Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 213 — Meddelelse XXIX. Om en ny Metode til Bestemmelse af Overfladespænding Af Jul. Hartmann, M. Ing. F. I. Den praktiske Prøve af Metoden. Metoden. Fig. 1 fremstiller et simpelt, straaledannende System bestaaende af et Reservoir R, i hvis Væg der for- neden er skruet et straaledannende Element H som af Abscisseaksen afskærer Stykket h0, hvoraf G at- ter kan beregnes ved (II). I det anførte er kun Metodens Grundtanke og Hoved- linien i Planen for dens praktiske Udførelse antydet. Man kan maaske rejse Tvivl om Grundtankens Rigtig- hed1), og vi skal senere vende tilbage til Spørgsmaalet herom. Foreløbigt vil vi prøve Metoden rent empirisk ved at anvende den paa en Vædske med kendt Overfladespæn- ding, nemlig Vand. Vi faar da at vide, om V2-h-Kurven, hvorledes denne Kurve nu end er beskaffen, ved sin Skæ- ring med Abscisseaksen bestemmer en Værdi for Over- fladespænding sammenfaldende med den kendte —, eller vi faar at vide, om den ikke gør det, og vi kan herefter utvivlsomt med den største Sikkerhed drage Slutning om, hvorledes det vil gaa med andre Vædsker af lignende (hy- drodynamisk) Karakter, altsaa særlig vandige Opløsnin- ger. udformet for Eksempel som en tynd Plade med et cirku- Forsøgsapparat. lært Hul. Vi antager, at der ved dette Apparat fremstil- Dette, der er vist i Fig. 2 a-c, bestod af en cylin- les en cylindrisk Vædskestraale med Diameter d. Det drisk udboret Støbejærnskumme med en indvendig Dia- Fig. 2 a. ligger da ret nær at tænke sig, at Overfladespændingen C , meter paa 14,45 cm og en Dybde paa ca. 9,5 em. Paa inde i en saadan Straale giver Anledning til et Trvk 2C J modsatte Sider havde Beholderen udvendigt to »Forstærk- d ! ninger« rig. 2a, med plane Ydersider. Gennem hver af dis- der modsætter sig Vædskens Udstrømning. Straalens Ha- se og Cylinderens Væg var der ført to Boringer. Den ene stighed skulde herefter, dersom Trykhøjden er li. kunne i af disse var i hver Forstærkning bestemt til at optage et udtrykkes ved Formelen planparallelt Vindue V, Fig. 2c. I den anden Borinn i planparallelt Vindue V, Fig. 2c. I den anden Boring i den ene Forstærkning skruedes det straaledannende Ele- \ ' ment P (Hulpladen). Den tilsvarende Boring i den an- den Forstærkning benyttedes ikke og var derfor lukket med en Prop. og hvor xs er en Koefficient mindre end 1, der sædvan- ligvis betegnes som Udstrømningskoefficienten, og som kan benyttes til at gøre Kede for de Tab i Hastighed, der hidrører fra Gnidning i Straalehullet og Hvirveldannelse ved Hullets indvendige Kant. I Udtrykket for h0 betegner ç fremdeles Vædskens Vægtfylde og g Tyngdens Accéléra-, tion. Paa Grundlag af Udtrykkene (I) og (II) synes det muligt at uddanne en Metode til Bestemmelse af Overflade- spænding ved Udstrømningsforsøg. Det Volumen Vædske, ; der pr. Sekund strømmer ud gennem Straalehullet, skulde ' være hvor O II - 00 c ‘ II «H a to X t* 0C 1 Ved Forsøgene skulde man saa pludseligt sotn mu- kunne aabne og lukke for Straalehullet. Lukkemeka- (III) ligt nismen er fremstillet i Fig. 2a. Den var bygget ud fra den Vi tænker os et Forsøg udført, ved hvilket V maales plane Forside af Forstærkningen F’. Fra F’ var den iso- for em Række Værdier af h. Afbildes et saadant Forsøg leret ved Fiberskiven I. Paa denne var den korte, vand grafi.sk, idet V ■ tages til Ordinat og h til Abscisse, faas rette Arm A* fastgjort. Paa Å1 kunde atter den lodrette en Kurve — V2-h-Kurven —, der, hvis Straalen under Arm A2 fastspændes ved Fløjskruen K, saaledes at Armen hele Forsøget er cylindrisk, altsaa har Straalehullets Dia- meter, og hvis x3 er konstant, skulde blive en ret Linie 1) Det er vistnok Prof c Christiansen, der først har opstillet /den Hypotese, at Overfladespændingen gør sig gældende paa V2 = I - d2za -ag-fh—h0), den antydede Maade. Sml. C. Christiansen Ann. d. Phvs. ' 4 / 5, 436, 1901.