Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 142 — tidligt Tidspunkt kan nyde godi af Akkorden, saaledes at [ vi faar: Tr. \ * / De opstillede Udtryk kan fremstilles grafisk (se Fig. 2), idet Abscisserne er den anvendte Tid, Ordina- terne Timelønnen og Priserne pr. Stk. For yderligere at simplificere de ovenfor anvendte Udtryk vil vi antage, at Tr=l Time, og at Værkstedsomkostningerne, der her er medtagne i Priskurverne, netop er = den normgi- vende Timeløn. Af Figuren fremgaar det, at Lønkurven for Daglønsarbejdet er en ret Unie med Abscisseaksen, for Akkordarbejdet en Hyperbel med Pris og Tid som s t e m. Til at begynde med bestemmes Arbejderens Asymptoter. For Daglønsarbejdel er Kalkulationsprisen, i Nyttevirkning gennem Forholdet »Beregnet Tid til effek- naar vi ser bort fra Materialet, en ret Linie, der gaar tiv Tid«, og derfra gives gennem en Tabel et mer eller gennem Te = 0, ae = 0, for Akkordarbejdet en ret Linie, mindre vilkaarligt Tillæg til Enhed af Arbejdsløn. Emer- der gaar gennem Te =0, ae = a. Daglønsarbejdet er derfor til /Fordel for Arbejderen ved ringe og Akkord- systemet ved stor Arbejdsydelse. Eor Arbejdsgiveren er en stor Arbejdsydelse i alle Tilfælde en Fordel; men kan denne opretholdes, 1'. Eks. som tidligere nævnt gennem Maskiner, der selv angiver Arbejdshastigheden, eller gennem Anven- delse af nøjagtig gennemført Arbejdstilrettelæggelse og Kontrol, vil selv en stor Timeløn være fordelagtigere ved stor, rent Akkordarbejde, dersom delte kunde haand- hæves, kun ved ringe Arbejdsydelse. Begge Lønnings- maader er dog, 'hver inden for sit Omraade, mer eller mindre ensidige. For at raade Bod paa Ulemperne ved Akkordsyste- merne og for dog alligevel at bevare den Opfordring til hurtigt Arbejde, som ligger i Udsigterne til en forhøjet Timelønsbetaling, gaar de nyere Lønningsmaader ud paa at dele den Fordel, der opnaas gennem Forbedringer ved Fremstillingen, større Øvelse o. s. v., som gentaget Arbejde giver, mellem Arbejder og Arbejdsgiver. Herved lages der Hensyn til, at Arbejdsgiveren ved Forøgelse og Forbedring af hans egen Virksomhed bliver bedre i Stand til at imødegaa Konkurrence. Systemerne bibehol- der Timelønnen som garanteret, hvorved Arbejderen be- roliges over for Følgerne af Forandringer i Fremstillin- gen; men der bygges i alle Tilfælde paa, at den Kordel, der kan opnaas ved høj Arbejdsydelse, er stor nok til, at den kan mærkes af ' Arbejderen. Den Fordel, der ydes, fremtræder derfor som et Tillæg til Timelønnen, »en Præmie« for stor Arbejdsydelse, men en regn- skabsmæssig fastlagt Præmie. Der er derfor paa Forhaand ikke noget principielt at indvende imod Systemerne fra Organisationernes Side, og som yder- ligere Imødekommenhed over for disse kan anføres, at der ikke fremkommer saa stor Forskel i Timebetalingen for »godt og daarligt« Arbejde som ved Akkordsystemet. Systemerne kaldes derfor ofte Præmiesystemer-, men burde rettelig kaldes Fordel-Delingssystemer eller kor- tere Fordelingssystemerne. Systemerne medfø- rer den Fordel for Arbejderen, at Virksomhederne i Mod- sætning til Akkordsystemerne allerede paa et tidligt Ud- viklingstrin af en Fabrikation kan gøre bestemte Pris- aftaler, som det kun ved radikale Forandringer af Ar- bejdsmetoder bliver en Nødvendighed at forandre. Som det ældste af Fordelingssystemerne kan anføres Halse y’s. Dette beregner eller bestemmer forsøgsvis den Tid, som Arbejdet vil tage. Hertil gives der et Til læg paa 20—50 pCt., hvorved der fremkommer en Re- spittid. Som Tillæg til Timelønnen modtager Arbejde- ren da en »Præmie«, som Halsey benævner det, al' en Brøkdel af Timelønnen — ofte 20—50 pCt. af denne -—■ , /Respittid Effektiv Tid\ multipliceret med Brøken:------------—---------------- \ Effektiv Tid )' Tillægget kan, da Timelønnen er garanteret, ikke blive negativt. Arbejdslønnen er til at begynde med langsomt stigende, men stiger ved stor Arbejdsydelse rask. Som en Ændring til Halsey’s System fremkom R o w a n’s, der bestemte Tillægget til den garanterede Timebetaling ved den normgivende Timeløn multipliceret med Brøken /Respittid -r- Effektiv Tid\ I--------Respittid— ------ ) ’ Arbejdslønnen stiger ved Roivan’s System hurtigere til at begynde med, men der- paa langsommere end Halsey’s, indtil Arbejderen som Maksimum opnaar et Tillæg, der er lig med den norm- givende Timeløn. Det første er heldigt, men Stigningen er senere formentlig for stærkt begrænset til at virke. Som en Fordel ved Roivan’s System kan anføres, at det ikke indeholder nogen Konstant eller Brøkdel, om hvis Størrelse der kan opstaa Strid. Noget doktrinært i sit Tilsnit er E m e r s o n’s S y- son’s System støtter sig ligesom de øvrige Systemer til Timelønnen; men Tillæggene opgøres med længere Tids- mellemrum, f. Eks. pr. Maaned, ved inden for denne at sammentælle beregne! og effektiv Tid. Del sidste er en Mangel, og yderligere er det næppe helt foreneligt med Aanden i Arbejderorganisationerne, at Arbejds- giveren gennem en noget større eller mindre Nyttevirk- ning mer eller mindre officielt giver Karakter for dens enkelte Medlemmer, selv om det inden for Firmaet kan give en særdeles god Kontrol. For at give forøget Ar- bejdslyst paa et tidligt Stadium giver Emerson et ringe Tillæg allerede ved en Nyttevirkning af ca. 2/8, medens hans Tabel ikke overstiger Nyttevirkningen 1,4. (Nytte- virkningsbegrebet er dog her naturligvis noget andet end det sædvanlige tekniske Begreb Nyttevirkning.) Emer- son’s System er ganske interessant i sit Anlæg, men dets teoretiske Opbygning lider under, at man alligevel til sidst støtter sig paa en vilkaarlig Tabel. Om denne kan der naturligvis diskuteres, hvad der er en Mangel. For at træffe en Sammenligning mellem de enkelte Fordelingssystemer indbyrdes og mellem disse og hen- holdsvis 1 imelønssyslemel og Akkordsystemet kan man ligesom for disse danne de matematiske Udtryk for Sy- stemerne, jfr. de tre sidste Linier i Tabel I, og — se Fig. 3 — optegne Kurver for Kalkulationspris og opnaaet Timeløn.