Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I CO I Gasværkerne. I Stockholm har man fra Sommeren 1915, hvor Benzolværkel blev sat i Gang, til April 1916 udvun- det 7 kg Benzol m. m. af hver 1000 kg forkoksede Sten- kul, — delte i et Tidsrum, hvor Fabrikationsmetoden blev udarbejdet —; jeg er af den Overbevisning, at man uden Gêne kan udvinde ca. 9 kg Benzol pr. 1000 kg Stenkul. Regnes der med et saadant Udbytte, vil man ved Ud- vadskning af Gassen fra Københavns Kommunes 3 store Gasværker, hvor der i Driftsaaret 1913—1914 ifølge før- nævnte Statistik blev forkokset paa Østre Gasværk ....... 89 145 t Stenkul » Valby » ...... 68 861 - » » Vestre i .......... 49 970 - > 207 976 t, rundt 200 000 t, og under Forudsætning af en fremtidig Forarbejdning af en Kulmængde af denne Størrelse kun- ne udvinde ca: 1800 t Benzol og Derivater, d. v. s. 20 pCt. af vort aarlige Benzinforbrug (1914). Betydningen af en saadan Udvinding er indlysende. Havde vi haft Anlæg af denne Art, wide de have forrentet sig glimrende under Krigen. Prisen paa Benzol ligger nu omkring 1 Kr. pr. kg, saaledes ait de 1800 >t repræsenterer 1,8 Miil. Kr. Men man maa ikke alene regne med denne nominelle Værdi, men ogsaa med, at Benzoltilvirkningen vilde have afhjulpet en Materialmangel i en Række Indu- strier inden for Erhvervslivet i det hele taget, og at vi i Stedet for nu at maatte tilbytte os Benzol vilde have kunnet faa andre vigtige Produkter fra Udlandet. Brændselsmateriale til Opvarmning. Lige saavel som jeg tror, det vil være en god Sam- fundsøkonomi, hvis de bestaaende store Gasværker ud- vinder alle Biprodukterne ved Gas- og Kokstilvirkniin- gen, saaledes tror jeg ogsaa, at man bør stræbe hen imod at lade et større Kvantum Kul passere Gasværket, end hid- til er sket under normale Forhold. Betragter man Kulfordelingsslatistikken, saa er der normalt medgaaet ca. 500 000 l Stenkul til Opvarmnings- øjemed uden for Industrien. Den siger os ikke, til hvilke Øjemed og hvor de er brugte, — om det er i Byerne eller paa Landet, — i Kak- kelovne, Centralvarmeovne eller Komfurer, — hvilke Sten- kul det drejer sig om, — Oplysninger, som er nødvendige for at kunne opstille en sammenlignende Brændselsøko- nomibalance for Landet for de to Tilfælde 2) Opvarmning med 500 000 t Stenkul, 11) Opvarmning med de Kvantiteter Koks og Gas, som fremkommer ved Forkoksning af 500 000 t Stenkul med Udvinding af Biprodukter. Produkti-onsmuiliighederne for en Gas- eller Koks- værksindustri af denne Art vil fremgaa af nedenstaaende Tabel. Ovennævnte Balance omfatter en termisk og en øko- nomisk Balance. Termisk Balance: Denne vil næppe stille sig ugunstigere i Tilfælde II emd i I, thi selv om man taber 15 —'18 pCt. af Varmeenergien ved Gasliilvirkningen, saa ved vi, at Opvarmning og Kogning med henholdsvis Koks og Gas gennemsnitlig giver en bedre termisk Nyttevirkning end med Stenkul, foruden at de i hygiejnisk Henseende er at foretrække. Kakkelovne: Jeg tror saaledes, at man i vore j almindelige Sbedsebræirdere til Kul eller Koks kan regne ' med gennemsnitlig 5—10 pCt. højere Nyttevirkning ved Fyring med Koks end med Kul, paa Grund af Tabet af ; uforbrændte Luftarter ved Forkoksningen efter Indfyrin- Sammenlignende Tabel over et Gasværks og et Koksværks Brændselsøkonomi samt over Produktionsmuligheder for to 500 000 t’s Anlæg. Af 1000 kg Stenkul fu as Brændværdi. Gasværk og Koksværk Totalt Kalorieindhold i Ved Forkoksning af 500 000 t Stenkul faas i alt Udgangs- materiale Destinationsprodukter Gasværk Koksværk Gasværk Koksværk Gasværk Koksværk Stenkul — 7 000 kg” 7000 t° — — — — Gas 300 m’ 123 m’ 4 500 - — 1350 t° 553 t° 150 Miil. ms 61,5 Mili. m8 Raabenzoi 9 kg 9 kg 10 000 - — 90 - 90 - 4 500 t 4 500 t Tjære 40 - 40 - 8 700 - — 348 - 348 - 20 000 - 20 000 - Koks 580 - 700 - 6 800 - 3944 - 4760 - 290 000 - 350 000 - Svovlsur Ammon. 13 - 13 - — — — — 6 500 - 6 500 - — — 7000 t° 5732 t° 5751 t° — - — Termisk Virkningsgrad .. . 81,9°/. 7 U 82»/0 — — Udbytte af Benzol og Derivater: Ved Vadskning af Era Gassen fra Københavns Kommunes Gasværker 1800 t. „ , , . „ ,nA . c. i , f direkte 4500 - Forkoksning af 500 000 t Stenkul ■ l af Tjæren 200 - i alt: 6500 t = 75 0/0 af Benzinimport i 1914. Udbytte af Olier af Tjæren : Af 20 000 t Tjære faas 5600 t = 16 °/0 af Mineralolieimporten i 1914. Udbytte af Kvælstofgødning: Ved Forkoksning af 500 000 t Stenkul 6500 t svovlsur Ammoniak svarer til 4200 - Chilisalpeter = rundt 8 70 af vor Import i 1914.