Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I o stilles Papirgarn af en Papirstrimmel, hvorom der vikles et Tekstilbaand. Fra en skiveformet Rulle løber Papirslrim- melen b over et Fugteværk, og dernæst rundes den, som vist i Fig. 10, i Tragten d, medens en flad Væge a af et Tavestof fra en anden Rulle føres ned i en ydre Tragt c, som folder den om Papirstrimmelen. Et Par ikke viste Fremføringsvalser fører nu den af Tekstilbaandet omslut- tede, rundede Papirstrimmel ned til Snoning paa en Dros- selstol. Ved Kærnegarn er en Papirstrimmel viklet i Skruegang uden om en Kærne, der beslaar af groft, ru, færdigt Garn, f. Eks. Julegarn. Derved kan man faa glat Garn, der giver Væv, som ikke trævler ud, saaledes som Væv alene af Kærnegarnet vilde gøre. Medens Fig. 11a viser almindeligt Papirgarn, viser Fig. 11b Kærnegarn. Det saakaldte Textilit (Fig. 11c) beslaar derimod af en Papirstrimmel og en usnoet Væge af Jule, Hamp el- ler Hør, der er tvundet sammen, saa at hverken den ene eller den anden danner Kærne1). Der anvendes 60 pCt. teknologiske Samling har erholdt Prøver paa Hessians, Ki- per og Sejldug. ct i> c Textilit er stærkere end Papirgarn, væves bedre og ligner almindeligt Garn. Papirgarn med Taver i svækkes ikke saa meget af Fugtighed som almindeligt Papirgarn,, hvis det ikke er imprægneret. Efter 5 Minutters Fugt- ning i Vand viste ved nogle Forsøg Papirgarn en Formind- skelse i Styrke paa ca. 54 pCl., medens Textilitgarnets Styrke kun blev formindsket med ca. 27 pCt. — se Tabel- len i Afsnit IV. IV. Papir garnets Egenskaber, Pris og An- vendelse. Papirgarnets Styrke afhænger dels af den anvendte Papirstrimmels — Spindepapirets — Bristningslængde, dels af Antallet af Vindinger paa 100 mm. I de svenske Sulfatcellulosefabrikker kan man fremstille Papirstrimler af Kraftpapir med en Bristningslængde af ca. 13 000 m, medens der her i Landet jo ikke kan fremstilles Papir til Papirgarn direkte af Cellulose, men kun af Cellulosepap- per, hvorved der, som foran nævnt, kun kan naas en Bristningslængde af 8 à 10 000 m. I øvrigt fremstilles der i Sverrig Spindepapir dels af ren Sulfatcellulose, dels af saadant med 75, 40 og 25 pCt. Sulfitcellulose i, dels af Sul- fitcellulose alene. Da Strimlerne ligger i Skruegang i Pa- pirgarnet, bliver delles Brislningslængde mindre end den anvendte Strimmels og des mindre, jo stærkere Strimlerne er snoede. Tabellen giver nogle Styrketal for almindeligt Papir- garn, Kærnegarn og Textilit, dels i tør, dels i fugtig Til- stand. De er fundne af min svenske Kollega. Professor Sellergren, der venligst har meddelt mig dem. Nogle Styrketal for Papirgarn. Sædvanligt Papirgarn af Cellulose og med Strim- inelbredde 10 mm, Strim- meltykkelse 0,06 mm Kærnegarn med Kærne af Garn af •Jute- eller Hørblaar Textilit med 12 à 20 usnoede Jutetaver, der danner en jævnt tyk Streog, som er tvunden med en Papirstrim- mel 8 mm bred og 0,06 mm tyk Bristningslængde i .tør Tilstand . . 5000 m 5000 m forøget med, hvad Kærnen giver ekstra 6000 m Do. efter 5 Min.s Fugtning i Vand 2300 m 4400 m Vægt pr. m 0,56 g 0,46 g Antal Vindinger paa 100 mm . . . 25 20 Papir og 40 pCt. Taver, og Fremstillingen sker i Tyskland i Deutsche Texlilit-Gesellschaft i Hamburg, hvorfra den ’) Claviez forklarer i »Papier-Zeitung« 1917, S. 1604, urigtigt Textilit som værende en Bomuldssjæl med omvunden Papirstrimmel. Vindingernes Antal varierer vel fra 15 til 30 paa 100 mm, medens Strimmelens Bredde hyppigst er 6 eller 8 mm, men for finere Garn kan naa ned til 2 à 3 mm. Munksjö papperbruks A/B. i Sverrig var den første Fabrik i Europa, der fremstillede Spindepapir. Det havde