Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I oc tx I gen samt daarlig Varmetransmission paa Grund af Sod- dannelse i Ovnen og Kakkelovsnrørene. C en t r al v a r me o vue. Ifølge 'Forsøg af Profes- sor Bache1) over Centralvarmeovnes Virkningsgrad laa denne ved 8 Forsøg i 4 Kedler fra 11 tiil 21 pCt. højere ved Fyring mied Koks end med Stenkul ved en gennem- snitliig Varmeydelse paa 7—8000 Kai. pr. Time pr. 1 m2 Hedeflade. I Praksis vil Fordelene med Koksfyr.ing sik- kert være endnu niere fremtrædende. Kogning. Hvad endelig angaar VarmeudnyHelsen ved 1) Kogning med Gas og 2) Kogning paa Komfur med Sienkul, saa kan man regne med' ca. 57—63 pCt. Vanne- udnyttelse i Isle Tilfælde2), samtidig med at man har den store Fordel at kunne bruge Høkasse, medens Nyttevirk- ningen ved Kogning med Stenkul paa Komfur sikkert er meget ringe (ca. 10—15 pCt.). Vi kan sige, at jo liere Stenkul af de 500 000 l, del- er brugt li Komfurer, desto større vil Fordelene i termisk Henseende blive ved at omdanne dem til Koks og Gas, saafremt de lokale Forhold tillader Anvendelsen af Gas; den termiske Balance vil sikkert i Praksis stille siig i Gas- fabrikationens I?avør. Økonomisk Balance: Hvis vi vil erstatte Kul til Opvarmning med Koks og Gas, maa det foruden i Samfundets Interesse ogsaa være .i Producentens — i Gas- eller Koksværkets Interesse og i Forbrugernes. Producenternes Interesse. Hvad Produ- centen angaar, saa ved vii f. Eks., at de københavnske Gasværker under normale Forhold har givet et godt Over- skud; hvis man -derfor kan finde Afsætning for de til 500 000 t Stenkul svarende Mængder Koks og Gas til samme Pris, som Gasværkerne under normale Forhold opjiaar for disse Produkter, saa vil Pengeøkonomien og- saa kunne blive tilfredsstillende, ja relativt bedre end nu, da et større Gasværk arbejder mere økonomisk end et mindre. , Hvad Afsætningsmulighederne bortset fra Prisen .an- gaar, saa kan' de till 500 000 t Stenkul' svarende Mængder Koks lige saavel som Stenkullene transporteres rundt i Landet, uafhængigt af, hvor Gasværkerne ligger. Anderledes med Gassen. Vi har saa faa store Byer herhjemme, hvor man vil kunne anlægge store Gasværker af denne Art. Tænker vi os Gassen produceret f. Eks. i 1 nyt Koksværk i København og Resten fordelt paa Lan- dets øvrige større Gasværker, saa skal 'der være Aftagere for den forøgede Gasproduktion inden for de paagældende Byer og deres allernærmeste Opland. Hvor vidt dette er muligt, maa en statistisk Undersøgelse afgøre. Jeg skulde tro, at man endnu er langt fra den Tilistand, at al Kogning i de større Byer foregaar med Gas, saaledes at der ogsaa vil være Aftagere for en forøget Gasproduktjon til Kog- ning. Forbrugernes Interesser: Ser vi paa Øko- nomien for Forbrugerne, maa vi igen dele dem i 3 Grupper: 1) Forbrugere af Kogevarme, 2) » » Kakkelovnsvarme, 3) » » Centralvarme. ’) Særtryk af Gartnertidende 1916. Efter Forsøg, foretagne af Professor Schou. Forbrugerne af Kogevarme vil hellere bruge Gas af 4500 kg0 til 12 Øre pr. m3 end Kul til 20 Kr. pr. t -|- Trans- portudgifter. Forbrugerne af Kakkelovnsvarme vil hellere bruge Koks til 28 Kr. pr. t 4 Transportudgifter end Kul til 20 Kr. + Transportudgifter, ikke mindst af Hensyn til Ren- ligheden. Derimod vil Ejerne af Centralvarmeanlæg maaske si- ge: Vi har ingen Interesse i at købe Koks til en højere Pris end den, der svarer til deres Brændselsværdi, d. v> s. Kulprisen + 15 pCt., naar Virkningsgraden kun er 15 pCt. højere ved Fyring med Koks end med Kul. Hertil maa man dog bemærke, at Koksovnen har en ca. 15 pCt. højere Virkningsgrad end Kulovnen, naar sidstnævnte bliver renset hver anden Dag; gør den ikke det, saa kom- mer vi ned paa helt andre lave Tal for Kulovnens Nytte- virkning, og jeg kan godt tænke mig, at Ejerne staar sig i det lange Løb ved at bruge Koks til 28 Kr. pr. t fremfor Kul til 20 Kr. Da Koksprisen er afgørende for Koks- eller Gasværkets Rentabilitet, vil det være ønskeligt at faa fast- slaaet, hvor høj Koksprisen kan være, for at Koks kan konkurrere med Kul i Centralvarmeovne. Som Resultat af disse Overvejelser over, hvorledes Landet bedre end hidtil kan økonomisere med det Kulma- teriale, som medgaar til Lokaleopvarmning samt til Kog- ning, tror jeg i al Almindelighed at turde slutte, at det er i Samfundets Interesse at importere Kul til Opvarmnings- øjemed og saa vidt muligt at lade alle disse Kul passere Gasværkerne, hvor saa store Mængder Biprodukter som muligt bør .udvindes, saaledes at al Lokaleopvarmning kan finde Sted med Koks og al Kogning med Gas dér, hvor Beliggenheden tillader det, ellers med Koks eller Tørv. Værdien af at knytte en Industri til Opnaaelse heraf til Landet er indlysende. Naar jeg ovenfor kun sagde »bedre end hidtil« og ikke »bedst kan økonomisere med Kulmalerialet til Op- varmning«, saa ligger det i, at man allerede skimter en ny Udvikling, som »maaske« vil skabe den bedste Brænd- selsøkorrømi for de større Byer. Denne Udvikling sigter paa at omdanne Stenkullene fuldstændig til en relativt god Gas uden Kokstilvirk- ning men under samtidig Udvinding af Biprodukter — altsaa paa at gennemføre en ren Gasdrift. Hvis idet bliver muligt ad denne Vej at komme ned paa Produktionspriser ab Gasværk paa 0,8—1 Øre pr. m3 3000 kg0 Gas og 5—6 Øre leveret â Husene, stfa .staar vi over for den Omvæltning, at Gassen kan blive et uni- verselt Opvarmningsmiddel og faa en langt større Betyd- ning for industrielle Anvendelser end hidtil, saaledes blandt andet til Fremstilling af Elektricitet. For Gasværket bliver Maal-et at faa alt Kulmaterialet omdannet fuldstændig til en- Gas af god Kvalitet, at faa et saa stort Udbytte som muligt af værdifulde Olier samt at faa Kullenes Kvælstof saa fuldstændigt som muligt om- dannet til Ammoniak. En Metode, som tager Sigte paa at opnaa dette, er ud- arbejdet af Dellwik-Fleischer Wassergasgesellschafit i Frankfurt a. M. og patenteret af E. Dolensky1). Generatorens Princip fremgaar af hosstaaende Figur. ») D. R. B. 294 333, 6. Juli 1915.