Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

190 den alle Fordringer, og den dengang noget usikre Beregning viste sig at stemme godt med Resultaterne. Det er indlysende, at hele Anlæget under Drif- ten var Genstand for indgaaende Forsøg, saavel med Hensyn til Virkningsgraden som til Driftssikkerhe- den; ved disse Forsøg var Overføringsspændingen i Begyndelsen kun 16 000 Volt, men blev efterhaanden forøget til 30 000 Volt; der opstod herved ikke den mindste Forstyrrelse, Isolationen af Luftledningen var fuldstændig tilfredsstillende, og hele Anlægets Virkningsgrad maaltes efter meget indgaaende For- søg til 70—75 pCt., regnet fra Turbineakslen i Lauf len til Forbrugsstedet i l-’rankfurt. Fig. 11. Hermed var det paa den mest haandgribelige Maade bevist, at en elektrisk Kraf'toverføring ved Hjælp af højspændt Vekselstrøm var mulig, selv over meget betydelige Afstande, og det er derfor ikke til at undre sig over, at det nu fulgte Slag i Slag med Anlæg af lignende Art, som kunde træde i det prak- tiske Livs Tjeneste. Det første Anlæg, som blev udført efter Lauf- l'en-Anlæget, og som vakte en meget stor Opsigt in- denfor tekniske Kredse, var Kraftoverføringen fra Tivoli til Rom: her udnyttedes de ved Tivoli væ- rende Vandfald, Fig. 12, med en Faldhøjde paa 110 m, saaledes at der over den 26 km lange Afstand til Rom kunde overføres en Energi paa ialt 2100 II. K. Anlæget udførtes af det ungarske Firma Ganz & Co. । i Budapest under Ledelse af Transformatorens tre Opfindere Déri, Blathy og Zipernowski, og i Betragt- ning af den forholdsvis ringe Afstand var Overfo- j ringsspændingen kun 4100 Volt. Problemets Løsning var nu i Virkeligheden j fuldstændigt, og de følgende Aars Udvikling gik og- saa kun ud paa Forbedring af Detailkonstruktioner- ne; man lærte snart at isolere Maskiner og Trans- formatorer for de høje Spændinger, saaledes at man allerede i 1894 ved Anlæget Paderno—Milano kunde bygge Maskiner, der direkte afgav en Spænding paa 16 000 Volt, og man forlod de i flere Henseender uheldige Olieisolatorer for at erstatte dem med de nu Fig. 12. overalt anvendte Dobbeltklokkeisolatorer. Apparat- tekniken var vel nok den Del af Elektrotekniken. som havde vanskeligst ved at følge Skridt med den øvrige Udvikling, og de første Aars Apparatanlæg var ikke alene yderst primitive men tillige ingenlunde ufarlige for Betjeningsmandskabet, idet især Afbry- delsen af de store Energimængder ved de høje Spæn- dinger, for ikke at tale om de optrædende Kortslut- ninger, medførte store Vanskeligheder. Disse blev dog ved Browns Opfindelse af Olieafbryderen, som første Gang anvendtes ved Padernoanlæget i 1894, til Dels overvundne, og efter at man nu har lært tillige at erstatte de saa farlige Smeltesikringer med auto matiske Olieafbrydere i Forbindelse med Tidsre