Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

- 146 - faar en betydelig større Styrke og Elasticitet, og da Sno-1 ningen af Papirstrimlerne, hvori Papirbanen deles, bedst sker saaledes, at Tekstijlaverne findes paa Traadens Yder- side, kommer Garnet til at ligne et Garn af Tavesloffer i Udseende, Beskaffenhed og Smidighed. Det er midlerlid først ved Verdenskrigen, at Papir- garnet har faaet sin store Betydning. Man laver nu ikke blot groft Garn, men Garn Nr. 20 eller endog 25, altsaa Garn, hvoraf der gaar 20 000, ja endog 25 000 m paa et kg. | II. Fabrikation af almindeligt Papirgarn og T e x t i 1 o s e. Jeg skal nu omtale Fabrikationen af a 1 m i n-1 deligt Papirgarn uden Anvendelse af Ta- ver og Fabrikationen af Textilose. Den sker ved, at Papiret, resp. Papiret med Kartefloret paa, paa lighed, vil give en bølgeformet Snitlinie i Stedet for en ret, og Følgen deraf er, at to Naborullers Lag ved Oprulnin- gen griber ind i hinanden, saa Rullerne ikke er til at skille fra hinanden uden ved Vold. Ogsaa denne Vanske- lighed er heldigt overvundet ved de finest arbejdende Rul- leskæremaskiner. Som et Eksempel paa en Rulleskæremaskine skal her vises Princippet i Goebel’s, som er angivet i Figur 3. Pa- pirrullen, som skal Skæres i Strimler, er indtil 800 mm i Bredden, og der kan saaledes skæres et meget betydeligt Anlal Strimler paa én Gang i denne Maskine. Rullerne vejer i Tyskland i Regelen 200 kg, — ikke gerne mere end 250 kg, da man mest har Koner til at løfte Rullerne og sætle dem i Maskinen. Papiret føres fra Rullen over diverse Stilleruller og Slrammeruller ind imellem Rullerne d og c mellem de to Knivaksler ø og u, hvor det af Cirkel- knive skæres paa langs, føres dernæst under Rullen b til rb à S) à’ fb Rullerne a,6,c oy ot er fotnd/ijiufs- farbundne. Åril vaJcse/ ø f /5m m Skceirf i Fbr/io/d til underste /fn ii>a/s el u, 'som er tonc/hjulsfori med a. er iStøtterulle for underste ffniuaksel. 6 S se * K > £ sirat s/dr es ' i Strimler. en Rulleskæremaskine skæres op i smalle Strim- ler, saa at man faar skiveformede Ruller, der ligner de Ruller, hvorpaa Telegrammerne optages i Telegrafappara- tet. Denne Opskæringsproces er, saa simpel den end kan synes for udenforstaaende, en Proces, der har frembudt betydelige tekniske Vanskeligheder, til hvis Overvindelse meget dygtige Fagfolk har ofret mange Aar. Der fordres en overordentlig Præcision i de Maskiner, som skal ud- føre dette Arbejde. Man behøver blot at tænke sig, hvor let en Strimmel i 2—3 mm Bredde af vejer 20—30 g pr. m2, kan sønderrives, og man vil for- slaa, at denne Opskæring i smalle Ruller, som foregaar med overordentlig stor Hastighed, maa ske saa skaansomt som muligt uden Rystelser og uden at saare Strimlerne i Kanten. Men saa kan man ogsaa paa de bedste Maskiner vikle Papiret saa fast, at de færdige Ruller er haarde som Træ, saa at de giver Klang, naar man banker paa dem. En anden Vanskelighed bestaar deri, at Cirkelknivene (Skivesaksene), hvis deres Aksel kaster blot en Ubetyde- Oprulleakselen, paa hvilken Banens Ende befæstes før Op- rulningens Begyndelse. Efterhaanden som Opviklingen foregaar, og de skaarne Ruller vokser i Diameter, hæves Knivsystemet af Rullen, idet det er lejret i to afbalance- rede, vinkelformede Vægtstangsarme paa en saadan Maade, at Rullen b stadig hviler med et let Tryk paa de oprul- lede Strimler. Konstruktionen af Cirkelknivene og deres Befæstelse er vist i Fig. 41). Mellem Knivene paa Underknivakselen er hvorved Strim- melbredden bestemmes. Overknivene holdes pressede ind mod Underknivene af en ringformet Skruefjeder, som ligger mellem Knivens Bagside og et paa Knivens Nav befæstet Bryst. Ved denne Konstruktion opnaas, at Over- knivene altid presser med et passende Tryk mod Under- knivene. Ved at den nederste Knivaksel er lagt lidt skraat og ude af Plan med den øverste, opnaas, at de to og to Papir, der kun I lagt Mellemlægsringe af bestemt Tykkelse, ■) Efter »Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing.« 1916, S. 22.