Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 148 —
gaar Strimmelen til Vingen f. Den øvrige Del af Maskinen
er som paa en alm. Drosselstol.
Hvis man i et Spinderi har Spindelbænke, Drossel-
stole eller Ringspindemaskiner, lader de sig, i alt Fald
med ringe Ændringer, benytte lil Fremstilling af Papir-
garn. Men der fremstilles dertil ogsaa særlige Spinde-
maskiner, de saakaldte Tallerkens pinde mask i-
n e r, som hidtil nærmest har været brugt til Overspindirig
af Melaltraad lil elektriske Ledninger.
Qj
•S
f-
•S
$
Traac/fører f. \.
tb
p
c
§ 5
s c
*
*
*
Fig. 9 viser Princippet i en Tallerkenspinde-
maskine fra A/G Carl Hamel i Schönau ved Chem-
nitz. Den skiveformede Papirrulle lægges paa en Taller-
ken a saaledes vendt, al Strimmelen, naar man fatter dens
indvendige Ende og løfter den til Vejrs, har Tendens til
at vikle sig af Rullen indvendig fra. Den lodret opløftede
Del af Strimmelen vil da snos ved Tallerkenens Rotation
uden saadan Fare for Bristning, som vilde fremkomme,
hvis den skiveformede Rulle var vendi modsat. Taller-
kenen har et Laag, som under Centrifugalkraftens Virk-
ning klemmes fast ved Rotationen men er let at tage af,
naar en ny Rulle skal lægges paa Tallerkenen. Paa Tal-
ierkendækselel findes 3 vandrette Stænger, som folder og
bremser Strimmelen og samtidig forhindrer, at Snonin-
gerne forplanter sig ned i Tallerkenen. Snoningen sker
mellem de 3 Stænger og 2 faslstaaende, runde Stænger c.
Traaden føres frem, ved at den er viklet flere Gange om
Trækrullerne d og e, af hvilke den øverste er dreven ved
Tandhjul, og den underste er forsynet med Riller for Traa-
den. Derefter vikles Traaden i Krydsspoleform, idet Spo-
len h sætles i Bevægelse ved at hvile paa en riflet Vikkel-
cylinder i, som er tandhjulsdreven. Trækrullen d og Op-
viklingscylinderen i kan standses ved en Vægtstang, som
er*i Forbindelse med en lille Tandkobling, medens Spinde-
len standses ved Hjælp af en Bremse, som Arbejdersken
Irykker paa med sit Knæ. Hun har saaledes begge Hæn-
der fri til at kunne knytte Traaden, hvis den er bristet, f
er en Traadfører,
Om den Forandring, der sker i Antallet af Snoninger
paa 100 mm Længde, efterhaanden som Rullen bruges op,
maa henvises lil nedennævnte Afhandling1).
For at modvirke, at Papirslrimmelen ved Snoningen
brister i Kanten, bruger man ofte at lade den passere en
Tragt, som folder den, før den snos, eller man falser
Strimmelen ved at omlægge dens Kanter, saa at Strimme-
len før Snoningen har faaet sin Bredde formindsket til
det halve. Da Taverne i den snoede Strimmel kommer til
at ligge mere paa skraa end i Strimmelens Retning, bli-
ver Styrken imod Træk mindre end for den flade Strim-
mel. Man snor altsaa ikke Strimmelen for at faa Styr-
ken forøget, men for at opnaa et rundt Produkt, der jo
har en større og til alle Sider ensarlet Bøjelighed. I For-
længelse vindes der derimod ved Snoningen 5 à 6 pCt. i
Forhold til Forlængelsen for Strimmelen, som man er
gaaet ud fra.
T e x t i 1 o s e fremstilles som foran anført af Papir-
strimler med et paa'klæbet Karteflor af Bomuldsaffald. Fa-
brikationen sker i øvrigt som af almindeligt Papirgarn og
foregaar i Sachs. Kunstweberei Clouiez A.-G. i Adorf i
Vogtland. Textilose giver Væv af større Tæthed end dem af
almindeligt Papirgarn, hvad der f. Eks. har Belydning ved
Sække.
Papirgarnsstoffer maa vadskes paa en særlig
Maade2).
III. Fabrikation af Papirfladgarn (T e x t i-
1 i n), T e x l i 1 i l ni. m.
Til Papirgarn henregnes undertiden ogsaa det saa-
kaldte Papirfladgarn, som ]>lol er Papir, der er falset to
eller fire Gange paa langs. I Robinson’s før nævnte ameri-
kanske Patent nævnes allerede saadant Garn. Den poly-
tekniske Læreanstalts teknologiske Samling har Prøver
derpaa og paa Tøjer, navnlig til Damebælter etc., som er
vævede med Papirfladgarn, ogsaa kaldet T e x t i -
1 i n, som Kæde og med Tekstilgarn eller almindeligt Pa-
pirgarn som Islæt. Disse Prøver har den erholdt fra den
foran omtalte tidligere Generaldirektør for Maschinen-
fabrik Golzern-Grimma, Rudolf Kron, der som tidligere
nævnt opfandt Silvaliinet, og som nu har trukket sig til-
bage og lever som Ingeniør i Basel, medens Fabrikatio-
nen foregaar i Patent-Papierfabrik Kron i Thalheim i
Erzgebirge, idet der anvendes en særlig bygget Tragt,
hvortil der slutter sig Pressevalser. Ved Anvendelse af
Papirfladgarn til Sække faas en forholdsvis ringe Væigt
pr. Fladeenhed.
Efter Steinbrechers frans'ke Patent Nr. 458897 frem-
’) »Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing.t 1916, S. 255, med en Be-
mærkning dertil i do., S. 376.
!) Kataloget over Deutsche Faserstoff-Ausstellung, Aur. —Oktbr.
1918, S. 41.