Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
at man i Almindelighed kan se bort fra denne
Emission.
Kul i Vakuum.
3. Vi skal derefter gaa over til at betragte For-
holdene i den elektriske Bue. I Almindelighed tændes
Buen ved Kontakt mellem Elektroderne, der derefter
fjernes fra hinanden. Vi vil her foreløbig tænke os,
al Elektroderne har deres normale Afstand hele
Fig. 5. Karakteristik for Tænding af oscillerende Gnist eller
Vekselstrømsbue.
Tiden, medens Tændingen tilvejebringes ved en til-
strækkelig høj Tændspænding (Fig. 5), der for en
Buelængde paa nogle faa Millimeter beløber sig til
adskillige Kilovolt. (I Fig. 5 viser Kurven V,, lil a
Sammenhængen mellem Strøm og Spænding (Kara-
teristik) ved Tænding af en Gnist eller Bue, medens
Kurven abocd viser det videre Forløb for en oscille-
rende Gnist eller en Vekselstrømsbue). Umiddelbart
etter, at der er begyndt al strømme Elektricitet over
mellem Elektroderne, falder Spændingen stærkt; naar
Buestrømmen har naaet en Værdi paa et Par Ampère,
er Buespændingen falden til omkring 100 Volt, for
derefter med voksende Strømstyrke at falde yder-
ligere, ned til en 40 à 60 Volt efter Omstændig-
hederne (Fig. 6). Del er karakteristisk for den
elektriske Udladning, vi kalder en Bue, at
en Strøm paa flere Ampère passerer Luft-
rummet mellem to forholdsvis s ma a Elek-
Fig. 6. Jevnstrøms-Karakteristiker for elektriske Buer mellem
Homogenkul.
Iroder under en S'pænding, der er mange
Gange mindre end Gnistspændingen. I den
sædvanlige Lysbué, hvor begge Elektroder er af Kul,
er Buens Fodpunkter paa Elektroderne, Kraterne,
begge hvidglødende. Navnlig det positive Krater har
en meget høj Temperatur, omkring 3 500° C, og
udsender et meget intensivt Lys. I Sammenligning
hermed er Lysudstraalingen fra det negative Krater,
hvis Temperatur er omkring 2 7 00° C, af underordnet
Betydning. Man maa dog ikke heraf slutte, at det
positive Krater har størst Betydning for Buens Eksi-
stens. Dette er slel ikke Tilfældet. Buen kan
I eksistere, selv om det positive Krater er
ganske koldt. Derimod kan en Bue ikke
[ opretholdes, uden at den har et glødende
negativt Krater. Dette F'orhold forklares paa
naturlig Maade ved Hjælp af Buens E lektronteori,
saaledes som en nærmere Betragtning af Fig. 7, der
giver en skematisk Oversigt over Elektron- og Ion-
hastigheder i Buen, vil overtyde os om. Paa Grund
af Kraternes høje Temperatur foregaar der en kraftig