Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I Til Sammenligning er medtaget Kurver for Timeløn og ren Akkord. Af Udtrykkene for stor Arbejdsydelse fremgaar det, jfr. Rubrikken for de omregnede Udtryk, at Systemerne indeholder som Led a multipliceret med en Konstant, cl. v. s. slølter sig til Timelørisbetalingen, og — med Undtagelse af Rowan’s — et Led indehol- T Tr dende som Faktor — eller -r, d. v. s. desuden bygger le le paa Akkordbetalingen. Det synes derfor at være en 1-ig. 3. unødvendig Omvej at bruge en mer eller mindre kun- stigt defineret Lønningsmaade, da man paa simpel Maade kan benytte en Kombination af de to grundlæggende Lønningsmaader, f. Eks. saaledes, at Timelønnen er ga- ranteret; men der gives, f. Eks. naar Arbejdsydelsen overskrider en vis beregnet Størrelse, som Tillæg en Del af Akkordprisen, saaledes at man som et System endnu kan anføre Dagløn in ed Akkordtillæg eller Dagløn med Akkordpræmie (se Fig. 2 og Tabel I, Linie 4 fra neden). Undersøger man Fordel-Delingssystemernes Betyd- ning for Størrelsen af Dagløn og Kalkulationspris, vil man naturligvis finde, at disse ligger imellem den rene Dagløns og Akkordsystemets Priser. Nærmest til Ak- kordsystemet slutter Emerson’s System sig, medens Ro- utan’s ved ringe Ydelse er nærmere, ved stor Ydelse fjernere fra Akkordsystemets. Fjernere ligger, i hvert Fald til at begynde med, Halsey’s System. Systemet med Dagløn med Akkordtillæg (se Fig. 2) slutter sig til al begynde med til Akkordsystemet og ved stor Ydelse ti! Halsey’s. Rowan’s System er det eneste, der ikke støtter sig til Akkordsystemet, hvad der ogsaa viser sig af Teg- ningen, idet det giver en retliniet Tilvækst af Timeløn- nen ved stor Arbejdsydelse. For den enkelte Arbejder er naturligvis de Lønningsmaader, der slutter sig nær- mest til Akkordsystemet, de, der ved stor Arbejdsydelse bringer den største øjeblikkelige Fordel; men naar det drejer sig om hyppigt gentaget Arbejde, medfører disse Systemer for Virksomhederne rent konkurrencemæssige Vanskeligheder, hvorfor de Systemer, der har stærkere Til- knytning til Timelønnen, er at l'orelrække for Arbejds- giveren. Skal man ud af det, der er omtalt ovenfor, ud fra Arbejdsgiversynspiunktet vælge passende Systemer for en Virksomhed, vil Hovedregelen blive den: Ved Enkelt- fremstilling eller ved sjældnere tilbagevendende Arbejde er Lønningsmaaderne, bortset fra Daglønnen, ret uvæ- sentlige. Maaske er Akkordsystemet at foretrække for Fordelingssystemerne, da Arbejdet ikke kan være saa godt tilrettelagt som ved hyppigt tilbagevendende Ar- bejde, og man derfor i højere Grad maa søge at inter- essere Arbejderne. Ved hyppigt tilbagevendende Arbejde bliver Akkordsystemet uheldigt, idet det ikke byder til- strækkelig naturligt Fald paa Kalkulationspriskurven og ikke tager tilstrækkeligt Hensyn til bedre Indretning og større Øvelse. Man maa derfor søge Systemer, der endnu byder Arbejderne tilstrækkelig Interesse, men samtidig nærmer sig ved stærkt forkortet Fremstillingstid til Dag- lønskurven. I denne Henseende er Rowan’s System det bedste, medens Halsey’s og Dagløn med Akkordtillæg er paa det nærmeste ligestillede. Skal man ud fra det individuelle Arbejdersynspunkt vælge et System, er Akkordsystemet naturligvis at fore- trække, navnlig naar Timebetalingen er garanteret. Imid- lertid maa det dog være klart ogsaa for Arbejderen, at Systemet byder Arbejdsgiveren for ringe Spillerum. Og naar han af Organisationshensyn alligevel er begrænset i den Fortjeneste, han kan opnaa, maa det ogsaa for Ar- bejderen kunne være indlysende, at han maa kunne gøre fornøden Indrømmelse gennem Lønningssystemer, der sikrer ham en vis høj Timebetaling og passende Stig- ning for forøget Klid, naar han dermed muliggør det for Arbejdsgiveren at forøge sin Omsætning og dermed ogsaa Arbejdslejligheden for ham og hans Kammerater. Ved hyppigt gentaget Arbejde reducerer man ogsaa Anlednin- ger til Diskussion om Arbejdsbetalinger væsentlig til Dis- kussion om Grundprisen, d. v. s. den normgivende Time- løn, medens Akkordbetaling kræver en dobbelt For- handling. Set fra Organisationssynspunkter byder det rene Akkordsystem Vanskeligheder med de langsomme Ar- bejdere, der ikke tjener no1<. Vanskeligheder ved stor Arbejdsydelse med de hurtige Arbejdere, idet de, naar de ikke bremses, kommer til at tjene saa meget, at det vækker Misundelse hos de langsommere. Desuden vil Akkordsystemet give Anledning til hyppigt gentagne Ak- kordprisreguleringer, navnlig hvor en Industri er ved at specialisere sig for at kunne imødegaa Konkurrencen paa det aabne Marked. Daglønsarbejdet giver for lavt et Gennemsnitslønningsniveau. Man maa derfor tro, at Sy- stemer, der garanterer Timelønnen og byder et jævnt stigende Tillæg, maatte kunne accepteres som de, der bød de roligste og i Længden de bedste Arbejdsforhold, idet de ved at muliggøre en Forøgelse af Fabrikationer- nes Omfang ogsaa vilde byde størst Arbejdslejlighed og derfor størst Anledning til Forhøjelse af den Grundpris, der i organisationsmæssig Henseende spiller saa stor en Bolle. Tagel under eel maa man derfor antage, at Akkord- systemet er det bedst anvendelige for Enkeltfremstillin- ger og enkelte Partifremstillinger, eet af Fordelingssyste- merne for tilbagevendende Partifremstillinger. Muligvis vil da Dagløn med Akkordtillæg være det, der nemmest kan finde Anvendelse. Kun for Hjælpearbejdere eller for Reparations- eller Forsøgsarbejde vil Daglønsarbejde være paa sin Plads, muligvis med en Erstatning svarende til et passende Akkordtillæg.