Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I CH O I ved 40 g’s Vægt pr. m2 en Bristningslængde paa 12 000 m. Papirgarnet har, naar det kommer i Handelen, et F u g - tig h edsindhold af gennemsnitlig 38 pCt., men man har fundet lige til 65 pCt. Fugtighed. Om Papirgarns Finhed og Nummerering er der givet nogle Oplysninger i Slutningen af Afsnit I. For Spindepapir af bedste Slags fra Sverrig er vel Prisen i Tyskland i det sidste Aarstid ca. 1600 Kr. pr. Ton. Garnets Pris bliver naturligvis belydelig højere. Prisen er vel i Tyskland gennemgaaende et Par Rmk. pr. kg, men her i Landet koster Bindegarn af Papir nu ved Høsten i Detailsalget ca. 5 Kr. pr. kg, hvilket jo er en meget høj Pris i Forhold til Detailprisen paa det før Verdenskrigen anvendte Bindegarn af Sisalhamp eller Manilahamp, der kun var ca. 1 Kr. 20 Øre pr. kg. Hvad Anvendelsen af Papirgarn angaar, anvendes en ikke ringe Del direkte som Sejlgarn, Binde- garn etc., eller der tvindes af Garnet Reb, Snore etc., f. Eks. Tøjsnore. Langt den største Del bruges dog til Tøjer, og den væsenlligste Anvendelse er da til Sække, Vægbe- klædning, Taeppeløbere, Drivremme1) etc., men der laves ogsaa finere Varer, f. Eks. Haandklæder, der kan taale at vadskes 30 Gange, før de maa bortkastes. Sække helt af .Papirgarn ellar af Papir og Blaar har vist sig anvendelige til Transport af Superfosfat, mindre gode til Cement. Den polytekniske Læreanstalts teknologiske Samling, som har en stor Mængde Prøver paa Papirgarn — ogsaa paa farvet Papirgarn — og paa en Del Tøjer deraf — f. Eks. Lærreds^ væv, Haandklædetøj og Trikotage fra Norddeutsche Jute- Spinnerei & Weberei i Hamburg —, har en Sæk, mrkt. »Deutsche Reichspost«. I Amerika har man gjort Papirgarnsække udmærket anvendelige til Cement ved al overtrække dem indvendigt med en Beklædning af tyndt, men sejgt Kreppapir, og de kan da ogsaa bruges til Mel, Sukker og andre Levneds- midler, medens de tidligere stod tilbage for Jutesække ved at være mere porøse, fordi Papirgarnet er glattere og fa- stere end Juten2). Saadanne Sække laves nu i Tyskland af Ferd. Emil Jagenberg i Düsseldorf. Efter nedennævnte Af'hdlg.3) skal videre anføres føl-1 gende Anvendelser: Dekorationssloffer, Møbel- og Forhængsstoffer, Gar- ' diner, Stramaj og selv Beklædningsstoffer, der har en me- get ringe Vægt. Væggebéhæng fanger ikke saa meget Støv og saa mange Bakterier, som naar de er af Jute. Endvidere Maalter, Løbere, Tæpper, Havedækkener; vævede Maatter kan næppa skelnes fra de saakaldte Japanmaatter. Endvi- dere Sengetæpper, Puder, Skoindlægssaaler. Endvidere: Besætninger, Seler, Bælter, Kniplinger, Possement, Tasker, Punge, Net, Damehatforme. Og af afvadskelige Artikler: Haandklæder4), Viskestykker, Pudsestykker. Endvidere som Islæt i Sengetøj, Duge og Servietter og Madrasvæv og Linoleums-Undervæv. Flere Anvendelser angives paa ne- dennævnte Sted5). Paa Leipzigermessen i Foraaret 1918 vistes foruden Gardiner, Duge m. m. af Papirgarn ogsaa Bordløbere, Køkkenstrimler, Kjoler, Bluser, Forklæder og Børnedrag- ter i de smukkeste Farver og Mønstre, endvidere Kraver °g tyndt og tykt Tøj fra groft Sækkelærred til temmelig tyndt Lagenlærred. Paa Göteborgmessen i Juli 1918 saas det første sven- ske Papirtøj, nemlig foruden en Del foran nævnte Stoffer: Færdigsyede Herreklæder, blaa Arbejdsdragter, Drengeha- bitter, Regnfrakker, Kapper, Motortøj, Tøj for Hatte og Huer o. s. v. En Del Tøjer var lagt i Blød, for at man kunde prøve Slyrken. Udstilleren var A/B Förenade Ylle- fabriker i Norrköping. De udstillede ogsaa Vinter- og Sommeroverfrakker af Uldåffald og indtil 50 pCt. Papir- garn. Hos Centralmagterne har Papirgarnstøjer i høj Grad maattet afløse Bomuldstøjer, saaledes til