Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 99 — Generatoren omfatter et Kulrum foroven og en lildbro 2-delt Koksrum forneden. et ved ! til min Disposition. Da Forfatteren er højt anset, og da ; det er indlysende, at Metodens Princip er godt, saa vil jeg gerne her paa Basis af ovenstaaende Talmateriale fremdrage blot en Anvendelse, som ligger ligefor, og hvor Forholdene er overskuelige og Energiforsyningsproblemel ; særlig aktuelt — nemlig til store Elektricitetscentralers Energiforsyning. Elektricitetsværkerne brugte før Krigen ca. 100 000 111111111111111 t Stenkul, som kun har givet Varme; hvis det nu er muligt at fremstille en tilstrækkelig billig Gas, vil man ogsaa af et lignende Kvantum Kul kunne udvinde Olier og Ammoniak, under Forudsætning af, at Elektricitets- produktionen er centraliseret. Spørger man, hvilken Pris et stort Elektricitets- værk kan betale for Koksovngas og for Trigas for at kunne arbejde lige saa økonomisk som med Kul, som f. Eks. koster det 20 Kr. pr. t i Kultragtene paa Kedler- ne, maa man først have Rede paa, hvorledes Gassen skal bruges, — om den skal bruges i Gasmaskiner (Gas-Gasmaskinecenlral) eller direkte brændes under Kedlerne (Gas-Dampturbinecentral). Dolensky’s Generator, Da Meningerne er delte om, hvilken af disse Me- toder der arbejder mest økonomisk i Driften, vil jeg her forudsætte, at Gassen skal brændes under Kedlerne, thi i saa Fald er den sammenlignende Beregning for 1) Kul-Dampturbiinecenitral og 2) Gas-Dampturbinecen- tral særlig let overskuelig, da Anlægs- og Driftsomkost- ningerne er ens, saaledes at kun Prisen pr. Kai. skal være den samme for at opnaa samme Økonomi. Dampturbinecentral. Sj, a2 og e LufttilførseisTør, bj, b2 Røgafledningsrør, d Skorsten, Cj, c2 og i Damptilførselsrør, k Ildbro, f, g, h Ga »afledningsrør. Brænd- værdi Kul 7000 kg0 2 Øre pr. kg i Kultragt Koksovngas 4500 kg0 = ! ,29 0. 7000 Maks. pi-. 1 m3 Trigas 3000 kg,0 Maks. pr. 1 ms Generatorens underste Del, Koksrummet, blæses varmt (Varmblæsningsperioden) ved skiftevis at tillede Luft fra Sj og a2 og bortlede Forbrændingsluften (hvis frie Varme maa kunne udnyttes) gennem bj og b2. Der- paa indblæses Damp (Koldblæsningspenioden), idet Ven- tilerne at a2 bj b2 lukkes, gennem Cj og (el.) c2; Vand- gassen strømmer op gennem Kulschakten; samtidig kan tilføres ekstra Damp og Luft gennem henholdsvis i og e, og den varme Vandgas forkokser Kultene, saaledes at den uddriver Kulgas, Tjære og Ammoniak. Naar Tem- peraturen ved Koldblæsningen er dalet til en vis Grænse, tilledes atter Luft fra a, eller a2 o. s. fremdeles. Efter Dr. Alex. Nauman1) kan man ved Anvendelse af Stenkul opnaa al fremstille 1,5 in3 »Trigas« med to- talt Varmeiirdholid paa 4500—5000 kg0 for 0,9 Pfg., alt- saa 0,6 Pfg. pr. 1 m3 med 3000—3300 kg0, idet Vær- dien af Biprodukterne kan nedsætte Gasprisen til dette Minimum. Hvilke Priser der er regnet med for Kul og Bipro- dukter, samt hvilke Mængder Biprodukter der fremkom- mer, oplyses 'der ikke om i iden Litteratur, som har siaaet ’) Restlose Kohlenvergasung: Chem. Zeit. 1917, S. 6. Maksimumsprisen for Koksovngas er saa lav, at man ikke kan gøre Regning paa åt producere Gas til den Pris, undtagen naar Gassen fremkommer som Spil- degas fra et større Værk med andre Formaal end Gas- og Kokstil virkning til Salg. Den Pris, Elektricitetsværket med Fordel kan be- tale for Trigassen, er 0,26 Øre højere end den af Nau- man nævnte Produktionspris, saaledes at der efter dette altsaa er Muligheder for ogsaa med Fordel at kunne ud- vinde Biprodukterne af det Stenkulsmateriale, de store Elektricitetsværker skal bruge. Jeg er klar over, at Grundlaget for denne Kalkula- tion er meget skrøbeligt; det springende Punkt er Tri- gassens Produktionspris. Da der dog er Muligheder for en ganske særlig økonomisk Gasfremstilling ad denne Vej, forekommer del mig, at vi ikke bør sidde som pas- sive Tilskuere til Udlandets Forsøg paa Fremskridt, men selv bør tage aktivt fat paa at bearbejde dette Omraade, som kan faa den største Betydning for hele vor Brænd seis- og vor Kvælstoføkonomj.