Udvadskningsprocessen. Af de benzolholdige lette Olier kan man ved en Renseproces vinde de rene Produkter, Benzol, Toluol, Xylol ni. m. Benzol og dets Derivater bevirker ved deres Tilstede- værelse, at Gassen brænder med stærkt lysende Flamme samt forhøjer Gassens Brændværdi noget, idet Benzolens Brændværdi er højere end Brændværdien af Gassens an- dre Bestanddele. Medens man lidligere paa Gasværkerne, inden Auernettene fandt almindelig Udbredelse, tilstræbte en saa stærkt lysende Gas som muligt, saa er det nu ikke Lysstyrken men Brændværdien, som er mest afgørende til Bedømmelse af Gassens Brugbarhed til Belysning, idel Auerlyset ikke kræver en lysende Gas, men derimod en Kulgas med ca. 4500—4800 Kalorier Varmeevne pr. m3. Ifølge dansk Gasværksbieslyrer-Forenings Statistik for Aaret 1913-—14 havde <len Gas, som blev produceret paa Københavns Kommunes 3 Gasværker, følgende gennem- snitlige Brænd værdier: Gas fra Østre Gasværk............. 5640 Kalorier » » Valby » 5580 » » » Vestre » 5300 » Jeg har haft Lejlighed lil at konstatere, al Belysnings- gassens Brændværdi i Foraaret 1917 har været nede paa 4500 Kalorier og dog været brugbar i Auerbrændere samt til Opvarmningsøjemed. Nu veid man, at hvert g Benzol- damp i 1 m3 Gas forhøjer dens Brændværdi ca. 10 Kalo- rier, d. v. s. at man ved f. Eks. at udvadske 26 g Benzol — svarende til ca. 7.8 kg Benzol pr. 1000 kg forkoksede Stenkul — pr. m3 Gas formindsker dennes Brændværdi ca. 260 Kalorier; en normalt sammensat Kulgas med Brændværdi 5300 Kalorier vil saaledes give en for Benzol m. m. delvis befriet Gas med en Brændværdi paa ca. 5040 Kalorier samtidig med, at man vinder 26 g Benzol; man har det i sin Magt ved en mere intensiv Udvadskning a! fjerne endnu mere Benzol m. m. af Gassen og dog faa en til Belysning og Varmefrenibringelse brugbar Gas. Forudsætningen for, at Benzoludvinding af Belys- ningsgas kan gennemføres her i København uden Gêne for Forbrugerne, er, at de faa Tusinde gammeldags Snil- brændere uden Auernet, som endnu maatle findes i Byen, erstattes med Auernetbrændere, hvad (1er vil be- I lyde en ring« Udgift ved Anskaffelsen, men samtidig medføre en Gasbesparelse i disse Lamper paa ca. 80 pCt. Del vil af ovenstaaende fremgaa, at Benzol m. m, ' ikke gør den Nytte i Belysningsgas, som den vil kunne gøre, naar den haves i Vædskeform, og dette har han i Udlandet været klar over, idel der ikke alene i de krigs- førende Lande, men mig bekendt ogsaa i Sverrig — i Stockholm — er bygget Benzolii<lvimdingsf'abrikker ved