Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

o 10 Aar fremme i Tiden let kunde blive et helt andet, og ] niører er følgende Antal kommet i de nedennævnte Virk- somheder: naar man nu gav sig til at bygge en større Højskole og I derefter til at optage flere Elever, vilde der gaa 10 Aar, før man kunde regne paa, at disse kunde udgaa soin Ingeniører fra Højskolen. Professoren syntes derfor, at det næppe lod sig for- svare, fordi Sverrig paa det Tidspunkt ikke trængte til flere videnskabeligt uddannede Ingeniører, at hindre en stor Del unge Mænd, hvis Lyst stod til at blive Teknikere, i at faa den bedst mulige Uddannelse, da man jo ikke af de trykkende Forhold for Industrien paa den .Tid kunde vide, hvor mange videnskabeligt uddannede Ingeniører den havde Brug for 10 Aar senere. Tværtimod syntes der at kunne ventes en rig Udvikling for Industrien, som ikke paa langt nær kunde dække Landets Behov, idet der jo tilmed i Landel var store Mængder af Raamateria- ler og Vandkraft, der hidtil laa ubenyttet. Det var van skeligt at forstaa, hvorledes man i Sverrig ved Udnyttel- sen deraf paa den mest rationelle Maade skulde kunne undvære Udbredelse af den højeste Uddann alse, naar man i andre civiliserede Lande søgte at fremme den. Pro- fessoren fremhævede ogsaa, hvorledes Landbrug og Han- del mere og mere begyndt? at faa Brug for Mænd med saadan Uddannelse. Han tilføjede videre:1) »I den Omstændighed, at en Del af vore Ingeniører søger deres Arbejdsfelt udenlands i Stedet for at bruge deres Kræfter paa dan indenlandske Industri, har man ligeledes søgt et Motiv til, at der ikke behøves nogen stær- kere Udvikling af Højskolen. Herved bør man dog først erindre sig, dels at det for de unge fra Højskolen nys ud ganglie Ingeniører er af største Vigtighed, at de ved nogen Tids Arbejde i Udlandets mere udviklede Industrier kom- pletterer deres Uddannelse, dels at — som Erfaringen viser — det store Flertal af dem, der saalades begiver sig udenlands, før eller senere vender tilbage til Fædrelandet for at lade dette nyde godt af deres ved dan rigere Erfa- ring forøgede Arbejdskraft. Og hvad dem angaar, som ikke vender tilbage, kan man vel næppe tale om en for Landet tabt Arbejdskraft, saaledes som man gør, naar Talen er om unge, udvandrede Artbejdere, da jo disse In- geniører i det mindste gavner vort Land derved, at de. udbreder Kendskab til svensk Industri og Handel og vir- ker til direkte eller indirekte at tilvejebringe og forøge Afsætningen af vore Produkter i Udlandet. I det mindste betragter man det f. Eks. i Danmark, Schweiz eller Tysk- land ikke som noget Nationaltab, at indfødte Ingeniører finder Anvendelse i saa godt som hele Verden, idet denne Omstændighed tværtimod turde have bidraget mægtigt til Udviklingen af disse Landes nuværende høje Stand- punkt i industriel og kommerciel Henseende«. Prof. Lindstedt oplyste derefter, hvorledes af de i : Aarene 1881—95 fra Højskolen udgaaede 702 Elever 511 j havde Ansættelse i Landet selv og 103 i Udlandet. Af de øvrige var 53 døde, og 35 kunde dar ikke skaffes Oplys- ning om. Man vidste saaledes, at af de 614 ikke færre end ca. 83 pCt. var i Virksomhed i Sverrig selv. Betrag- tede man kun de fra 1888—95 udgaaede Ingeniører, var Forholdet endnu gunstigere, idet næsten 86 pCt. af disse var forblevne i Landet eller vendt hjem efter yderligere Studier i Udlandet. Prof. Lindstedt fortsatte saaledes: »Da, som jeg alle- rede har anført, oven i Købet et Land som Danmark, hvis Stilling som Industriland, i det mindste hvad Fremtiden angaar, ikke turde kunne sammenlignes med vort Land, underholder en betydelig større og bedre udrustet Lære- anstalt end vor, og da der i de maskintekniske Fag, Elek- troteknik inklusive, meddeles en belydelig grundigere Uddannelse end hos os, saa har Komiteen søgt at skaffe sig Underretning om, hvordan de tilsvarende Forhold er dér. Det har da af en lignende Undersøgelse vist sig, at af de før 1909 fra Den polyt. Læreanstalt udgaaede Inge- i Lærervirksomhed ........... 