Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

o CM I b) Alle Drejninger bør ske i bløde Kurver, saaledes at | Kedelen blandes med Generatorblæsten. Fra Kedelen til man undgaar Drejeskiver, der koster Penge baade i Anlæg og Drift. Som vist i Fig. 3, er a) helt tilfredsstillet for B. S. V.’s Vedkommende, hvorimod der ved b) er den Mangel, at man har været nødt til at anbringe en Drejeskive ved Ind- Skorstenen sker Aftrækket gennem en underjordisk Kanal. Den 16 m lange Spanteovn er delt i to Halvdele ved en Løftedør. Gassen kan derfor ledes til den halve eller hele Spanteovn, til Pladeovnen, hvis Gløderum er 5 X 1,7 kørselen til Østkajen. Muligvis vil man ogsaa sammen- ! m, eller til begge Ovnene paa en Gang. knytte Sporene ved en Drejeskive i Værftets Sydøsthjørne. ' § 10. Ved Projektering af en Skibsbygningshal fordeler § 8. ad 4) Bygning af Skibe i Grave har tilsyneladende i man hyppigst Maskinerne saaledes, at der fremkommer en mange Fordele m. H. t. Transporter af svære Vægte, idet | Façonstaalsafdeling og en Pladeafdeling, der i flere Hen- man lettere kan have Løbekraner over Skibene og desuden seender arbejder uafhængigt af hinanden og derfor anbrin- kan nøjes med ringere Løftehøjde. Endvidere sparer man | ges hver paa sin Plads. For B. S. V.’s Vedkommende er Afløbningsapparatet. Erindre maa man dog, at det ogsaa | der dog med velberaad Hu valgt et derfra afvigende Sy- koster noget at sænke en Vægt, samt at det er dyrere at j stem med fire, af hverandre til Dels uafhængige Afdelinger. anlægge en Grav end at bygge en Beding, thi Funderin- gen er omtrent den samme i begge Tilfælde. I denne Periode koster en Beding ca. 50 000 Kr.; en forsænket Grav koster sandsynligvis det dobbelte. Af langt større Betydning er det dog, at Folkenes Arbejdsevne nedsættes betydeligt ved at arbejde i en For- sænkning, dels paa Grund af usunde Luftarter, dels paa Grund af Belysningsforholdene, der koster mange Penge til kunstigt Lys. Diskussionens Resultat blev, at B. S. V. burde an- vende Bedinger, idet man mente, at forsænkede Grave kun kan betale sig, naar man bygger meget store Skibe. Dette er i øvrigt sammenfaldende med de Resultater, man I er kommet til i Udlandet. ad 5) Det vedtoges uden Diskussion at anvende Elektricitet som Værftets almindelige Drivkraft. Efter en grundig Undersøgelse blev det tillige fastslaaet, at man ikke burde producere Elektriciteten selv, men anlægge en Transformatorstation med Tilknytning til Københavns : Elektricitetsværker. Projektering af Skibsbygnings hallen. § 9. Boremaskiner eller Lokkemaski - n e r. Ved Projektering af en saadan Hal maa man først fastslaa, om den Mængde Huller, der skal anbringes i Plader til Yderklædning, Tanktop, Dæk og Skodder, bør udføres ved Boring eller ved Lokning. Som bekendt an- lægger man Værfter i Udlandet med den første Arbejds- j form for Øje, hvorimod ældre Værfter næsten udeluk- | kende er baserede paa den sidste. Vore Overvejelser gav det Resultat, at Boring kun | kan betale sig ved Bygning af Standardskibe, idet man da kan bore gennem det samlede Antal korresponderende I Plader paa en Gang; men dette kræver større Kraner og mere Plads i Hallen samt større Anlægskapital, end I Fig. 4 er Skibsbygningshallen vist. Da en stor B. S. V. kan præstere. Glødeovnsystemet. Det næste Skridt er For- handlinger om det System for Spante- og Pladeovnene, der maa anses for det bedste, hvormed ikke alene tænkes paa Prisen og de daglige Driftsomkostninger, men ogsaa paa, om Systemet er saaledes, at Ovnenes Aftræk ikke forhindrer en bekvem Løbekran-Konstruktion i Hallens Loft. Til B. S. V. er valgt Gasgenerator-Systemet, hvor Gas- sen produceres i en mellem Ovnene fritstaaende cylin- drisk Gasgenerator. Øverst findes Kulfyldningstragten. Bunden er ikke forsynet med Rist, men Asken og Slag- gerne hviler paa et Vandbassin, der forhindrer Gassen i at slippe ud. Blæsttilførselen sker i Midten af Bassinet Mængde Façonstaal og en Del Plader faar deres første Behandling ved Ovnene, er det indlysende, at disse maa anbringes i Hallens Østlænge, hvorfra de behandlede Dele transporteres til de forskellige Maskiner saaledes, at de I som Regel ender paa den frie Plads (Nittepladsen) mellem Bedingerne og Nordlængen, enten for straks at gaa om Bord eller for at sammennittes før den sidste Transport. Varm Behandling af Façonstaal. Ved En- derne af Spanteovnen findes Støbejærns-Bøjeplanerne. Fra Sydenden udtages de store Længder samt de Dele, som skal malsættes, hvorfor Bøjeplanerne her har størst Ud- strækning, ligesom Malsættemaskinen er anbragt ved denne Ende. Fra Nordenden udtages de mindre længder. Efter Bøjningen og Målsætningen maa man prøve gennem Rør, hvis Munding er særligt beskyttet mod Til- stopning. Fra et Sted under Kulfyldningstragten føres Gassen jævnt fordelt ned langs Ovnenes Sider. Før den kommer ind i Herdrummene, blandes den med den nødvendige Sekundærluft, men Gassens Forbrænding sker først i Rummene. Aftræksgassen ledes bort under Herdbundene for at afgive Straalevarme til disse; dernæst passerer den en Dampkedel, hvor dens sidste Varme udnyttes; Dampen fra Formen af Façonstaalene. Dette foregaar paa de viste Træ- planer, hvorpaa Skibets Spanterids og øvrige Hoveddele er aftegnede i fuld Størrelse. Det er ikke ualmindeligt at foi-færdige disse Planer af vedkommende Skibs Trægar- nering, hvorved spares Træ og Afhøvling. En meget væsentlig Del af Façonstaalene, hørende til Spanter, Dragere og Bundstokke, skal før den endelige Afprøvning klippes, lokkes og sammenboltes med de korresponderende Plader, hvilke sidste tillige skal flan- ges og forsynes med Mandehuller. Af denne Grund findes