Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

- 163 - ningsmoment under Igangsætningen, hvorimod den almindelige Vekselstrømsinduktionsmotor egner sig daarligere til dette Brug, saaledes at den sædvanlig- vis maa være større i HK. sammenlignet med Jævn- strømsmotorerne, for at den kan præstere den for- nødne Trækkraft. I saadanne Tilfælde vil Jævn- strøm altsaa ogsaa være al foretrække, saafremt den kan fremskaffes til rimelig Pris. Det ses, at Enkeldrift med Vekselstrømsmotorer i Almindelighed næppe vil byde væsentlige Fordele, og nærmest kun bør anvendes, hvor det drejer sig om at faa særlig ubehageligt arbejdende Maskiner separerede fra Gruppedriften, for at de ikke skal genere de andre. For Elektricitetsværket er Enkelt- drift med mange smaa Vekselstrømsmotorer ret ube- hagelig, idet disse Mtorer hver for sig maa være ret rigelige, saaledes at Summen af deres HK. bliver større end HK. for en enkelt Hovedmotor. De kommer derfor gennemgaaende til at ar- bejde med en daarligere Belastning og med en større Faseforskydning end Motorer ved Gruppedrift eller Hoveddrift, saaledes at man ved -Enkeltdrift sædvan- ligvis maa regne med en gennemsnitlig Faseforskyd- ning paa 0,65, medens Faseforskydningen ved Ho veddrift kan sættes til 0,80—0,85. Dette Forhold spiller i Almindelighed ikke no gen større Rolle for selve Fabrikken, derimod har det Betydning for Elektricitetsværket, som kun ugerne ser en saa lav Faseforskydning, da dette paa mange Maader virker generende, dels giver noget forøget Tab ved Kraftoverføringen, dels giver forøget Spændings- i fald eller kræver sværere Tilførselsledninger og en- delig medvirker til, at Generatorerne paa Kraftsta- tionen maa være større, end det ellers vilde være Tilfældet. Naar alle disse Forhold tages i Betragtning, bli- ver det indlysende, at den største Nytte faas kun af Enkeltdriften, naar der anvendes regulerbare Jævn- strømsshuntmotorer eller regulerbare Kommutator- motorer for Vekselstrøm, ved hvilke sidste det ogsaa er muligt at holde Faseforskydningen indenfor rime- lige Grænser. Da imidlertid — som tidligere omtalt — Kom- mutatormotorerne er flere Gange dyrere i Anskaffelse og ogsaa gennemgaaende har noget lavere Virknings- grad end de tilsvarende Jævnstrømsmotorer, vil For- holdet blive det, at man ved rationel Enkeltdrift spe- cielt bør anvende Jævnstrøm. Kan denne faas til Købs direkte, eller frembrin- ges den i eget Elektricitetsværk, er Sagen saare sim- pel. Hvis man derimod kun kan faa Vekselstrøm fra et større Kraftoverføringsanlæg — i Almindelighed i Form af højspændt trefaset Strøm — vil Fordelen ved at omforme Vekselstrøm til Jævnstrøm ofte være saa stor, at de dermed forbundne Tab træder fuld- stændig i Baggrunden. Omformning af Vekselstrøm til Jævnstrøm. En Omformning af Vekselstrøm til Jævnstrøm vil under de forannævnte Forudsætninger i Almin- delighed kunne betale sig, naar den Kraft, der skal anvendes, er ca. 50 KW. eller derover. Da Omfor- meren skal løbe i hele det Antal Timer, Fabrikken er i Drift, og da den i Tilfælde af eventuelt Overarbejde i enkelte af Fabrikkens Afdelinger kan komme til at gaa i længere Tid ved forholdsvis ringe Belastning, bør man vælge en Type, hvor Tomgangstabene er saa smaa som muligt, og hvor derfor Virkningsgra- den ved lavere Belastninger ligger nogenlunde højt. De sædvanlige Omformertyper er følgende: Asynkronniotor koblet til Jævnstrømsdynamo. Synkron Motor koblet til Jævnstrømsdynamo. Etankeromformer med Transformator. Kaskadeomformer. Virkningsgrad og Omløbstal for disse Maskiner er opført i efterfølgende Tabel. Prisen er temmelig ens for alle de forskellige Maskiner og faar derfor ingen nævneværdig Indfly- delse paa Resultatet, naar der ikke stilles alt for store og vidtgaaende Fordringer med Hensyn til Spæn- dingsregulering eller lignende. Fordringer, der er unormale for en bestemt Type, for Eksempel kon- tinuerlig Spændingsregulering for en Etankeromfor- mer til Batteriladning) vil dog medføre en væsentlig Prisfordyrelse. Af disse Typer er Etankeromformeren vel nok den, der fra 20—25 KW og opefter bør foretrækkes. Den har den gunstigste Virkningsgrad ved fuld Be- lastning af dem alle og de mindste Tomgangstab, hvorfor ogsaa Virkningsgradskurven som Helhed vil blive den gunstigst mulige. Den har en meget høj Overbelastningsevne for kortere Tid, den arbejder praktisk talt uden Fasefor- skydning og er den Maskine, der inkl. sin Transfor- mator kræver mindst Plads. Paa Grund af den nødvendige Transformator vil selve Maskinen altid arbejde med lav Spænding og maa derfor, navnlig ved mindre Typer, anses for