Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

218 — være cylindrisk. Ved de allerlaveste Tryk slaar Fænome- net atter om, og man faar igen en lang, glat Straale som i Fig. 8c. Det er nu en Erfaring, at Straalen i Fig. 8a bliver instabil ved desto lavere Trykhøjder, jo større Straale- hullets Diameter er. Ved Straalehuller paa 1.7 mm og derover kan Udstrømningsformen i Fig. 8b helt undgaas, og da faar man en V2-h-Kurve, der er retliniet og tenderer nøjagtigt mod Nul. Indflydelsen paa V2-h-Kurven af Overgangen til Ud- strømningsformen i Fig. 8b er i øvrigt ikke stor. Under- tiden synes den næsten umærkelig. Ved andre Forsøg har den imidlertid vist sig tydeligt at kunne forfalske Resul- tatet. Indflydelsen er dog i ethvert Fald paafaldende ringe, hvad der viser, at den udstrømmende Mængde i første Linie er bestemt ved S t r a a 1 e n s Form umiddelbart op til S t r a a- 1 e h u 11 e t, saaledes som det allerede fremgik af de før- ste, ovenfor antydede Udstrømningsforsøg med Vand. Andre Erfaringer i samme Retning indhøstedes ved Iagttagelser over de Ringbølger, der dannes paa Straa- len, naar denne rammer en modstillet Plade. Ved smaa Straalehastigheder kan disse Kapillarbølger blive meget | udprægede, og Straalen kan faa et Udseende som det i1 C. Væsentlige Forhold ved Bestemmelsen a f V2-h-K urvens lagttagelsesmateriale. Maaling af Nul højden ved Kateto meter. I alle de ovenfor anførte Bestemmelser med Und- tagelse af de i Tabel I gengivne arbejdedes der med en »Bund« fremstillet ved i Reservoiret at hælde 250 cm3 de- stilleret Vand. Bundens Dybde under Centrum af Straale- hullet maaltes som nævnt ved et Katetometer, med hvil- ket der efterhaanden stilledes ind paa den plane Vand- hund, paa det laveste og paa det øverste Punkt af Straa- lehullets Kant. Ved den første Indstilling sigtedes der gennem Vinduet V, Fig. 10. Vandoverfladen belystes her- ved nedefra med Lys fra en Glødelampe, anbragt bag Vinduet V’. Lyset afblændedes herved delvis ved Skær- men Sk, saaledes at det faldt ind næsten parallelt med Overfladen O. Før Indstillingen blev der draget Omsorg for, at Vandet vædede Reservoirets Væg helt rundt og til- lige Glasruderne, særligt V. Som Indstillingsobjekter benyt- tedes smaa, paa Undersiden af Vandoverfladen O »svømmende« Smaapartikler a — særligt smaa Luftbobler. En saadan Partikel spejler sig ved fuldstændig Refleksion i Overfladen, og man stiller følgeligt ind paa denne, naar man sørger for, at Katetometerets vandrette Traad dan- Fig. 9. a og b Fig. 9a og b viste. Jeg angiver en Række Bestemmelser af Udstrømningstiden for et Volumen paa 50,2 + 0,2 cm3, der vil belyse, hvor ringe Kapillarbølgernes Indflydelse var. Nr. Udstrøm- ningstid Straalens Karakteristik 1 4ß 7 | Lang Strå le (ca. 20 mm) Kapillarbølger, der 2 46.5 > dog ikke strakte sig helt hen til Straale- hullet. 3 48.1 47 5 49.0 1 Straalen 3 mm lang. Udseendet omtrent som 5 ( i Fig. 9b. 6 7 46.4 46.6 } Samme Længde som i 1 og 2. 8 9 46.5 48.1 | Straalen 1 min lang. 10 48.1 Straalen 4 mm lang. 11 4 G. 6 Samme Længde som i 1 og 2. 12 46.5 Som det ses, skal Straalen forkortes til nogle faa Millimeter, for at Virkningen paa den udstrømmende Mængde skal mærkes. Den Indflydelse, som da viser sig, er øjensynlig i høj Grad afhængig af Straalelængden, hvad sikkert hænger sammen med, at denne Længde er bestemmende for Straalens Form. Det skal bemærkes, at naar Straalen var længere end 6—7 mm, var der ingen Indflydelse af Længden at spore, men Straalen var nu ogsaa tydelig cylindrisk paa den første Del umiddelbart uden for Straalehullet. ner en Symmetrilinie for Objektet og-Spejlbilledet. Indstil- lingsobjektet maa naturligvis vælges inden for den plane Del af Vandbunden, d.v. s. mindst et Par cmfraVæggen. Ved de fleste Bestemmelser ovenfor benyttedes en Partikel, be- liggende omtrent midt inde i Reservoiret. Midten opsøgtes ved, at man iagttog Kikkertens Udtræk ved Indstilling henholdsvis paa V’ og V og herefter halverede Ændrin- Fig. 10. gen. Ved Maalingen af Vædskebundens Dybde stilles der altsaa ind paa to Punkter i væsentlig forskellig Afstand fra Katetometeret — Midtpunktet mellem V og V’ og Cen- trum C af Straalehullet. Den eventuelle Hældning af Sigte- kikkertens optiske Akse maa følgelig drages ind under Kontrol. Denne Kontrol undlodes under de første For- søgsrækker. Herfra hidrører den ovenfor antydede Fejl, for hvilken Bestemmelserne i Tabellerne II til IV bag- efter maalte rettes. I Tabel V’s Maalinger er Kontrollen udført og Fejlen rettet ad mekanisk Vej. Hvorledes Kon- trollen sker, skal nu antydes. En Synaal N blev stukket igennem Vandoverfladen i Punktet N i et Par cm inden for Vinduet V. Katetometeret