1,0 pCt. i indenlandsk Privatindustri ..... 38,7 » i Stats- eller kommunal Tjeneste . . 45,8 » i Virksomhed i Udlandet .......... 14,8 » saaledes at i alt 85,5 pCt. er forblevet i Landet selv — et Resultat, som stemmer nær overens med det for Sverrig fundne. Heraf turde fremgaa, at den stundom hørte Klage, al vore Højskoleingeniører i større Antal begiver sig uden- lands ej alene for at fuldkommengøre deres Studier, men ogsaa for al blive dér og søge Arbejdsfelt dér for Frem- tiden, ikke grunder sig paa de virkelige Forhold, og at en saadan Klage ikke engang har Berettigelse for Danmarks Vedkommende, skønt Antallet af Højskoleelever i delte Land i Forhold tii Folkemængden er mere end dobbelt saa stort som i Sverrig, og skønt den egentlige Industri dér ikke paa langt nær synes at byde paa saa mange Ar- bejdsmuligheder som i vort Land«. I den paafølgende Diskussion var Overingeniør Fors- berg af en anden Mening2). Han vilde ikke opholde sig ved den Ødselhed, som vilde ligge i, at en Del Personer, hvis man optog alle adgangssøgende som Elever, vilde blive uddannede paa Statens Bekostning, skønt de senere gik til Udlandet. Den slørste Ulempe vilde blive, at en Mængde uddannede Ingeniører maaske i den Tid, da deres Arbejdskraft var størst, vilde blive tvungne til at tage Pladser, hvor deres Uddannelse ikke kom til fuld Anven- delse. Han udlalte videre: »Hvis derimod Antallet af optagne Elever gjordes afhængigt af Behovet, vilde man- ge Ulemper undgaas. Der findes et andet Synspunkt: Man talle nys om Tyskland, og det hævdedes, at i Sam- menligning med Indvaaneranlallet vilde vi ikke faa liere Højskoleingeniører end Tyskland. Det er dog el Faktum, at i Tyskland er Indus.rien mere konsumtionskraflig med Hensyn til Ingeniører end hos os. Til Trods herfor er der dog i Tyskland opslaaet et Ingeniørprolelariat, der har medført betydelige Ulemper. For nogle Aar siden (i 1905) fulgte der med den tyske Ingeniøriorenings Tidsskrift et Opraab om Dannelse af en Fagforening for Ingeniører. Med Opraabet fulgte en Statistik, der udviste deres Løn- forhold, hvoraf fremgik, at Ingeniørerne trængte mindst lige saa meget til en Fagforening som Arbejderne. Saa- danne Forhold er ikke efterlignelsesværdige og vil uden Tvivl blive Følgerne af en altfor vicltgaaende Forøgelse af Højskoleingeniørernes Antal. En Vragning er nødvendig, og en Vragning naa nød- vendigvis ske, eftersom Industrien ikke har Anvendelse for et ubegrænset Antal Ingeniører. Men det er forenet med mindre Ubehagelighed for de vragede, hvis Vragnin- gen sker, før de træder ind i Højskolen, da adskillige an- dre Veje endnu staar aabne, og endnu ingen Tid er spildt, end hvis den sker blandt dem, der allerede har fundet Indgang og har brugt deres bedsle Aar paa at vinde Kund- skaber. Hvorledes Vragningen skal ske, kan være svært at afgøre. Her har der været Tale om, at en stor praktisk Virksomhed skulde kræves før Indtrædelse i Højskolen. Det er muligvis en god Maade, skønt det medfører flere Ulemper. Der skulde kunne tænkes adskillige andre Maader. Forhøjet Betaling, tror jeg nok ogsaa, paa sin Vis virker vragende, endskønt en Vragning paa dette Grundlag altid er mindre tiltalende. En tredje Maade var — men del er maaske for fripostigt at udtale en saa- dan Tanke —, at Studentereksamen paa Reallinien ikke ansaas for tilstrækkelig til at berettige til Indtrædelse, men at der indrettedes en særskilt Adgangseksamen. Det kunde saa være ligegyldigt, om den, der indstillede sig dertil, var Student eller havde sine Kundskaber andet- stedsfra«. ’) Sv. Tekn. Tidskr., Alm. Afd., 1909, S. 129. ! ’) Sv. Tekn. Tidskr., Alm. Afd., 1909, S. 132, 2. Spalte.