Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

104 Overingeniør Forsberg gik nærmere ind paa denne j 1ère sig selv, og som Højskolen ikke kunde tage paa sig. Tanke, hvorved man kunde sørge for, at der af alle ind- Han holdt derfor med Prof. Lindstedt i, at den tekniske trædende blev forlangt samme Kundskabsmængde, me-1 Højskole burde tage imod saa mange Elever som muligt, dens Gymnasiernes Saidenlereksamensfordringer ikke var og vilde ikke være med til at indskrænke Antallet af Inge- ens, og hvorved man tillige kunde undgaa, at der ind- niører, som han nok haabede, at der blev Brug for alle- traadle Personer, som for flere Aar siden havde laget Slu- sammen. den lereksamen, men som ved derefter først at gaa flere Overingeniør Forsberg imødegik Dr. Ekman i en læn- Aar i praktisk Virksomhed havde gieint en god Del af de- gere Udvikling1), som det her vikle føre for vidt at kom- res maaske ikke store matematiske Kundskaber, naar de j me ind paa, men hvori han holdt paa, at man hellere ibegynale .Studiet i Højskolen, hvorved de sinkede de maatte vrage før Elevernes Indtræden, idet det var haar- anni-e s dere at bkve vraget, -naar man først havde gennemgaaet Højskolen og ofret flere Aar paa Undervisningen dér. Overingeniør Decker slutlede sig til Prof. Lindstedt, idet han anførte, at man ved en Vragning før Indtrædel- sen risikerede at drive saadanne Folk bort fra Industrien, som maaske senere kunde blive denne til kolossal Nytte. Han vidsle i ali Fald, at saafremt man havde vraget een bestemt Person, hvis Navn han dog ikke vilde nævne2), vilde del have kostel Sverrig mere, end der nu krævedes til nye Højskolebygninger. Ing. C. G. Ry stedt udtalte blandt andel: »Her er det ganske vist blevet sagt, at man bør søge at lægge en Hem- sko paa Uddannelsen af Ingeniører, saa at der ikke bliver altfor mange, men min Mening er, al jeg anser det for al være meget nyttigt, at den højere tekniske Uddannelse bliver endnu flere til Del end hidtil..........« I Modsætning til Overingeniør Forsberg mente han, at vilde man endelig bremse Indtrædelsen, saa burde Bremsen bestaa i Kravet om praktisk Virksomhed før Ind- trædelsen. Hvis de adgangssøgende derved glemte en Del Malematik, kunde et Repetitionskursus jo netop indretles etter de kommende Studiers Fordringer. Efter at Diskussionen, hvori kun de nævnte Herrer deltog om dei her foreliggende Emne, var forbi, sluttede Foreningen sig til Komiteens Forslag om en Udvidelse af ; Højskolen og dens Bygninger, idet en saadan var nødven- dig for at tilfredsstille Kravet om en forøget Ingeniørud- dannelse i Sverrig. Af denne Diskussion fremgaar, at paa Overingeniør I Forsberg nær var Talerne enige om, at det var gavnligt at uddanne saa mange Ingeniører som muligt, naturligvis 1 uden at nedsætte Fordringerne ved Afgangseksamen, og i man angav de samme Grunde, som jeg kortelig havde an- 1 givet over for Finansudvalget, idet man dog tilføjede for- । skellige, navnlig den, at det er gavnligt at uddanne et Overskud over dem, der kan finde Plads i Landet selv, fordi der derved altid kan være en Del i Udlandet og dér j erholde en Uddannelse, som kommer Landet selv til Gode, naar de, som Tilfældet hidtil har været med langt de fle- ste, vender hjem igen. Jeg er derfor ved at læse den svenske Diskussion kun bleven bestyrket i min Mening om, at man ikke bør fore- tage en Vragning imellem de indtrædende for at sælte An- tallet af udgaaende Ingeniører ned. At det kan genere tid- ligere udgaaede Ingeniører, at et stort Antal nye mulig trykker Lønvilkaarene for dem, kan Læreanstalten ikke tage Hensyn til, naar den mener, at det s’tore Antal Ingeniører er til Gavn for Landet, og det nærer jeg ingen Tvivl om, at det er. Hertil kommer, at Verden efter Krigen efter alt at dømme vil faa Brug for et slort Antal