Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

Meddelelse XIX. Lidt om Lønningsmaader i Maskinindustrien. Foredrag, holdt i Sektionen for industriel Udvikling Onsdag den 3. April 1918 af Professor E. Thaulow, M. Ing. F. Som grundlæggende for al Betaling for Arbejde lig- ger naturligvis, at der maa være et vist Forhold mellem begge. Imidlertid er Arbejde og Betaling ikke umiddel- bart maalelige i samme Enheder, hvorfor man maa be- nytte Aftaler eller Sammenligninger med andre mer eller mindre kendte eller hævdvundne Forhold. I mange Til- fælde giver dette dog kun en »Grundpris«, d. v. s. en vis passende Timebetaling, saaledes som den i Øjeblikket gælder for Arbejdsmarkedet, bestemt dels ved den almin- delige Lov om Tilbud og Efterspørgsel, dels ved Organi- sationernes Indgriben, og man maa ud fra denne Grund- pris søge at naa en Ordning, der byder Hest Fordele baade for Arbejder og Arbejdsgiver, idet en Udvikling kun til Fordel for een af Parterne vil gemme Spirer til Misfornøjelse og Konflikt, der vil medføre Tab for begge to. Rent paa Forhaand maatte man antage, at baade Ar- bejder og Arbejdsgiver var interesseret i at tjene saa me- get som muligt, og at Interesserne derfor ikke kunde forenes. Imidlertid er Sagen ikke slet saa simpel. En i og for sig stor Betaling for et udført Arbejde er ikke tilfredsstillende for Arbejderen, medmindre den kan ind- tjenes i saa kort Tid, at det giver ham en stor Timefor- tjeneste, og for Arbejdsgiveren er en i og for sig ringe Be- taling for Arbejdet betydningsløs, medmindre den med- fører en lav Kalkulationspris. Det er paa dette Om raade, Interesserne kan mødes. For at se dette maa vi undersøge den Indflydelse, Timebetalingen faar paa Kal- kulationsprisen. Kalkulationsprisen bestemmes ved de fleste moderne Kalkulationsmaader ved Tilnærmelsesformelen: P = C1(M (1 + k) + T (a + c2 + c3............)), (1) hvor P er Kalkulationsprisen, M Materialeværdien, T Frem- stillingstiden, a Timebetalingen, k Cj c2 c3... saakaldte Driftskonstanter, som vi foreløbig vil antage uforander- lige. Det fremgaar af Forinden, at P ikke vokser umid- delbart med a, men med T . a. En I^orøgelse af a behø- ver derfor ikke ïit medføre en Forøgelse af P, naar blot T (a + c2 + c3...) ikke vokser. En Forøgelse af a med Ja ved tilsvarende Formindskelse af T med JT saa- ledes, at blot T . a blev konstant, vil saaledes for Arbej- deren medføre Fordelen Ja i Timen, for Arbejdsgiveren Fordelen c, JT (c2 + c3. ...), og Interesserne er derfor sammenløbende. Imidlertid griber der andre Forhold ind. Arbejds- giveren har fra gammel Tid bevaret en vis Forestilling om, hvor meget en Arbejder bør kunne fortjene som Maksimum. En Arbejder, der stod i Akkord, maatte saa- ledes ikke tjene mere end en vis Procentdel (30—50 pCt.) over den normgivende Timebetaling. Muligvis var dette en Nødvendighed paa et Tidspunkt, hvor man ikke skæn- kede Forudberegningen af Arbejdstiden tilstrækkelig Opmærksomhed, idet en usædvanlig stor Arbejdsfortje- neste ved enkelte Arbejder let vilde skabe Misfornøjelse med andre. Men for Kalkulationsprisen for det paagæl- dende Arbejde var denne Fremgangsmaade naturligvis skæbnesvanger, idet Arbejderen selvfølgelig blev tilbøje- lig til at afstemme sin Arbejdsydelse derefter, d. v. s. at forøge Arbejdstiden. Denne Tilbøjelighed er den farligst mulige for enhver industriel Virksomhed, langt farligere end et Lønkrav. For Arbejderne maatte den indskrænkede Adgang til ved forøget Arbejdsydelse at tilvejebringe forøget For- tjeneste naturligvis føre til en Sammenslutning, for gen- nem en Organisation at fremtvinge en Forøgelse af det normgivende Prisniveau, ud fra hvilket de alle blev be- dømte. Arbejderen kom herved naturnødvendigt i Op- j position til sit Firma, og hans Interesse