Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I Tabel V. Forsøg Hulpladens Tykkelse Hullets Diameter — <-10« Nr. 108 0.17 mm 1.628 mm 72.8 dyn/cm 113 i ~ —■ 1.624 — 74.8 — - 111 — — 1.878 — 74.4 - 109 0.38 — 1.868 — 74.1 — til Stede. Hvis Straalen saaledes for Eksempel udviser en virkelig Kontraktion, maa det antages, at Trykket i Straalen tæt uden for Mundingen, d. v. s. paa den Del, der ifølge det ovenfor anførte i første Linie er bestemmende for Udstrømningen, tilnærmelsesvis er bestemt ved Tabel V indeholder endelig de sidste og utvivlsomt de bedste Bestemmelser, udførte som angivet ved Huller pressede« i paraffineret Papir. Ved Rækken af Bestem- melser var Katetometerets Fejl fjernet. Gennemsnitsvær- dien er nu C = 74.0 <lyn ved 10° c ni . Af de anførte Bestemmelser gør de tre sidste Grup- per Krav paa en Nøjagtighed af Størrelsesordenen 1 pCt., d. v. s. alle Fejlkilder ved den egentlige Maaling er søgt fjernede med denne Nøjagtighed for Øje. De to første Grupper gør ikke Krav paa slet saa stor Nøjagtighed. 11. Diskussion af Maalemetoden. A. Grundbetragtningens Gyldighed. Den i Indledningen anførte Betragtning, der i sin Tid gav Anledning til det foreliggende Arbejde, vil det vistnok være vanskeligt uomtvisteligt at godtgøre Rigtigheden af ud fra de almindelige mekaniske Principper. I ethvert Tilfælde har jeg ikke været i Stand dertil. Heraf følger, at Metoden ikke i Øjeblikket kan betragtes som en Frem- gangsmaade til egentlig »absolut Maaling« af Overflade- spænding. Derimod tør det sikkert anses for fastslaaet, at den kan benyttes til relativ Bestemmelse af denne fysi- ske Konstant for Vædsker, der ikke væder Straalehullet, og hvis Overfladespænding ikke forandres ved Berøring med dette. Rigtigheden af denne Slutning, der først og fremmest bygger paa de ovenfor anførte Forsøg med Vand, bliver saa meget sandsynligere, som en Række For- søg med Kviksølv for denne Vædskes Overfladespænding ligeledes gav en Værdi, der maa antages at være identisk med den rigtige. Naar to i hydrodynamisk Henseende saa forskellige Vædsker som Kviksølv og Vand giver rigtige Værdier for Overfladespændingen, bliver det i Virkelig- heden meget vanskeligt at antage, at det samme under de nævnte Forbehold ikke skulde være Tilfældet med næsten alle andre Vædsker, naar de da ikke udviser ganske eks- treme Egenskaber, for Eks. meget store Værdier for den indre Gnidning. Interessant er det, at Metoden umiddelbart giver en Værdi for Overfladespændingen, hvis Afvigelse fra den rigtige er saa lille, at den hidtil ikke har kunnet bestem- mes. Metoden bliver derved, til Trods for den manglen- de teoretiske Begrundelse, praktisk eller maaleteknisk set alligevel til en absolut Metode, saa længe Tolerancen er større eller lig Usikkerheden paa de her udførte Prøver. B. Den teoretiske V 2-h-K ur ve og den faktiske. Lad nu imidlertid Trykbetragtningen i indledningen principielt være rigtig; lad det altsaa forholde sig saa- ledes, at der inden i en længere, cylindrisk Straale vir- ker et hydrostatisk Tryk 2C hvor dj og d2 er Hovedkrumningsdiametrene i de to Ho- vedsnit paa dette Sted af Straalen. Dersom Kontraktio- nen nu bestod uforandret, uafhængig af Hastigheden, ned til de mindste Værdier for denne, maatte V2-h-Kurven formentlig ifølge dette Udtryk skære Abscisseaksen i et Punkt med en Abscisse mindre end h0 eller, om man vil, give en for lille Værdi for h0. Det samme vilde være Tilfældet, hvis Kontraktionen først ændredes, ellei' hvis Ændringen væsentligst fandt i Sted, neden for Forsøgsomraadet, selv om ogsaa Ændrin- gen tenderede mod Kontraktionen Nul. Nu viser det sig, at en virkelig Kontraktion, naar den gør sig gældende, ved aftagende Hastighed gaar jævnt ned mod Nul, saa- ledes at en simpel krumliniet Ekstrapolation fører til h0. Ved cylindriske Boringer er den vandrette Straale uden al Tvivl meget nær cylindrisk paa sin første Del, og den er ved større Tryk cylindrisk paa en betydelig Længde. Men idet Hastigheden gaar ned mod Nul, æn- drer Straalen i udpræget Grad Form. Ved en Straale paa ca. 1.5 mm kan Ændringerne beskrives saaledes. Ved ca. 5 cm’ Trykhøjde er Straalen cylindrisk, og dens sam- menhængende Del er ret lang, for Eks. 7—8 cm. Ved af- tagende Trykhøjde formindskes Længden af den sam- menhængende Del først noget for derefter atter vokse. Samtidigt krummer Straalen mere og mere nedad og træk- kes spidst ud som Følge af Tyngdens Indflydelse. Straalen kan paa et vist Stadium have et Udseende som det i Øje- bliksfotografiet Fig. 8a viste. Den er nu meget lang og Fig. 8. (1 ’ saa var det dog ikke hermed givet, at den faktiske V2-h- Kurve vilde tendere mod et Punkt h0 af Abscisseaksen bestemt ved P = hoøK Mangfoldige Muligheder for, at den ikke gør det, er glat. Ved en vis lavere Trykhøjde bliver Straalen instabil og slaar f. Eks. ved en tilfældig Rystelse, ved en Berøring af Straalen eller ved, at man puster til den, over i Ud- strømningsformen Fig. 8b, hvor Udstrømningen har en pulserende Karakter, og hvor Straalens sammenhængende Del kun er nogle faa mm lang og dertil ret fjern fra at