Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

141 væsentligt Fortrin for Daglønnen i, at Arbejderne virker selvstændigt. Fællesa'kkorder er derfor uheldige, selv om man naturligvis kan hjælpe paa dem ved at lade Grup- pen faa saa stor Frihed som muligt til selv at udvælge sine Medlemmer. Formandsakkorder er en Art Fællesak- korder, der sluttes med en enkelt Formand eller Værk- fører, der da selv skaffer sig, eventuelt antager Hjælpere og selv ordner Betalingsspørgsmaalene med disse, f. Eks. under Form af Underakkorder. I enkelte Tilfælde fore- gaar dette endda saaledes, at der overlades Værkføreren Produktionsmidler, d. v. s. Værkstedsrum, Materialer m. m. til fri Raadighed, og han overtager da Arbejdet i Entreprise som selvstændig Arbejdsgiver med Virksom- heden som fast Leverandør og fast Aftager til fast Pris. Ordninger af denne Art er dog sjældent heldige, da det let medfører en hensynsløs Udnyttelse af Materiel, ofte tillige af Personel. Formandsakkorder er dog ifølge Sa- gens Natur mindre stive end de øvrige Akkorder, idet der ikke gør sig Organisationshensyn gældende i For- holdet mellem Arbejdsgiver og Formanden, der begge er interesserede i ert Vedligeholdelse, eventuelt en Forøgelse af Produktionen, selv om Salgsprisen skulde nødvendig- gøre en Reduktion i Akkorderne. Som Afarter af Akkordsystemet kan anføres Taylor’s Akkordsystem, Akkord med garanteret Timeløn og Gannt’s System. T a y 1 o r’s System er karakteriseret gennem An- vendelsen af en Forskelsbetaling pr. Stk., idet lian yder en vis ringe Styikkebelaling, dersom Ydeevnen ikke over- skrider en vis, forud beregnet Størrelse: »Pensum«, der lægges til Grund for Ak'kordgivningen, og giver en vis væsentlig forøget Betaling, dersom Ydeevnen overskri- der denne. Systemet understreger skarpt Ønsket om at reducere Fremstillingstiden og deler Arbejderne i to Grup- per, nemlig de, der kan overholde eller overskride det beregnede Pensum og derfor betales efter en vis høj Ak- kordsats, og de, der ikke er i Stand dertil, og derfor be- tales efter en lav Sats. Denne Fremgangsmaade er næppe helt ønskelig, set fra Arbejdernes Organisationssynspunkt. Imidlertid raader Taylor Bod herpaa ved godt tilrettelagt Arbejde og Anvendelsen af talrige Funktionærer til Kon- trol ved Opspænding, Valg af Arbejdshastigheder m. m. j for humanere i deres Tilmaaling af Arbejdsbetalingen i og er i Virkeligheden fuldt berettigede under moderne Forhold, hvor der til Raadighed for Arbejdsgiveren ved j Arbejdstidens Belægning staar større Erfaring og større Arbejdskraft, end Arbejderen er i Stand til at j udfolde. Arbejderen maa saaledes ved Forhandlingen om Arbejdstid eller Arbejdspris gaa ud fra et usikkert Skøn, hvor den anden i hvert Fald burde kunne arbejde med relativ Sikkerhed. Forholdet kunde derfor let blive ensidigt til Fordel for Arbejdsgiveren; men delle afbødes noget ved Fastsættelsen af en vis mindste Timeløn, der skal indeholdes. Dette System er i Virkeligheden det, der, uden at være tydeligt udtalt, finder Anvendelse her- hjemme. I de fælles Værkstedsregler anføres saaledes, at der som Forskud udbetales den aftalte Timeløn; dette kan i Udøvelsen kun opfattes paa denne Maade, idet det vilde være udelukket at søge Regres hos en Arbej- der, der forlader sin Plads, dersom han havde et Ak- kordunderskud. G a n n t’s System har medtaget Ideen om For- skelsbetaling fra det Taylor’ske System, idet Arbejds- ydelsen skal overskride en vis beregnet Størrelse, før Akikordbetalingen eller — som Gannt kalder det — Bo- nusbetalingen indtræder. Men denne indtræder da straks med et kendeligt Beløb i Modsætning til det almindelige Akkordsystem, hvor man ganske vist gaar ud fra en be- regnet eller iagttaget Tid, som man ved Akkordgivnin- gen anvender med et Tillæg i Tid — en Respit —, og som giver et jævnt stigende Tillæg, saa snart denne Tid indeholdes. Gannt's System er mildere i sin Form end Taylor’s og kunde lettere end dette tilpasses for vore hjemlige Forhold. Gannf anvender ligesom Taylor en Del Funktionærer, men mere under Form af Lærere og Raadgivere, for at Arbejderne lettere kan komme til at opnaa Bonus, og han udbetaler Funktionærerne Tillæg efter det Antal Arbejdere, som naar dette Stadium. For at træffe en Sammenligning mellem de Resul- tater, der opnaas ved Dagløn og ved Akkordsystemerne for Arbejderen og Arbejdsgiveren i Henseende til op- naaet Timebetaling og Arbejdsbetalingens Vægt i Kalku- lationsprisen, hvortil naturligvis kommer Omkostninger, der her ikke er medtagne, kan man give Systemerne matematisk Udtryk, jfr. saaledes de 5 første Linier i Tabel I. Z ifnn/nqsmoode Kcegf ' ZTo //res/cT Z/ or? 7e > Tr- ( 7~) 7e^ 7é>7rCT-J 7e^ Tr-r'T-J c/ep/-7er-e/ øsTTs-erp/veS jDcrcj/pn & a CT crT). crTe /7/r/rora' 077 ctTT- Tary/or a^ë C'Ø-'JrJT o crTe CT Tf- ^5^7/7// Q *1- + Jr. er Te CT^/^^J T o ( J * Te a7-e crTe 7 yj. c?T~ o crTe af/- Jr)7e-r $ 7r o 1 k * ? .0 a Te 2o7-e-o-£-re £~/77e/~.SO/7 a CT y- + oz) O7e er T + 0.2 er Te II i S) Q> § I I saa meget, al man dog ikke godt kan tænke sig en nor- malt udviklet, faguddannet Arbejder tilfredsstillet deraf. Taylor’s Akkordsystem kan derfor næppe tænkes an- vendt uden ved stærk Brug af ikke faglært Arbejdskraft. Men dette stemmer næppe heller med Organisationens Ønsker. Akkord med garanteret Timeløn og G a n n t’s System afhjælper, sei fra Arbejdernes Syns- punkt, en Mangel ved de rene Akkordsystemer, idet de fastsætter en vis Minimumstimeløn, der opretholdes, selv om Akkorden skulde vise Tab. Disse Systemer er der- Tabel 1. Heri betyder Te den eflektive Tid, T den be- regnede Tid, a den normgivende Timeløn, - den Brøk- del af den normgivende Timeløn, der opnaas som Tillæg ved Gannt’s og Taylor’s System, naar det beregnede Pen- sum er opnaaet, d. v. s. naar T = Te. For Simpelheds Skyld vil vi ogsaa betragte - som det Tillæg i Tid, man ved det almindelige Akkordsystem giver til den bereg- nede Tid, for at Arbejderen allerede paa el forholdsvis