Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

111 kelsen, saaledes som det direkte læses af Udtrykket, være et Multiplum af Halvperioden eller maalt som Vinkel et Multiplum af n. Det vil sige, at Træffe- punktet i disse Stillinger passerer sin Nulstilling nøj- agtigt i det Øjeblik, Strømmen skifter Fortegn. Deler man altsaa Elektroden i to Halvdele adskilt ved en isolerende Væg, mod hvilken den strømløse Straale rettes, og stiller man Dobbeltelektroden ind i en af de Afstande fra Feltet, der bestemmes ved Udtrykket ovenfor, kan man gennem den ene Elektrodehalvdel bortlede alle Halvperioder af ét Fortegn og gennem den anden alle de øvrige. Man har med andre Ord faaet Vekselstrømmens to Strømretninger isolerede fra j hinanden, og det er, hvad der kræves for at faa en Ensretning iværksat. Paa det her beskrevne Ensretterelement og de , øvrige ovenfor antydede thar jeg utvivlsomt Priorite- ten. Ganske vist har Howgrave-Graham i det tidligere citerede Patentskrift foreslaaet en Ensretter bestaa- ende af en Kvægsølvstraale, der passerer et Magnet- felt og under Indflydelse af Vekselvirkningen mellem Feltet og den gennem Straalen flydende Vekselstrøm skiftevis føres ind over den ene og den anden af to Elektroder anbragt til hver sin Side for Straalen. Men । Howgrave-Graham har ikke forstaaet, at Dobbelt- elektrodens Afstand fra Feltet er afgørende for Ens- retningen, og at en fuldstændig Ensretning kun faas i en Række ganske bestemte Afstande, der ved kon- stant Felt og Dobbeltelektrode er givne ved Udtrykket ovenfor. Ved de øvrige antydede Former for Ensretter- i elementet er der ligeledes en Række kritiske ækvidi- stante Elektrodestillinger, der kun tør fraviges med en vis begrænset Tolerans. Det karakteristiske ved 1 m:n Løsning af Ensretterproblemet ligger da i, at jeg anbringer »Elektroden i en s a a d a n Af- stand fra Feltet, at den ved Afstanden ' indførte Faseforsinkelse af Træffe- punktets Bevægelse i Elektrodens Overflade i Forhold til den mekaniske Kraft, der bevirker Bevægelsen, brin- ger Træffepunktet til at passere Elek- trodens Begrænsningeller Skillevæg- gen mellem Elektrodens Dele netop i det Øjeblik af Perioden, s o in den fuld- stændige Ensretning kræver.« Det nye Ensretterelement arbejder, som det vil forstaas af Beskrivelsen, ganske som en roterende Kommutator dreven af en Synkronmotor. Men den j nye Type har det afgørende Fortrin fremfor Kom- | mutatortypen, at den synkrone Bevægelse frembringes og vedligeholdes af selve den Strøm, der skal ensret te s. S a m- menkoblingenafBevægelsenogStrøm- men er derfor s aa fast som vel tænke- lig, og kun en Ændring i Strømmens Frekvens ikke i dens Styrke kan give Anledning til, at Ensretningen bliver ufuldstændig. Det samme kan ikke siges om den roterende Kommutator. Grunden til, at man ikke har kunnet benytte dette Element t:l Konstruk- tion af større Ensrettere, er netop at søge i den for løse Kobling mellem Strøm og Bevægelse og nærmere bestemt i de Svingninger i Synkronmotorens Gang, som Ændringer i Strømkildens Belastning let giver Anledning til. For at et Ensretterelement ligegyldigt af hvilken Type med Fordel skal kunne benyttes t’l Opbygning af Ensrettere for større Effekter, maa det selv kunne belastes med relativt store Effekter. Dette er jo blot en Konsekvens af et almindeligt teknisk Princip. Jeg er af den Anskuelse, at et afgørende Fortrin ved det nye Ensretterelement netop er at søge i dets meget betydelige Kapacitet og da særligt i Straalens over- ordentlig store Bæreevne for Strøm. Naar Kvægsølv- straalelederen kan belastes med en Slrømtæthed, der er mange Gange større end den, som selv en Kobber- traad af samme Dimensioner kan bære, ligger det naturligvis i, atKvægsølvstraalen er en Le- der, hvis Dele stadig og hurtigt for- nyes saaledes, at de ligefrem ikke faar Tid til at blive opvarmede af Strømmen. Det blev ovenfor nævnt, at Kvægsølvbueelementet var bleven anvendt til Ensrettere for relativt store Effekter. Naar det har været muligt at bygge saadanne Ensrettere, ligger det netop i, at det er lykkedes at udforme det enkelte Element til Omsætning af forholdsvis store Effekter, uden at Elementet tabte altfor meget af sin princi- pielle Simpelhed. Imidlertid er det som antydet sær- lig t;l Omformning af høje Spændinger, at Kvæ^sølv- blieensretteren er egnet. Omsætningen af store Strøm- styrker volder derimod Vanskeligheder, fordi store Slrømtætheder kræver relativt meget store Anode arealer. Det vil da ses, at Kvægsølvbuee ns- retterne og de nye Ensrettere paa en Maade supplerer hinanden, idet de før- stes Anvendelsesomraade er de høje Spændinger, medens de sidstes for- mentlig vil blive de store Strømstyr- k e r. Det er ikke uden Interesse at lægge Mærke til; hvor mange Forhold der saa at sige har sammensvo-