Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektronemission fra begge. Vi vil først betragte
Forholdene ved Katoden. For Simpelheds Skyld
gaarvi ud fra, at alle Elektronerne forlader Katoden
med samme Hastighed v2. Denne Hastighed har
samme Retning, som den det elektriske Felt af sig
selv vilde give Elektronerne. Disses Hastighed vil
derfor yderligere vokse, indtil den har naaet en saa-
dan Værdi v', at Elektronerne er i Stand til al
ionisere de neutrale Molekuler. Naar dette sker, vil
de dannede, negative Ioner vandre videre i Retning
af Anoden, medens de positive Ioner under Paavirk-
ning af det elektriske F'elt vil drives indad imod
Katoden med voksende Haslighed, indtil ved Stødet
mod denne deres kinetiske Energi omsættes til Varme.
Fig. 7. Skematisk Fremstilling af Elektron- og lonhastigheder
i Buen, (y' er Elektronernes loniseringshastighed. Pile mærket
+ v angiver den Retning, hvori Hastigheden er regnet positiv.)
Det er denne Varmeudvikling, der holder det negative
Krater glødende.
Da Elektronerne slynges ud fra Katoden i samme
Retning, som det elektriske Felt vilde give dem, saa
svarer Katodens Elektronemission til, at der i Kato-
dens Overflade eksisterede en E. M. K. 10“’ i>:2
Volt, saaledes som antydet i øverste Afdeling af Fig. 8.
Virkningen af denne E.M.K. kompenseres dog udad !
til af et andet Forhold, som vi nu skal gaa over til
al omtale.
Da de mod Katoden vandrende positive Ioner
har langt mindre Hastighed end de fra Katoden
udsendte Elektroner (Fig. 7), vil den Del af Buen, j
der er nærmest ved Katoden, faa en stærk positiv Ruin- j
ladning (stor positiv EJektricitetstæthed) (se Fig. 8,
nederste Billede). Men en stor Elektricitetstæthed
giver Anledning til en stor Variation i den elektriske
Fig. 8. Skematisk Fremstilling af Fordeling af Potential V, elek-
trisk Kraft E og elektrisk Tæthed q i en Bue mellem Kulelektroder.
Kraft, og denne store, ensidige Variation bevirker,
at selve den elektriske Kraft bliver stor i Nærheden
af Katoden. Disse Forhold er yderligere illustrerede
gennem Fig. 9, der viser sammenhørende Værdier
af Potentialet Vx, den elektriske Kraft Ex og den
elektriske Tæthed qx i Mellemrummet mellem to
plane Elektroder. Den matematiske Sammenhæng
mellem disse 3 Størrelser findes angivet paa Figuren.
Her skal kun nævnes, at den Hastighed, hvormed
Ex forandrer sig ved en Forandring af Afstanden x
er proportional med gæ; tilsvarende er den Hastig-
hed, hvormed Vx forandrer sig ved Forandring af
x proportional med Ex. Resultatet heraf er, at det
elektriske Felts Intensitet biiver forholdsvis meget
høj i Nærheden af Katoden, og derved giver Anled-
ning til det ret pludselige Spændingsfald, der findes
ved Katoden, Katodefaldet. I dette Kalodefald
saa al sige »drukner« den fra Elektronemissionen
hidrørende E.M.K. V«.
Katodefaldet maa være saa stort, al del 1) kan
give de fra Katoden kommende Elektroner den til
Ionisation af de neutrale Molekuler nødvendige
Hastighed, 2) at det ligeledes kan give de dannede,