Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

169 høj Grad generende for en Fabrik at skulle over- holde Spærretiden, har det dog i Almindelighed vist sig, at man med lidt god Villie vil kunne ordne Sagen forholdsvis let. Adskillige større Virksomheder i København ar- bejder med Spærretidstarif, idet Arbejdstiden er lagt saaledes om, at den normale Middagspavse er bleven indskrænket til en Frokostpavse, hvorefter Arbejderne gaar hjem til Middag Kl. 4—5 ligesom alle andre Mennesker, og det har vist sig, at begge Parter har været i høj Grad tilfredse hermed. Skal der arbejdes med to Hold, kan det andet Hold da først tage fat fra Kl. 10 Aften, saaledes at Fabrikken kommer til at ligge stille i de 6 Timer fra 4—10 Aften. Da det vel kun er i de sjældneste Til- fælde, at der arbejdes med tre Hold, vil det for de allerfleste Fabrikkers Vedkommende i Virkeligheden ikke støde paa nogen Vanskelighed at omlægge Ar- bejdstiden som nævnt. At det samtidigt er af den største nationaløko- nomiske Betydning, at de forhaandenværende Kraft- anlæg udnyttes det mest mulige, saaledes at der bin- des mindst mulig Kapital i disse Foretagender, turde være indlysende. Ligeledes forekommer det mig at være af ikke mindre Betydning for Arbejderne at have en nogenlunde samlet Arbejdstid, idet disse — i ethvert Tilfælde i en Storby som København — ikke vel i den sædvanlige 2 Timers Middagspavse kan naa hjem til Middag i deres respektive Boliger i Villa- forstæderne Søborg, Brøndshøj, Vanløse o. s. v., men tvinges til enten at spise tør Kost eller gaa paa Café, hvilket nødvendigvis betyder et Spild af Økonomi. Med den samlede Arbejdstid spildes ikke saa megen Transporttid, Arbejderen naar til sit Hjem i rimelig Tid, kan faa sin gode varme Mad hjemme og faar rigelig Aftentid at tilbringe i sit Hus og sin Have Den Betaling, Elektricitetsværket paa Grundlag af sin Spærretidstarif maa kræve for Elektriciteten, maa som omtalt nødvendigvis, for at Salg kan kom- me istand, ligge under den Kurve, der repræsenterer Fabrikkens eventuelle egen Fremstillingskurve, og for at Betalingen saavidt muligt kan ligge et Sted mellem de 2 Kurver, maa Tariffen helst være baseret paa de samme Principper som de, hvorpaa Kurven er baseret, nemlig en fast aarlig Afgift afhængig af det højeste Antal KW., der i Aarets Løb samtidigt er ble- ven aftaget fra Elektricitetsværkets Ledningsnet af den paagældende Fabrik, hvortil kommer en Afgift pr. KWT., der i alt væsentligt er baseret paa Brænd selsprisen. Kurven vil da blive ligedannet med de paagældende Produktionskurver og vil automatisk give Storforbrugeren en passende Rabat for lang Be- nyttelsestid, ligesom begge Parter altid vil være sik- ker paa ikke at tabe ved Overenskomsten. Hvis en Overenskomst baseret paa disse Principper kan op- naas med et offentligt Elektricitetsværk, og det viser sig, at Tariffen er lig eller mindre end Værkets egne Omkostninger, er det givet, at Fabrikken slaar sig ved at købe sin Elektricitet, og som tidligere nævnt: det skal være en meget stor Virksomhed eller en meget speciel Virksomhed, hvor dette ikke vil kunne op- naas. Forhandlingerne ved Oprettelsen af cn Kon- trakt vil væsentlig komme til at gaa ud paa, om den kontraherede Tarifkurve skal ligge nærmere ved den ene eller den anden af de to Grænseværdier, nemlig Fabrikens egen og Elektricitetsværkets Fremstillings- kurver, det vil sige, hvilken af Parterne, der skal have den største Fortjeneste ved Kontrakten. Under Forhandlingen herom kommer det even- tuelt til at spille en Rolle, at Fabrikken af en eller anden af de foran nævnte Grunde maa omforme no- get af den købte Energi til Jævnstrøm, idet Omkost- ningerne ved denne Omformning jo vilde kunne spa- res, hvis Fabrikken selv producerede Elektriciteten, men det vil jo være særdeles nemt at tage disse For- hold med i Betragtning ved Opstilling af Tarifkur- verne. Med Hensyn til den rent tekniske Udførelse af Installationerne for Motorerne og for Belysningen, samt et eventuelt eget Elektricitetsværk, skal jeg nøjes med at henvise til Litteraturen, for Eks. Forfatterens Bog »Stærkstrømselektroteknik« eller Særtrykket heraf »Installationer og Fabriksanlæg«, hvor navn- lig de tekniske-Dele af Installationen er specielt be- handlede. Angaaende Økonomien ved de forskellige Typer af Drivkraftmaskiner findes der adskillge større Værker, hvoriblandt særlig skal fremhæves en enkelt Bog: Fr. Barth: Wahl, Projektierung und Be- trieb von Kraftanlagen. Berlin 1914. Endvidere hen- vises til Goldschmidt: Die normalen Eigenschaften elektrischer Maschinen, Berlin 1909.