Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

101 Meddelelse XII. Bør Den polytekniske Læreanstalt uddanne flere Ingeniører end til Landets eget Behov? Indledning til en Diskussion i Dansk Ingeniørforening den 14. Novbr. 1917. Af Direktør for Den polytekniske Læreanstalt, Professor H. I. Hannover, M. Ing. F. 1 nogle Oplysninger, som jeg meddelte Folketingets Finansudvalg ved dets Besøg paa Læreanstalten d. 15de Maj d. A., udtalte jeg om Spørgsmaalet: »Bør vi og- så a uddanne Ingeniører til Brug i Ud- landet?« følgende: Dette Spørgsmaal kan ogsaa stilles saaledes: Er del nødvendigt at tage alle de Elever, der melder sig, og som hidtil har været berettigede til at komme herind? Skal vi ikke ligesom ved den norske tekniske Højskole i Trond- hjem eller den svenske tekniske Højskole i Stockholm nøjes med at tage imod 150 om Aarel og afvise Resten? I Efteraaret 1916 afviste man 37 studerende i Trondhjem og 71 i Stockholm. Ja, dette kan der naturligvis diskuteres om, idet vi jo har forsynet Udlandet med ikke faa Ingeniører, og man med nogen Ret kan spørge, om der er Rimelighed i, al vi har over 1000 Elever, medens man i den norske tekniske Højskole kun har 569 Elever og i den svenske kun 466, og dette sidste til Trods for, at Sverrig har dobbelt saa mange Indvaanere som Danmark. Hertil maa dog straks bemærkes, at Sverrig i del Chalmers’ske Institut i Göte- borg har en teknisk Undervisningsanstalt, der staar midt imellem at være en teknisk Skole og en polyteknisk Lære- anstalt, men selv under Hensyn hertil har vor Læreanstalt jo i Forhold til den norske og svenske omtrent dobbelt saa mange Elever, som man kunde vente efter Indvaaner- antal. Jeg for min Part mener nu absolut, al vi ikke skal indskrænke os til at modtage et bestemt, lavt Antal nye Elever, og det af Ire Grunde. For det første har vore In- geniører trods deres slore Antal hidtil ikke haft vanske- ligt ved at faa Beskæftigelse. For det andet anser jeg de ikke blot for ærefuldt for Landet, men ogsaa for peku- niært fordelagtigt at kunne forsyne Udlandet med en De Ingeniører, og for det tredje vil Krigens Ødelæggelser ef- ter al Sandsynlighed sikre en stor Mængde danske Inge- niører Beskæftigelse. Af disse Grunde er vel imidlertid den 2den den vigtigste, naar det drejer sig om nye Bevil- linger, og derfor skal jeg nærmere omtale Fordelen ved at kunne forsyne Udlandet med en Del Ingeniører. Hvis de danske Ingeniører, der gaar til Udlandet, gennemgaaende forblev i Udlandet og stiftede Familie dér, vilde de Penge, der anvendtes paa deres Uddannelse her, væsenilig gaa tabt for Landet. Men isaaledes er Forholdet slet ikke. I Tiden før Krigen opholdt der sig f. Eks. ca. et halvt Hundrede danske Ingeniører i Nordamerikas for- enede Stater, men der har jo i Tidens Løb været en Mæng- de, som er vendt hjem, og af det halve Hundrede er sik- kert allerede en Del vendt hjem, medens andre kommer hjem senere. Tager vi el Ingeniørfirma som F. L. Smidth & Co., der har Filialer i Berlin, London, Paris, Petrograd og New-York, benytter del jo under normale Forhold en stor Del polytekniske Kandidater til Anlæg i Udlandet, hvorfra langt de fleste vender hjem, naar Anlæggene er komne i Drift, medens kun enkelte forbliver paa de an- lagte Fabrikker som Driftsbestyrere. For at nævne et yngre Firma af lignende Art kan anføres Christiani & Nielsen i Kbhvn., der har Filialer i Kristiania, Hamburg, London og Petrograd og beskæftiger ca. 35 polytekniske Kandidater i sin Tjeneste, deraf for nylig et Par i Tysk- land, 3 i England, 2 i Norge, 5 à 6 i Rusland og 1 i Af- rika, og som ligeledes lader Ingeniørerne vende hjem, naar Jærnbetonanlæggene er færdige. Som et mindre In- geniørfirma kan eksempelvis anføres Aktieselskabet Dana- lith, der bygger Jærnbeton-Skorstene etc., og som har Filialer i London og Moskva og for Tiden beskæftiger 7 polytekniske Kandidater, hvoraf 1 i Rusland og 2 i Lon- don, o. s. v. Del er jo indlysende, at der ved disse Inge- niører ligesom f. Eks. ved Ingeniører i Etatsraad Mon- berg’s Tjeneste foruden ved mange i Udlandet værende Kandidater, som er i Udlændinges Tjeneste, tilføres Landet betydelige Summer, ligesom vore Kandidater i Ud- landet ved den Anseelse, som de nyder, fører til Indledning af Forretningsforbindelser og Salg af danske Varer, for- uden at de virker som Pionerer for Danske, der gaar til Udlandet i Handelens og Landbrugets Tjeneste. Jeg vil derfor bestemt t i 1 r a a d e, at vi vedbliver al uddanne mange Ingeniører, selv om adskillige af dem g a a r t i 1 Udlandet. De saaledes givne Oplysninger passer naturligvis ikke ganske mere, og paa enkelte Punkter kan der nu gives s nyere Oplysninger. Saaledes er Antallet af studerende i i Norges tekniske Højskole nu vokset til 661, og ved Se- mesterets Begyndelse i dette Efleraar blev der ved denne Højskole afvist 88 Studenter af 246, som søgte Optagelse, og i den tekn. Højskole i Stockholm afvist 177 Studenter af 327, som søgte derom, altsaa over Halvdelen. Da de af mig givne Oplysninger til Finansudvalget var bievne offentliggjorte i »Ingeniøren« af 9de Juni 1917,') fremkom der i »Ingeniøren« af 27de s. M.2) fra Brandinspektør Povl Vinding et Indlæg, hvori han gjorde gældende, at den af mig forsvarede Ansku- else, at vor Læreanstalt burde uddanne et særlig stort Antal Ingeniører, vist- nok ikke deltes af Ingeniørforeningens Medlemmer i Almindelighed, idet de Bestræ- belser, der gjordes for at hæve Ingeniørernes gennemsnit- lige Levevilkaar og paa at faa Stillinger, der kunde give fuld Anvendelse for Evner og Uddannelse, formentlig ikke kunde undgaa at møde store Vanskeligheder, naar der stadig uddannedes et saa stort Antal Ingeniører, og han henstillede, at man søgte Spørgsmaalet oplyst ved en Diskussion og tillige fik oplyst, hvad Grunden er til, at man har begrænset Tilgangen i Norge og Sverrig. Nævnte Indlæg har foranlediget Ingeniørforeningens ’) S. 277. ’) S. 332.