Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

115 ret sig for at muliggøre de nye Ensrettere. Det var jo saaledes ikke paa Forhaand givet, at man med ri- melige Felter kunde give en Straale af den nødvendige Tykkelse den for en sikker Kommutering nødvendige Amplitude. Men det viser sig faktisk, at Ensretter- elementet i Almindelighed kun kræver e t r e 1 at i v t svagt Felt, hvilket naturligvis igen hænger sam- men mod, at Straalen kan vælges relativt meget let. Der er noget ejendommeligt i, at det overhovedet er muligt at faa en Leder, der er svær nok til al føre maaske flere Hundrede Ampere, til at »svinge« i Takt med en 50-periodet Vekselstrøm; men herved maa del dog erindres, at der jo faktisk ikke er Tale om nogen Svingning af Straalen, men kun af Træffestedet. I Virkeligheden giver Feltet kun den enkelte Stra a leparti kel, der i et givet Øjeblik befinder sig i Feltet, — altsaa ikke Straalen som Helhed — en Ha- stighed paa tværs af Straale ns oprin- delige Retning, proportional med Strømmens øjeblikkelige Værdi. Straalen forholder sig med andre Ord ikke som en elastisk Fjeder, m e n d e n s e n- kelte Partikler bevæger sig meget nær uafhængigt af hverandre, eller Straalen o p f ø r e r s i g s o m e n y d e r s t bøjelig og yderst s t r æ k k e 1 i g Snor. Naar Straalens Bevægelser har den antydede Ka- rakter, hænger det sammen med Vædskernes almin- delige Egenskaber. Nu er det et yderst heldigt Til- fælde, at der eksisterer en Vædske, der er en metallisk Leder og derfor har en relativt ringe Modstandsf'lde. Thi ellers vilde man være henvist til elektrolytisk le- dende Vædsker, og Principets praktiske Udførelse vilde i de fleste Tilfælde være strandet paa el altfor stort Spænddngstab i Straalen. Ved Kvægsølv derimod vil S p æ n d i n g s t a b e t i S t r a a- I en næsten altid være ganske forsvin- dend e. Endelig er deten for Ensretterne meget gunstig Omstændighed, al den normale Vekselstrøm s frekvens er af Størrelsesordenen 5 0. Ensretning af' meget lave Frekvenser paa for Eks. 5 og navnlig af høje Frekvenser paa for Eks. 100—200 vilde nemlig have mødt betydelige Vanskeligheder. Ved lave Frekven- ser, fordi der vilde kræves lange Straaler (sml. Ud- trykket for Elektrodeafstanden) og ved høje Frekven- ser, fordi en Elektrodestilling af højt Nummer maatte anvendes. Men jo højere Nummeret er, desto føl- sommere er Ensretteren ovenfor Ændringer i Fre- kvens eller Straalehastighed. Ved en Frekvens paa 50 derimod vil den første brugbare Elektrodestilling altid falde indenfor Straalens stabile Del, idet den ved en rimelig Trykhøjde for Eks. paa 25 cm gerne vil Z ligge ca. 2 cm fra feltet. Paa den anden Side er C) ’ som ogsaa bliver af Størrelsesordenen 2 cm, saa stor, at det højeste Nummer for Elektrodestillingen, der i Almindelighed bliver Tale om at arbejde med, er 3 (eller 4), og ved dette Nummer kan der endnu tillades rimelige Svingninger i Frekvens og Hastighed. Jeg skal afslutte denne Indledning med nogle Bemærkninger om de Anvendelser, som den nye Ens- rettertype kan tænkes at faa. Som antydet er der nogen Grund til at tro, at den nye Type vil kunne blive Ensretteren for store Strømstyrker. Saadanne Strømstyrker finder vel især Anvendelse i visse Grene af den elek- trotekniske Industri, og jeg kunde derfor tænke mig, at der her laa et naturligt Omraade for de nye Systemer. Jeg er af den Anskuelse, at det ikke vil kræve noget særligt omfattende Ai’bejde at ud- danne Ensretterne — saaledes som de foreligger fra min Haand — til denne Anvendelse. Derimod indser jeg, at der bliver en Række tekniske Problemer særlig Reguleringsproblemer at løse, inden Ensretteren kan gaa ind som M e 11 e m 1 e d m e 11 e ni e n V e k s el- strømsgenerator og en Jævnstrøms- motor. Men jeg tror, at disse Problemer kan løsss, og jeg vilde finde, at det var en yderst interessant Opgave at tage dem op til Behandling. Den Tanke at drive de i teknisk Henseende saa fuldkomne Jævn- strømsmotorer ved Vekselstrøm, lover nemlig efter alt at dømme saa meget, at det nok vilde være Umagen værd at forsøge at realisere den. Foruden de to her antydede almindelige Anvendelsesomraader kan endnu fremdrages en Række mere specielle. Den nye Ensretter egner sig saaledes særdeles godt til O p- ladning af A k k u m u 1 a to r b a 11 e r i e r for Eks. Aulomobilakkumulatorer ved Vekselstrøm. Den vil sikkert kunne bruges til Drift af J æ v n- s trømsbuel amper, altsaa særlig Projektører paa Steder, hvor kun Vekselstrøm staar til Raadig- hed, og endelig har det vist sig muligt at uddanne Ensretterelementet som V ekselstrøm s af bry- der saaledes, at Røntgeninduktorer direkte kan for- synes med Strømenergi fra et Vekselstrømsnæt.