Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

117 gende Apparat 0,1 Amp.). Man slaar derefter Skifteren S3 over i den optrukne Stilling, hvorved intet ændres i Hjælpestrømmen, da Shunten Fj parallelforbindes med en Modstand, r2 af samme Størrelse som Modstanden i det bevægelige System. Det bevægelige System har i alt Maalingen udføres nu en Gang med Skifteren Sj lagi over paa x, hvorved x-Komposanten af den ubekendte Spænding (eller Strøm) maales, og en anden Gang med Skifteren Sj lagt over paa y, hvorved y-Komposanten maales. en indre Modstand af 10 Ohm og gør 100° Udslag for en Strøm paa 0,01 Amp., i Fase med Hjælpestrømmen. Vil man nu anvende Apparate! som komplekst Volt- meter, forbinder man med bøjelige Ledninger de to En- der a og b af del bevægelige System med Klemmerne A °g B, °g Ledninger fra den Spænding, som skal maales, sluttes til de med »Vollmeter« betegnede Klemmer, den ene lil —-Klemmen, den anden til en af “F-Klemmerne. Ved den første +-Klemme er kun selve Instrumentmodstan- den (10 Ohm) indskudt, og man kan maak> fra 0—0,120 Volt. Instrumentel er inddelt fra 0—1200, saa at altsaa 1° betyder 1 Millivolt. Til de andre Klemmer er indskudt de paaskrevne Forlagsmodstande, og Instrumentet kan taale de ved de forskellige Klemmer paaskrevne Spæn- dinger (0,24; 1,2; 6: 12; 60; 120 og 240 Volt). Vil man anvende Apparatet som komplekst Ampére- meter, flytter man de til Klemmerne a og b fæstede, be- j vægelige Ledninger over i den med optrukne Linier vi-1 ste Stilling til Klemmerne C og D, og den Strøm, som i skal maales, ledes ind og ud ved de med »Ampéremeter« betegnede Klemmer -|- og -j- enten direkte eller gennem i en Shunt. Den mellem C og D indbyggede faste Shunt har en Modsland paa Ohm, som paralleltforbunden med de 10 Ohm i Instrumentet giver en kombineret Mod- stand paa 1 Ohm, og 100° Udslag paa Instrumentet bety- I der 0,1 Ampère. Ved større Strømstyrke kan man an- vende de samme Jævnstrømsampéremelershunter. som anvendes til Siemens & Halske’s Milliampéremetre af 1 Ohms Modstand. Da de to Spændingskomposanter maales med For- tegn, kunde man lade Instrumentet have Nulstilling i Midten og +- og ^--Inddelinger til højre og venstre. Ved det foreliggende Apparat har jeg imidlertid af flere Grunde foretrukket kun at lade Instrumentet gøre Udslag til een Side. Derfor er den dohbeltpolede Skifter S2—S2 indbygget. Ved en Maaling lader man først S2—S2 staa i Midterslillingen, i hvilken en stor Forlagsmodstand er i indskudt i Hjælpestrømkredsen. Hvis Udslaget ses at blive positivt, slaar man S,—S2 over paa +, hvis Udsla- get derimod ses at blive negativt, slaar man S2—S2 over Paa -4-, hvorved den faste Instrumentspole vendes, saa at! Udslaget dog gaar ind over Skalaen. Paa Stillingen af i Skifteren S2-—S2 aflæser man følgelig den maalte Stør- relses Fortegn. Det vil i Regelen være hensigtsmæssigt al afsætte de forskellige maalte Størrelsers Komposanter og deres Re- sultant grafisk paa Millimeterpapir. Benyttelsen af en 3-faset Transformator til Frem- bringelse af de to Hjælpestrømme har den Fordel, at Faseforskydningen paa 90° imellem dem ikke forstyrres ved en Ændring af Periodetallel, men man maa paa den anden Side sørge for, al Generatorens 3 Faser er ens be- lastede. Man kunde i Stedet for den 3-fasede Transforma- tor benytte en Kombination af Modstande og Induktions- spoler til Frembringelse af to Hjælpesirømme med 90°’s Faseforskydning fra samme 1-fasede Spænding, men i saa Fald vil baade Faseindstillingen og Ligestorheden af de lo Strømme afhænge af Periodetallet. Med statisk Wattmeter. Fig. 3 viser skematisk et Kvadrantelektrometer for- bundet som Wattmeter til Maaling af den Effekl, som en Generator G afgiver til en Motor M. Af Kvadrantelektro- meleret er kun den ene Halvdel tegnet. Strømmen gaar igennem en Ampéremelershunt. Spændingsforskellen mel- lem Kvadranterne er da lig Spændingsfaldet RJ i Shun- ten. Lad Spændingsforskellen mellem Shuntens Midt- punkt og den anden Ledning være E. Da vil Spændings- forskellen mellem Naalen og den ene Kvadrant være E + |RJ og mellem Naalen og den anden Kvadrant være E-|RJ. Paa Naalen virker to Drejningsmomenter, som sø- ger at dreje Naalen til modsatte Sider, nemlig = ki (E + I RJ)ä (5) og I), = k2 (E — I BJ)3 (6)