Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

- 145 - Det blev Dr. Carl Kellner og Gustav Türk, som fik Æren af først at bevise, at man af en Cellulosevælling vir- kelig i Praksis kunde spinde Garn. Deres Patenter i Tysk- land er henholdsvis D. R. P. Nr. 736011) (gyldigt fra 20de Novbr. 1891) og D. R. P. Nr. 79272 (gyldigt fra d. 15de Febr. 1892). De delte paa forskellige Maader Papirbanen paa en Langdugmaskine eller Cylindermaskine i Strimler — efter en af Kellner’s, Metoder var selve Langdugen delt i Strimler —, og naar disse var tørrede til ca. 75 °/0 Tørstofindhold, blev de spundne eller først trillede til Forgarn og saa spundne. Efler Kellner's Patent skete Tril- ningen endnu, imedens Papirstrimlerne laa paa Viren. Begge Patenter blev købt af Patenlspinnerei A/G i Altdamm ved Stettin, men det var egentlig kun Tiirk’s, Metode, der uddannedes i Praksis, hvorfor vi her skal beskrive den se Fig. 2. Hans Patent gjaldt en Cylindermaskine, paa 3 i- ä <•5 Y k Lb I Is hvis Vire der var loddet Messingstrimler eller befæstet Voksdugsstrimler, som delte dens Overflade ringformigt, hvorved der mellem Strimlerne blev dannet smalle Papir- baand. Disse blev gudskede ved S paa sædvanlig Maade med en Filt f, en Del Vand blev afpresset imellem Valserne d og d', og Baandene blev derefter taget med af den øver- ste Pressevalse d. Skrabere s fjernede alter Baandene paa en saadan Maade, at hvert andet løb til Trilletøjet n, hvert | andet til Trilletøjet n', hvorfra de nærmest som runde Væger løb til Drejekander, hvori de aflagdes og blev op- bevarede, til de kunde komme paa Spindemaskinen2 3). | cc er Strammevalser. Ved Trilningen fik Garnet en saa stor Styrke, at der kunde fremstilles Garn Nr. 20, o: Garn, hvoraf 20 km vejede 1 kg. I Süddeutsche Jute- spinnerei i Waldhof ved Mannheim blev Kellner’s og Türk’s Metoder indførte, idet de simplificeredes efler nye Patentanmeldelser af Dr. Max Müller — Altdamm — og Leinveber, og dér lavedes der i det store saakaldt L i - cellagarn, hvortil ikke blot Cellulose, men endog Træslib blev brugt. Kun lidt forskellig fra denne Fabrikation var den af Rudolf Kron sen., Generaldirektør for A/G Golzern-Grimma i Sachsen angivne Fabrikation af S i T v a 1 i n g a r n. Hans første Patent D. R. P. Nr. 142 678 (gyldigt fra cl. 5te Oktbr. 1901) var udtaget i hans Søns Navn. Kron delte Papir- banen paa Viren oven over Sugekassen ved fine, stærke Vandstraaler i smalle Strimler, som oprulledes Side om Side, saa at man fik en ret lang Rulle. Paa den Maade fremstilledes Silvalin flere Steder i Tyskland og andre Steder, f. Eks. i Bilbao. Strimlerne blev saa snoede paa en følgende Maskine. Den polyt. Læreanstalts teknolo- giske Samling erholdt i 1904 Prøver fra Generaldirektør Kron paa Strimler, Garn og Tøjer. Alle de hidtil omtalte Metoder er nærmere beskrevne i Pfuhl’s i 1ste Note i nærværende Afhdlg. anførte Bog, ’) Patentet lyder paa Carl Pieper’s Navn. a) Efter Patentet blev de trillede Væger opviklede, men da Patentet kom til Udførelse, lededes de til Drejekander — se Pfuhl’s Bog S. 27 og 29. °g Pfuhl mente selv, at det var de her nævnte Metoder, der vilde blive dem, der slog igennem. Men det har vist sig at gaa .helt anderledes, idet det blev den Metode, der løb af med Sejren, ‘hvorved man først fremstillede færdigt Papir, saa skar det i Strimler og derefter ved Snoning af disse paa Spindemaskiner er- holdt Garnet. Æren for at have bragt denne Metode frem i Europa skyldes Dir. Claviez af Firmaet Kunstweberei Claviez & Co. i Adorf i Sachsen, som ved D. R. P. Nr. 93324 (gyldigt Ira 5te Maj 1895) tog Paient paa Fremgangsmaaden og ved D. R. P. Nr. 101034 (gyldigt fra 8de Oktbr. 