Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

102 - Bestyrelse til al anmode mig om at indlede en Diskussion i Aflen om det Spørgsmaal: Bør Den polytekniske Lære- anstalt uddanne flere Ingeniører end til Landets eget Be- hov? Inden jeg gaar over til at behandle dette Spørgsmaal, vil jeg gerne svare paa Hr. Vinding’s Spørgsmaal om Grunden, hvorfor man har begrænset Tilgangen til Lære- anstalterne i Norge og Sverrig til et bestemt aarligt An- tal studerende i Stedet for at give Adgang for alle mat.- naturvidenskabelige Studenter eller dermed ligestillede, som ønsker at indtræde. Endskønt jeg nok kendte Grunden, skrev jeg til begge Højskoler og fik det Svar, at Grunden var Plads- hensyn. Fra Stockholms tekn. Højskole tilføjede man, at Eleverne dér krævede mere Plads til Forelæsninger og Øvelser, fordi Undervisningen var tvungen, saa at Ele- verne havde Forpligtelse til at give Møde. Fra Trondhjems tekniske Højskole tilføjede man, at man stræbte efter at udvide Højskolen, saa at man kunde optage alle beret- tigede Ansøgere. Det kan maaske have Interesse at høre Adgangs- betingelserne til Læreanstalterne i Norge og Sverrig. Ved Norges tekn. Højskole gælder følgende Bestem- melser: »Enhver, som har underkastet sig artium paa real- linjen, eller besidder en dermed jevnbyrdig utdannelse, har adgang til at indskrives som fast studerende ved Høj- skolen. Naar antallet af indmeldelser overstiger det antal faste studerende, som Højskolen kan molta, foretar Høj- skolens raad paa grundlag av de medsendte vidnesbyrd det nødvendige utvalg. Herunder skal først tre fjerdedele av det antal stu- derende, som kan optages, vælges efter hovedkarakteren ved artium eller likeberet liget eksamen, for den reste- rende fjerdedels vedkommende avgøres optagelsen efter raadets skjøn, idet der lægges særlig vegt paa praktisk virksomhet og videre utdannelse i tekniske fag samt i tvilstilfælde paa vedkommende aspirants karakter i mate- matik og naturkundskap.« I Stockholm modtages, hvis et slørre Antal studeren- de, end der er Plads og Lærerkræfter til, melder sig, de, som er de mest fortjente dertil, »varvid den omständig- het att sökanden kan förete goda vitsord om foregående praktisk sysselsättning vid fabrik, byggnadsarbete, bruk, bergverk eller annat tekniskt foretag, eller att han visat sig äga större skicklighet i de för högskolans undervisning grundläggande ämnena matematik, fysik och teckning, bör räknas honom till företräde.« Det Spørgsmaal, der nu skal diskute- res om her i Aften, nemlig om man bør uddanne flere Ingeniører end til vort Lands Behov, er et andet end det, der diskuteredes om den 28. Marts i A ar, nemlig om Skærpelse af Adgangs- betingelserne. Dengang drejede det sig om at søge disse saaledes skærpede, at den Tredjedel af vore studerende, som forlader Studiet, navnlig fordi de ikke kan bestaa 1ste Del, vrages, allerede før de kommer ind paa Læreanstalten, saa- ledes at de u n d g a a r at spilde deres un- ge Aar paa et Studium, som de dog ikke kan gennemføre. Naar Dansk Ingeniør- forening derefter indgik til Ministeriet med Forslag om at søge Adgangsbetin- gelserne skærpede, var det altsaa alde- les ikke for at mindske Antallet af frem- tidige Ingeniører. Referat af en svensk Diskussion om samme Emne. Begge Spørgsmaal har under eet i t909 været under- kastede en meget indgaaende Diskussion i Sverrig, og da (1er dér blev sagt vist det meste af, hvad der kan siges pro et contra, synes jeg, at det er formaalstjenligst at be- gynde med at meddele de Synspunkter, som gjordes gæl- dende dér. Diskussionen fremkom paa den svenske Teknolog- forenings 3: Ingeniørforenings Aarsmøde d. 22.—24. Marts 1909 i Tilslutning til en Redegørelse, som Kungl. Tekn. Högskolans daværende Rektoi-, Prof. Lindstedt fremkom med om den Udvikling, som Arbejdet paa at udvide Høj- skolen i Aarenes Løb havde taget, og navnlig for det For- slag, som fremkom fra den den 13de Juli 1916 nedsatte kgl. Komité til Udarbejdelse af Forslag til Ordning af den højere tekniske Undervisning. Professoren fremkom nem- lig i sin Redegørelse med en Del Oplysninger om del Elevantal, man burde regne med, og den Indflydelse, som dette vilde have paa Størrelsen af de nye Bygninger, som Komiteen foreslog. Han anførte desangaaende først, at de enkelte Labo- ratoriebygninger, der skulde bygges delvis mad Under- søgelser for Industrien for Øje, straks burde bygges for et væsentlig forhøjet Elevantal, da det vilde blive meget bekosteligt senere al udvide dem, og de ikke behøvede at bygges synderlig større til det større Antal Elever, medens Hovedbygningen, som skulde indeholde foruden Kontorer, Bibliotek og Samlinger hovedsagelig Auditorier og Tegne- sale, kunde bygges uden Hensyn til synderlig Vækst af Elevantallet, idet de til Auditorier og Tegnesale nødven- dige Rum ligefrem vokser proportionalt med Elevantallet, saa at de senere kunde udvides med en omtrent proportio- nal Bekostning. Videre maddelte han, at i 1863—88 indtraadte der aarlig færre Elever end de 75, som man dengang havde paaregnet, men derefter begyndte Antallet af dem, der ønskede at indtræde, at vokse til 100 i Aarene 1891—96 og til 180 aarlig i de følgende 10 Aar. Ved provisoriske Foranstaltninger skaffede man fra og med 1899 Plads til heraf at modtage 1201). Der kunde altsaa efterhaanden kun antages 120 af dem, som ønskede at indtræde som Elever, men i de sidste Aar viste det sig, at ingen andre søgte Optag.'lse end dem, der havde et særlig godt Eksamensbevis eller «n Del Værkstedsuddannelse, idet dette gav en Præference ved Indtrædelsen, saaledes at man- inaatta regne med, at der i Virkeligheden ikke engang blev givet Plads til 2/3 af det samlede Antal, der ellers vilde have søgt Optagelse, og Komiteen anslog Tallet paa dem, der ellers vilde have søgt at træde ind, til 250 aarlig. Man kom ogsaa ved at sammenligne med Elevantallet ved udenlandske Højskoler til det Resultat, at der sandsynligvis var adskillige flere end de 180, der søgte Indtrædalse aarlig, som vilde ind- træde, hvis der ingen Vragning skete. Saaledes gik der i Vintersemesteret 1907—7 kun 83 Elever paa den kgl. tekn. Højskole i Stockholm pr. Million Indvaanere, medens der f. Eks. gik 250 Elever pr. Million Indvaanere i Danmark paa Den polyt. Læreanstalt. Man hørte dengang i Sverrig undertiden den Indven ding, at man ikke behøvede at bygge Højskolen synderlig større, fordi Landets daværende industrielle Udvikling ikke krævede flere videnskabeligt uddannede Ingeniører. Herimod gjorde Prof. Lind stedt gældende, at Forholdet *) Svensk Tekn. Tidskrift, Alm. Afd., 1909, S. 128.