Ingeniører og spe- cielt vil kunne bruge et stort Antal danske Ingeniører. I Rusland, som hidtil, saa vidt vides, mest brugte tyske og belgiske, men efter Krigen næppe vil have lyske og næppe kan faa belgiske Ingeniører, vil der kunne blive Brug for ’) Sv. Tekn. Tidsskr., Alm. Afd., 1909, S. 134. Her tænkes paa Grundlæggeren af Almänna Telefonaktiebo- laget, den senere afdøde Ingeniør H. T. Cedergren. Prof. Lindstedt svarede Overiingeniøren, at Komi- teens forslag ikke gik ud paa fuldt ud at give alle konipe- ; tente Personer Adgang til Højskolen. Man havde derimod । sat et Maksimum tor Elevantallet lor at have noget al gaa ud fra for at kunne beregne Hovedbygningens Størrelse, og delte Maksimum var som forklaret ikke engang sal saa højt som svarende til Elevantallet i Lande som Schweiz,' Danmark og Tyskkland, og det var sat for et 'lidspunkt j ca. 10 Aar iremme i Tiden. Udgiften ved, om man oplog 200 eller 300 Elever, blev, hvad Lønningerne angik, ikke | større, idet der blot vilde kræves liere Assistenter, men disse skulde lønnes af Betalingen fra de ekstra 100 Ele- ; ver. Dei var kun til Opvarmning, Belysning etc., at Sta- ten fik større aarlige Udgifter, og naar man byggede for I en længere h remtid, maatte Lokalerne jo dog bygges rige- lige1). Prof. Lindstedt fortsatte saaledes: »Som Lærer ved Højskolen maa jeg sige, at Elev-1 antallet for mig spiller en underordnet Rolle, og at | Spørgsmaalet om Højskolens tilsvarende Udrustning ; med Laboratorier, Bibliotek, Samlinger m. m. er det for Højskolens Salling som Undervisningsanstalt vigtigste. Men som svensk Medborger anser jeg ogsaa Spørgsmaalet om Elevantallet for at være største Betydning. Det er vanskeligt at se, hvorfor man i Spørgsmaalet om den tek- niske Højskoleuddannelse skulde stille sig paa et andel Standpunkt, end naar der er Tale om andre Studiebaner. Det falder vel ikke noget Menneske ind at sige: Vi bør ikke lade flere studere Medicin, eller vi bør ikke lade liere hlive Præster eller Lærere o. s. v. end just et vist, be- grænset Aillai. Hvad Officerer angaar, har man ganske vist indført en saadan Begrænsning, men dér er der jo ogsaa kun et bestemt Antal Stillinger, som der overhove- det kan være Tale om at skulle besætte, og dér kan man altsaa ligefrem beregne, hvor mange man skal uddanne«. Prof. Lindstedt ytrede videre, at den af Overingeniør Forsberg foreslaaede særlige Adgangseksamen havde man efter Rigsdagens Ønske netop fjernet ved det medicinske og juridiske Studium, hvorved Tilgangen til disse Studier turde ventes at tiltage væsentligt. Dr. Gustav Ekman udtalte blandt andet, at, saa vidt han forstod Ing. Forsberg, vilde han gennem en begræn- set Tilvirkning — for at bruge et industrielt Udiryk — af Ingeniører levere disse til Industriens Brug til højst mulig Pr*s, men den Protektionisme vilde han ikke dele. Han kunde ikke godkende, at Højskolen skulde vrage blandt dem, der søgte Adgang, f. Eks. efter deres Kundskaber i Matematik. Intet Menneske i Verden kunde jo vide, hvad en ung Mand, som f. Eks. har en mindre god Karakter i Matematik, kunde du til. Nej, det var det virkelige Liv, Industrien selv, som burde foretage Vragningen. Indu- strien burde tværtimod have saa mange som mulig at vælge imellem, da først kunde den faa fat i de dueligste. Selv om nogle da ikke fik Plads, var der ingen stor Ulyk- ke sket ved, at der spredtes saadanne Kundskaber, som kunde erhverves paa Højskolen, i videre Kredse. Han troede tværtimod, at det vilde være til stor Gavn saavel for Industrien i dens mindre udviklede Form som endog for Handelen, om der dertil gik Personer med teknisk Ud- dannelse. Det kunde gerne være, at Lønningerne paa den Maade gik ned, men det var jo noget, som maatte regu- ’) Se nærmere i Sv. Tekn. Tidskr., Alm. Afd., 1909, S. 133, 2. Spalte.