Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I I Cirkelknive virkelig rører hinanden inderligt dér, hvor Klipningen sker, og ikke savler, hvad der kunde ske, hvis Akslerne var parallelle, og Cirkelknivenes imod hinanden vendte Flader ikke var aldeles plane. Goebel’s Rulle- skæremaskine leveres af Maschinenfabrik Georg Goebel i Darmstadt. Den opskærer 800 à 1000 kg Papir af 40 g’s ægt pr. ni" i 10 limer med en enkelt Arbejder som Be- tjening. Goe6e/s esa'Ase. naar blot ikke Antallet af Snoninger pr. Længdeenhed bliver for stort. 1' ugteværket er ved Goebel’s og Jagenberg’s Rulle- skæremaskiner — sidstnævnte fra Ferd. Emil Jagenberg i Düsseldorf — anbragt under de skaarne Ruller og be- staar ved begge disse Maskiner af el Trug med Vand eller Imprægnerinfisvædske, i hvilkel der dypper en Valse, fra hvilken en Overføringsvalse overfører Fugtigheden til’ Pa- pirrullen. Fig. 7 viser de nævnte Organer i Jagenberg’s Fugle- værk. I l I i Foruden Opskæringen i Strimler foregaar paa disse Maskiner ogsaa en Fugt ni n g af Papiret for at gøre det ]>lødt og bøjeligt, saaledes at det Garn, der snos af Strimlerne, kan blive smukt og glat paa Overfladen. Un- dertiden ønsker man samtidig med Fuglningen at give Pa- piret en Imprægnering, der skal gøre Papiret mod- standsdygtigt mod senere Indvirkning af Vand. Hertil er foreslaaet og anvendes et stort Anlal forskellige Impræg- neringsmidler, saaledes forskellige Lerjordssalt-Opløsnin- ger, Limopløsninger med Kromsalte, Gelatin1), Borsyre, Opløsninger eller Emulsioner af Paraffin, Stearin, Montan- voks, Tjæreolie og flere forskellige Fedtstoffer samt Klor- zinkotpløsninger — se ogsaa de to sidste Stykker i Afsnit IV. Snor man en tør Papirstrimmel, kan man paa Grund af Papirels Stivhed kun gaa til en ret ringe Snoning, da Randene ellers vilde briste. Dette Forhold er fremstillet i Fig. 52). Anderledes med en fugtet Papirstrimmel, der A I 'S i 'à s <5 Fiy 6 paa Grund af den store Smidighed bar Tendens til at lade sig sno som vist i Fig. 6, uden at Randen brister, *) Efter Tidsskriftet »Kunststoffer 1912, S. 467, hvori der staar en større Artikel om Papirgarn, skal Gelatin gøre Papirgarnsvæv egnet til at modstaa Vadsk. 2) Fig. 5-10 er efter den i 1. Note nævnte tyske Afhdlg., Fig. 9 dog navnlig efter Figuren i >Zeitschr. des Ver. deutsch. Ins.« 1916, S. 256. 7. I'uglning paa Rulleskæremaskinen er langt at fore- trække for I'uglning paa et senere Stadium, idet man der- ved kan opnaa ikke blot en bestemt ensartet Fugtning, men ogsaa at Fugtningen ved Lagring af Rullerne kan for- dele sig ind i Papiret. Hvor Fugtning paa Rulleskære- maskinen ikke har været mulig, har man hjulpet sig med at fugie paa Spindemaskinen eller endogsaa blot lagt Rul- lerne i Vand inden Spindingen, en Metode, som dog kan give betydelige Vanskeligheder og foraarsage meget Ud- skud, idet Strimmelen bliver fugtet slærkest i Kanten, og Rullerne bliver derved, som det nu skal forklares, til- bøjelige til at »skyde ud«. En Papirstrimmel, hvis Længde under Fabrikationen paa Papirmaskinen, saa- ledes som Tilfældet er med Strimler til Papirgarn, var beliggende paa langs af Maskinen, har nemlig sine Taver hovedsageligt beliggende med deres Længde i Retning af Strimmelens Længde. Ved Fugtning svulmer nu som be- kendt Taver op paa tværs, medens Længden kun forandrer sig ubetydeligt. Følgen heraf er, at de indre Omgange i Papirrullen ved Tavernes Opsvulmen vokser i Diameter, medens de ydre Omgange ikke giver PJads til Diameter- forøgelsen, fordi de næsten ikke forandrer Længde. Mid- ten af Rullen søger da at skaffe sig Plads ved at skyde sig sidelænds ud, saa at den flade Skive, som Rullen op- rindelig udgjorde, bliver kegleformet. Vi kommer nu til Spind ingen eller rettere Sno- ningen af Papirstrimlerne. Hertil benyttes 4 Slags Ma- skiner, nemlig: Spindelbænk eller Drosselstol, Ringspindemaskiner og Tallerkenspindemaskiner. Fig. 8 viser i Princippet en D r o s s e 1 s t o 1 fra Erste oesterr. Jutespinnerei u. -Weberei i Wien med Fugteind- retning mellem Papirrullen og Tenen. Ved denne Ma- skine kan man anvende Papirruller, som ikke i Forvejen er fugtede. Papirrullen er betegnet ved a, og den smalle Papirstrimmel kan føres sideværts ind omkring Spænde- rullerne h og i, enten saaledes, at den berører Fugtevalsen c, eller saaledes, at den gaar hen over denne. Papirstrimme- len føres dernæst ind mellem de to Fremføringsvalser d og e, af hvilke kun den underste er gennemgaaende. Herfra