for dette kølnedes] i samme Forhold, som Organisationen voksede sig stærk. Og det upersonlige Forhold blev yderligere uddybet ved, at Arbejdsgiverne, der blev slaaet enkeltvis, sluttede sig I sammen i Arbejdsgiverorganisationen, der lod de enkelte Virksomheder træde i Baggrunden. Arbejdsgivernes Or- ganisationer er dog som en rent defensiv Forholdsregel uden anden Betydning i denne Sammenhæng, selv om man naturligvis ikke maa underkende den Betydning, det har for Arbejdsroen i de enkelte Virksomheder, at der findes bestemte Regler, hvorefter der kan arbejdes, og Kampene nu hovedsagelig føres mellem Organisatio- ner og ikke med eller mod Enkeltmand. Ved Bedømmelsen af Arbejderens Interesse maa man derfor nu ikke alene se paa hans personlige, men ogsaa paa hans Organisations Interesse. Medens det saaledes er i den enkeltes Interesse, at han personlig tjener saa h0j Timeløn som muligt, er det i Organisationens Inter- esse, at alle dens Medlemmer tjener saa høj Timeløn som muligt. Det er derfor forstaaeligt, at Organisationerne lejlighedsvis modsætter sig en for stor Arbejdsfortjene- ste af den enkelte, .naar denne fremkommer ved at re- ducere Arbejdstiden for et bestemt Stykke Arbejde. Thi med den forkortede Fremstillingstid vil der hos Arbejds- giveren let opstaa en Tilbøjelighed til at søge at reducere Betalingen for Arbejdet til det, han skønner er en pas- sende Fortjeneste for Arbejderen, og dermed vil en an- den, mindre hurtig Arbejder, hvis han f. Eks. kommer til at arbejde i samme Akkord, tjene mindre. Den en- kelle Arbejders og Arbejdsgivernes Interesser kan derfor paa flere Punkter være stærkere sammenfaldende end Arbejdsgiverens og Arbejderorganisationens. Det er saaledes ogsaa udelukket for Arbejdsgiveren at søge den enkeltes Arbejdslyst fremmet ved lejlighedsvise Gratialer I for en særlig god eller særlig stor Arbejdsydelse. Ydelser af denne Art maa almengøres, saaledes at de fremtræder som en Ret, som Organisationen kan hævde for alle sine Medlemmer. Arbejderorganisationerne virker derfor paa en vis Maade, men mere bevidst end tidligere Arbejdsgiveren, til at begrænse Arbejdsydelserne til det Lavmaal, som alle kan yde, selv om ogsaa dc nugældende fælles Værk- stedsregler paa dette Punkt tager absolutte Forbehold. Medvirkende hertil er ogsaa Forestillinger, der tidt gør sig gældende hos Arbejderen og i endnu højere Grad hos Organisationerne, at der kun findes et vist Arbejds- kvantum, der maa rationeres, da ellers en enkelt, særlig hurtig Arbejder vil formindske Beskæftigelsesgraden for andre. Denne Betragtningsmaade kan have nogen Be- rettigelse, saa længe Industrien arbejder med Enkeltfrem- stillinger til et stærkt begrænset Afsætningsomraade, men er absolut urigtig, dersom det drejer sig om Fremstilling af Varer, der indgaar paa Verdensmarkedet, idet en for- mindsket Fremstillingstid og deraf flydende formindsket Kalkulationspris aabner for Markeder, der ellers var kik- kede, og ogsaa muliggør et forøget Forbrug, der skaber forøget Beskæftigelse. Men paa et Udviklingsstadium kan det naturligvis skabe en vis Grad af Utryghed, indtil den nødvendige Forskydning inden for Produktionsomraadet — og den fornødne Udspecialisering — har fundet Sted. For Udviklingen af vor Industri er den rigtige Erken- delse af disse Forhold af Vigtighed, og navnlig vil del være af afgørende Betydning virksomt at modarbejde Be- stræbelserne til at nedsætte Arbejdsydelserne til et vist ensartet Minimum — at gøre Arbejderne til Industrisol- dater —, hvorlil baade Arbejdsgiver og Arbejderorganisa- tioner har været virksomme. Det er i denne Henseende heldigt, at et vist Maal af Intelligens giver daarlige Sol- dater og derfor egentlig burde være Kassationsgrund I baade som Soklat og Organisationsmand. Men et vist