Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 212 — Firmaet »Amstrup« i Aarhus har leveret Træbearbejd- ningsmaskinerne. »Nordiske mekaniske Værksteder« i København har bygget Plade- og Spanteovnene. Firmaet »Riedel & Lindegaard« i København har bygget Sporkranerne; det er vistnok første Gang, at denne j Krantype er fremstillet her i Landet. Dokhullet er udgravet af Firmaet »N. C. Monberg«. Jærnbetonbedingerne og Kajmurene skyldes Firmaet »Kampmann, KjerulfT & Saxild« i København. Arkitekt Rønne har tegnet Bygningerne, hvis Op- førelse skyldes Firmaet »Wienberg & Søn’s Eftf.« samt Tømrermester Mertins. Fundamenter til og Montering af Maskinerne er ud- iørt af Værftets egne Folk. De elektriske Motorer og Luftkompressoren er svensk Arbejde. Et Par Smaamaskiner og Pladebøjevalsen er købte i Tyskland. Ingeniør Sophus Koefoed: I Fortsættelse af Hr. Pro- fessor Hansen’s interessante Foredrag om Anlæg af mo- derne Skibsværfter med dertil hørende Arbejdsanord- ninger maa det være af Interesse, at her ogsaa henvises til en Type af Beding-Kraner af nyere Model. (De to Fi- gurer viser Tovbane-Beding-Kraner). Systemet, der er bragt til Udførelse af Direktør Cornehl ved Reiherstig Skibsværft i Hamburg sammen med Civilingenior A. Bött- cher som Konstruktør, har været i praktisk Brug i omirent 10 Aar og har vist sig at funktionere til fuldeste Tilfreds- ; lied. De Palmer'slce Tovbane-Beding-Kraner afviger ikke i meget i Udseende fra den her fremstillede, men AnskafTel-1 sesomkostningerne er betydelig lavere. De Palmer’ske Kraner kalkulerer en Vægt af Jærnkonstruktionerne til 5,7 kg, regnet efter et Arbejdsareal paa 1 m2 for Kran- krogen med en Last paa 1 Ton, medens den nærværende Bedingkran kun fordrer 3,7 kg. Denne Forskel fremkommer derved, at det svære Ma- skineri er anbragt paa Jorden, og alene Hejsemaskineriet indgaar i den rullende Last. Kranerne bestaar af Søjler, hvis Antal er bestemt under Hensyn til Bedingernes Antal, samt efter hvad der er mest økonomisk. Paa Landsiden anbringes lodrette Søjler, medens der ved Vandet gives Søjlerne en Hældning ud imod Vandet paa ca. 60° mod Horisontalplanet. Dette er motiveret af praktiske Grunde, dels for at have fri Tilførsel af Bygge- materialier saa langt som muligt og dels for at fremskaffe Plads til Befæstelsen af Staaltovene. der tjener som Løbe- skinner. Disse er ved et Arrangement, i Lighed med en Ha- nefod, forbundet med Søjlerne for derved at undgaa for store Bøjningsmomenter. Paa Landsiden befæstes Tovba- nerne enten direkte i Søjlehovedet eller i Tværdrageren, der indbyrdes forbinder Søjlerne. Søjlerne afstives enten ved Barduner eller ved faste Skraastivere. Paa Keiherstig Skibsværft er den frie Længde 160 m for Staaltovbanen, og Staaltovet er af den hikkede Konstruktion med en Diameter paa 35 à 45 mm; Løbekattene føres frem og tilbage ved et paa Jorden, ved Søjlerne paa Landsiden, anbragt Maskineri. Løbekatten bærer Hejsespillet; der anvendes dobbelte Tromler for at overkomme den store Hejsehøjde hurtigst muligt. Lobekatten er bygget som en Platform med Rækværk til Bekvemmelighed ved Eftersyn af Maskineriet og Tovbanen. Bremsning foregaar ved Magnetbremse, og Betjeningen af Hejsningen og Kattens Stilling foregaar fra Førerhuset, der er anbragt paa Land- partiets Portal, hvorfra der er den bedste Udsigt over hele Arbejdspladsen. De fire elektriske Slæbeledninger, der hø- rer til hver Løbekat, er aldeles betryggende anbragt, saa at der ikke i Storm eller under andre Forhold kan komme far-1 lige Kontaktforbindelser. De elektriske Ledninger holdes j altid i en passende Stramning ved en cirkulerende Pendul- bevægelse; Pendulet har dertil en bestemt Vægt, anbragt paa en Vægtstang, alt i det rigtige Forhold til Ledningernes Længde og disses rette Stramning. Direktør Munck bemærkede, at han ikke var enig med Foredragsholderen i, at man ved Anlæg af et Skibsværft særligt burde sigte paa at bygge Skibe til Brug paa de om- liggende Have (her Nordsøen og Østersøen), men at man snarere maatte sigte paa at anlægge Værftet saaledes, at det var beregnet paa at bygge bestemte Klasser af Skibe. Skibe havde nemlig den Fordel i Modsætning til andre In- dustriprodukter at kunne flytte sig selv. Ved Anlægget af Københavns Flydedok og Skibsværfts nye Værft (Søndre Værft) ved Frederiksholm havde man i Modsætning til Baltica-Værftet bestemt sig til at bygge de nye Skibe i Tør- dokker i Stedet for paa Bedinger. Herved opnaaedes der. at man, efter da skiltende Konjunkturer, kunde anvende Dokkerne til Bygning af Skibe eller til Reparation af Skibe efter Omstændighederne. Flydedokkens Anlæg illustrere- des ved enkelte Lysbilleder; muligt blev der senere Lejlig- hed til at komme nærmere ind paa dette Anlæg.