Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

- 252 Meddelelse XXXIV. Sporføring. Foredrag, holdt i Dansk Ingeniørforening den 26. November 1919 og i Dansk Ingeniørforenings Afdeling for Aarhus og Omegn den 12. December 1919 af Professor A. R. Christensen, M. Ing. F. Sikkerheden p a a en lærnbane beror i første Linie p a a S p o r f ø r i n g e n. Mangler ved Sporføringen maa dækkes ved Signa 1- <> g Sikringsanlæg, men saadanne Mangler bør saa vidt muligt undgaas. Dette opnaas ved Anvendelse af følgende lo Hoved- regler1) : 1. Enhver J æ r n b a n e, der befordrer Per- soner, )> ø r med samtlige Hovedspor føres i' o r s i g i n d p a a Stationerne, hvor hvert Ho- vedspor faar sin Perronkant. 2. Alle Krydsninger i Niveau2) med Ho- vedpersonspor bør undgaas ved Nyanlæg og ved Ombygning, hvis dette p a a nogen Maade er muligt, og erstattes med Spor- overføringer. ad 1. Man bør betragte enhver Sammenføring af disse Spor, ligesom en Sammenføring af de to Spor paa en dobbeltsporet Bane til een og samme Perronkant paa en Mellemstation i Germemgangsform som en alvorlig Forsyn- delse mod Driftssikkerheden. De danske Statsbaner følger ikke denne Hovedregel, idet man f. Eks. paa Snekkersten Station (Fig. 1) fører baade Kyst- og Nordbanetogene Syd fra ind paa 1. Per- ronspor3)4). I Roskilde (Fig. 2) benyttes Spor 3 af Tog fra Gedser, Korsør og Kalundborg, Spor 4 i Øjeblikket af to Tog fra Korsør samt af alle gennemkørende Tog mod København. Paa den Station i Ringsted (Fig. 3), der for Tiden er under Udførelse, skal Togene fra Frederiks- sund mod Næstved ind paa Spor 3, men Togene fra Kø- benhavn til Næstved skal ind paa samme Spor; Klam- penborgbanen er enkeltsporet paa et Stykke lige uden for Klampenborg Station (Fig 4) ; en saadan Sammenføring af de to Spor er ikke tilladelig. Hvad her er sagt, gælder for Stationer i Gennemgangs form. Paa Sækstationer5), hvor Togene vender, og hvor [ Driftsmaaden netop kræver en Sammenføring, er Forhol- det selvfølgelig ikke det samme. En Afhjælpning af Forsyndelserne mod Punkt 1 vil i de allerfleste Tilfælde kunne foretages for en meget ringe Pris. ad 2. En Fjernelse af alle Niveaukrydsninger bør være Hovedregelen, men hvor de ikke helt kan undgaas, hvor det vilde koste for meget, saa det ikke kunde økono- misk forsvares at fjerne dem, fordi Trafikken er meget ringe, bør man i hvert Fald principielt undgaa Krydsning | i Niveau med et Indløbsspor. I Korsør- og Gedsertog, indløbende Tog fra Korsør og Ged- * ) Caner: Personenbahnhöfe, Berlin 1913. , . , ,, , , „ , -jivj,. .... ’ . . . , . , , , . ser paa hinanden, udløbende Gedsertog paa indløbende * ) Ved Krydsninger i Niveau forstaar jeg i det følgende ude lukkende Skæring i Niveau mellem to Jærnbanespor. Niveau-i Korsørtog. Ved Vigerslev influerer udløbende Godstog skæringer imellem Jærnbane og Vej er ganske uden for |---------------- Emnet. ') Spor 3 benyttes af næsten alle personførende Tog fra Ged- • ) Perronsporene nummereres fra Hovedbygningen. ser, Korsør og Kalundborg, Spor 4 af enkelte holdende Tog 4) Der tænkes her og i det følgende kun paa personførende ! fra Korsør samt af alle gennemkørende Tog mod Køben- Tog. ■ havn, Spor 5 af eet Tog fra Gedser og eet Tog fra Kalund- •) tysk: Kopfbahnhof, svensk: säckstation, Denne Hovedregel overholdes heller ikke af de dan- ske Statsbaner. Saadanne Krydsninger i Niveau lindes eller vil blive indrettede i Fredericia, Snekkersten (Fig. 1), Ros- kilde (Fig. 2)1), Klampenborg (Fig. 4), paa Aarhus nye Banegaard, paa den nye Station i Ringsted (Fig. 3), samt, hvor det i hvert Tilfælde ikke bor tillades, paa s fri Bane« ved Vigerslev, ved Indløbet til Københavns Station. Andre Eksempler kunde formentlig findes. Fig. 1. Snekkersten Station (1919). Roskilde. Fig. 2. Roskilde Station (1919). Koner Nrstvrd Ringsted ^Kjebenhrm J Fig. 3. Ringsted Station (under Udførelse). Hvad der hidtil er sagt, kan sammenfattes paa føl gende Maade: Paa Stationer i Gennemgangsform bør man sørge for, at Tog i alle Togretninger samtidig kan løbe ind og ud. til Nød kan man, paa mindre trafikerede Baner, finde sig i, at det ene af to Tog. der er klar til at løbe ud, maa vente paa det andet, og undtagelsesvis, at et 7 og, der er klar til at løbe ud, maa vente paa et Tog, der er ved at løbe ind. Uden fuld Overholdelse af disse Regler opnaar man ikke at gøre Toggangen paa forskellige sammenløbende Baner gensidig uafhængig og faar ikke fuld Nytte af dobbeltsporede Baner. I Roskilde (Fig. 2) influerer saa- ledes indløbende Kalundborgtog paa ind- og udløbende borg.