1897) paa en Spindel til Snoningen. Han var i Gang med Me- toden i 1897 og kaldte Produktet X y 1 o 1 i n. Ved Sno- ningen var Raaslollet skiveformede Papirruller, som de kendes fra Telegrafering, og som afvikledes fra Centrum. I I et af sine Tillægspatenter anfører for Resten Kron, at man kan skære Papiret itu paa særlige Skæremaskiner i Stedet for at sprøjte det i Strimler paa Viren1). Til Forskel fra det Papirgarn, der saaledes blev fremstillet af skiveformede Papirruller, har man kaldt det, der blev fremstillet af Papirbaner, før de endnu var fær- digt Papir, for Papirstofgar n2). Efter Claviez’s Metode blev den oprullede Papirstrim- mel lejret i en Gaffel, ved hvis Omdrejning den snoedes under sin Afvikling, og den blev dernæst rundet i et Trille- tøj, saa fugtet og saa atter trillet og endelig tørret og spolet. Undertiden blev den ved Snoningen tvundet sam- men med et Bomuldsgarn8). Saa langt var man, da E. Kirchner i 1906 holdt et Foredrag om Garn og Tøjer af Papirstof i Chemnitzer’s Afdeling af den tyske Ingeniørforening4). En væsentlig Hindring for Papirgarn-Industrien var, at Papiret ikke var stærkt nok. Det var derfor, at Claviez fik Munksjö Papirfabrik i Sverrig og Fürth & Gellert i Østrig til at optage Fabrikationen af stærkt Spindepapir, hvorefter der i 1907 kunde fremstilles Sække, Tæpper, Løbere og mange Slags Stoffer. Det har vist sig, at, naar man af frisk Natroncellulose direkte laver Papir — det saakaldfp Kraftpapir — uden først at lave Raa- papper (der koges med svag Lud ved 6 à 7 Atm.’s Tryk i 4 à 5 Timer, og Stoffet kolres efter Kogningen), kan man faa en Bristningslængde af ca. 13 000 m5 * *) og derved faa et meget stærkt Papirgarn, men ved en forsigtig Hollæn- dermaling, som saa lidt som muligt skærer Taverne itu, 11 kan man af Cellulosepapper kun naa en Bristningslængde af 8 à 10 000 m, idet Hollænderknivene skal have en betydelig Bredde: 10 mm eller derover. Sidstnævnte Brist- ningslængde er imidlertid for en Mængde Øjemed til- strækkelig. En anden. Hindring, som Papirgarnet mødte, var Mod- stand fra Jutefabrikanternes Side, idet de paa enhver Maade søgie at hindre Papirgarn-Industriens Udvikling, da f. Eks. Sække deraf begyndte at konkurrere med deres Sække, og endog betegnede Papirgarn-Industrien. som »Svindel«. I et Foredrag i 1917 siger imidlertid Claviez om Jutefabrikanterne, »at nu gør de alle denne Svindel med«. I 1909 fandt Claviez paa (Dansk Patent 14008 — gyl- digt fra Ilte Marts 1909 ^-) at lægge et Karteflor, f. Eks. af Bomuld eller Bomuldsaffald, paa en Papirbane før Op- skæringen i Strimler. Dette kan enten ske paa Papir- maskinens Vire eller i en særskilt Belægningsmaskine, hvori der først paaføres Papirbanen et Klæbestof og der- efter Kartefloret, hvorpaa det samlede Lag tørres paa en Tørremaskine. Efler Patentskriftet skal herved opnaas, at det fremstillede Papirgarn, der kaldes T ex t i los e, ’) Pfuhl’s Bog, S. 74. 2) »Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing.« 1916, S. 255. 3) Pfuhl’s Bog, S. 22. ■*) »Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing.« 1907, S. 951. 6) At Papirs Bristningslængde er 13 000 m vil sige, at en Strimmel af Papiret kan bære en 13 000 m lang Strimmel deraf.