Arbejdsklæder, Smedebluser, Møllerbukser o. s. v., og skal være Bomulds- tøjet jævnbyrdigt i Retning af Holdbarhed og kunne vadskes lige saa godt, men er tungere og stivere. Andetsteds finder man angivet andre Anvendelser af Papirgarn, saaledes til de saakaldte Wrappers, hvori Eks- port-Svinekroppe indsvøbes, endvidere i Stedet for Bom- uldsgarn til Omspinding af tynde elektriske Ledninger og i Kabelindustrien som Pakning imellem Blymantel og Jærn- armering, hvortil Papiret imprægneres før Spindingen. Om Imprægneringsmidler er foran givet en Del Oplysninger. Yderligere vil man finde en Artikel i »The Journal of the Society of Chemical Industry«, som er re- fereret paa nedennævnte Sted1). Til Drivremme, Isoler- baand, Pakningsstoffer etc. har en Imprægnering med Tjæreolie vist sig formaalstjenlig. Der anvendes ogsaa Pergamentpapir til Papirgarn til Drivremme2). I Moss i Norge er der anlagt et Papirgarnspinderi, hvorpaa der laves Garn til Vævning af Tøj, som imprægneres, saa at det erstatter Olieklæder. Som et Stof, der kan gøre Papir- garn vandtæt, nævnes brugt Sulfitlud efter en paa neden- staaende Sted nærmere angiven Behandling3). Nævnes kan ogsaa Cellon-Lak. En slem Vanskelighed kan man have ved, at der paa fugtigt Papirgarn indfinder sig en Skimmeldannel- s e, hvorved Garnet da ikke blot antager alle mulige Far- ver, men let slides itu. Skinimeldannelsen kan derfor give Anledning til slemme Stridigheder imellem Køber og Sælger. Man har dog nu gode Desinfektions- midler imod Ski ni meldannelsen, og vore Pa- pirgarnspinderier bør gøre sig bekendt med disse, hvor- om en meget oplysende Afhandling findes paa neden- nævnte Sted4). De liisættes lettest Fugtevandet ved Skæ- ringen. V. Pap irgarn fabrikationen i Tyskland og Norden. Det er i Tyskland, at Papirgarnfabrikationen har vundet størst Udbredelse. I 1914 blev dér paa 25 à 30 000 Spindler spundet 60 à 80 000 kg Papirgarn om Da- gen. I 1917 arbejdede der ca. 900 000 Spindler, som gav ca. 1500 Tons Papirgarn om Dagen eller 450 Millioner kg5) aarlig, idet hver Spindel gennemsnitlig fremstillede 1,8 kg daglig. Tyskland køber Spindepapir fra Sverrig, naar det skal være stærkt, medens man i Tyskland selv- laver Spindepapir med højst ca. 7000 m Bristningslængde paa den lange Led (omtrent halvt saa stor paa tværs). Man limer Papiret med Montanvoks. Værdien af det i 1917 i Tyskland fremstillede Papirgarn, hvortil der med- gik ca. 21/„ Millioner Rummeter Træ, angives til 1 Milliard Rmk. I Østrig var den ca. 600 Millioner østrigske Kroner. Det vil være klart, at Papirgarnets Betydning er mange Gange større end Nældegarnets. I Sverrig fremstillede som nævnt Munksjö A/B det første Spindepapir. Senere fulgte örebro Pappersbruks A/B, Firmaet Ekman & Co. i Göteborg, Nyqvarn Pappers- bruk og flere andre efter. Der udføres store Mængder til Tyskland6). Der anlagdes videre et Papirgarnspinderi i örebro, som dog delvis er brændt, og senere adskillige saadanne Spinderier. Jonsereds Fabrikker laver Sække og ligesom Stockholms Bomuldsspinneriers A/B Papir- garn og Papirreb. Firmaet »Svensk Papirrem« laver Driv- remme af Papir7). I det sidste Aar er der dannet et ■ ) »Tidsskr. f. Ind.« 1918, S. 8. ’ ) »Tekn. Tidsskr., Afd. for Jærnbeton«, 1915, S. 24, og Ber- lingske Morgenavis for 5. Juni 1918. • ) >Kunststoffec, 1912, S. 466. ‘ ) Disse skal" kunne taale Vadsk 30 Gange — se Berlingske Morgenavis af 29. Oktbr. 1917. s ) »Den tekn. Forenings Tidsskrift«, 1917, S. 160. ’) Berlingske Morgenavis den 5. Juni 1918. ’) Se do. do. ’) »Papier-Zeitung«, 1917, S. 1746. 4) »Papier-Zeitung«, 1917, S. 1745. 6) Claviez angiver i sit Foredrag dog kun 200 Millioner kg. 6) iTidsskr. for Ind.«, 1918, S. 8. ’) »Tidsskr. for Ind.«, 1918, S. 8.