ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
262 Meddelelse XXXVI. Forslag til fremtidig Oi'dning af Landbrugsingeniørernes Uddannelse i Norge. Af Professor J. Munch-Petersen, M. Ing. F. Det norske Landbruksdepartemenl nedsatte i 1918 en Kommission, som bl. a. fik til Opgave at udrede Spørgs- maalet om Landbrugsingeniørers Uddannelse og fremkom- me med Forslag til en Studieplan m. v. Denne Kommission luir nu afgivet Betænkning, hvoraf der for den Dels Ved- kommende, som har Interesse for danske Forhold, skal gives et sammentrængt Referat, For øvrigt kan henvises til »Teknisk Ukcblad« Nr. 2 og 3. 1920, hvor Landbrugs- ingeniør K. Sommerschieid, der var Medlem af Kommis- sionen, har givet fin fyldigere Fremstilling af Betænk- ningen. De nuværende norske Landbriugsingeniørers Uddan- nelse er ret forskelligartet. I Begyndelsen foregik Ud- dannelsen paa den Maade, al Landbrugskandidater med Stipendiumsunderstøttelse rejste til Udlandet for at skaffe sig teknisk Uddannelse. Efter Oprettelsen af den tek- niske Højskole i Trondhjem rekruteres Landbrugsingeniø- rer dels af Ingeniører med Tillægsuddannelse i Land- brugsfag, dels af Landbrugskandidater med teknisk Til- lægsuddannelse. Ifølge Instruksen paahviler det en I^andbrugsinge- niør at yde Befolkningen Raad og Bistand og at udarbejde Planer for Bygnings-, Sænknings- og Reguleringsarbejder i Indsøer og Vandøb, for Mosers Arvanding, Grøftnings- og Dræningsanlæg. Endvidere Udarbejdelse af Bygge- planer for Økonomibygninger samt Embedsgaardenes Be- boelseshuse, ligesom ogsaa Tilsyn med Embedsgaardenes Drift og Vedligeholdelse. Fremdeles Anlæg af Vandlednin- ger til Husbrug, Mejerier og Landbrugsmaskiner o. lign., og Veje i Forbindelse med Broer over Elve, Udarbejdelse af Planer for tørveindustrielle Anlæg navnlig for Tilvirk- ning af Tørvestrøelse. Videre: Planer for Jordforbedringer, Ordning af Sædskifter og Jordens Deling for dette Øje- med. Endelig — dog i mindre Grad — ydes teknisk Bi- stand ved Anlæg af Transmissioner, Udbygning af mindre Vandfald, Engvandingsanlæg o. s. v. For en saa omfattende Virksomhed er det let at for- staa, at Landbrugsingeniørernes nuværende, som det sy- nes, noget tilfældige Uddannelse, ikke er tilfredsstillende. Som man ser, har de norske Landbrugsingeniørers Virksomhed og Opgaver ikke ringe Lighed med en stor Del af de Opgaver, der kan tilfalde og paahvile de under Det danske Hedeselskab og under Statens Grundforbedringsvæsen sorterende Ingeniører. Da her i Landet en Reformering af Undervisningsplanen paa det kul lurtekniske Oinraade for Tiden er under Over- vejelse saavel ved Den polytekniske Læreanstalt som ved Landbohøjskolen, vil det være af Interesse at gøre sig be- kendt med den Opfattelse, der i saa Henseende er den raa- dende inden for de sagkyndiges Kreds i Norge. Der ud- tales i Betænkningen omtrent ordret følgende: En af de første Betingelser for, al Landbrugsingeniør- Institutionen skal kunne komme til at virke efter sin Hensigt, er, al Landbrugsingeniørerne ikke alene i teknisk Henseende staar fuldt udrustede, men ogsaa besidder den Indsigt i Jordbrugsfag og i Jordbundsnæringens Udøvelse, som er nødvendig, naar de skal magte de specielle Op- gaver, som Landbruget stiller. En lavere eller mindre lødig teknisk Uddannelse er derfor ikke lilfredsstillende. Saavel Omfanget som Opgavens Art peger med Bestemt- hed paa Nødvendigheden af en eller moderne Principper fuldt uddannet Ingeniør. Samtidig maa Uddannelsen og- saa i teknisk Henseende gives den Tilpasning, som de spe- cielle Arbejder kræver. Der har været ioreslaaet at knytte Landbrugsingeniø- rernes Uddannelse til L a.n dbrugshøjskolen. Kom- missionen er enstemmig bleven enig om, at dette ikke vil give nogen heldig Løsning. Studieplanen ved Landbrugs- højskolen er allerede fra det første Aar anlagt med de specielle Landbrugsfag for Øje, saaledes at det vil være meget vanskeligt at kombinere Undervisningen i Jord- brugslinien med en Linie for Landbrugsingeniører. — Nogen Fordel ved en saadan Kombination kan der saa- ledes næppe gøres Regning paa. Man maalte i saa Fald ved Landbrugshøjskolen sørge for teknisk Undervisnings- materiale og de nødvendige Lærerkræfter. Bortset fra Vanskeligheden ved at skaffe dem vilde Udgifterne ved denne Ordning blive uforholdsmæssig store, navnlig i Sammenligning med det Antal Ingeniører, sam kan ventes at blive uddannede. Kommissionen er derfor enstemmig af den Opfattelse, at Landbrugsingeniøruddannelsen bør henlægges til Nor- ges tekniske Højskole. Allerede den Omstændig- hed, at man staar over for en Ingeniøruddannelse, synes at pege paa en saadan Ordning. Her har man det tek- niske Undervisningsapparat i Orden paa Forhaand og be- sidder paa de forskellige tekniske Undervisningsomraader Specialister, som man ikke kan vente at faa ved Land- brugshøjskolen. Man maa derfor gaa ud fra, at man ved den tekniske Højskole vil opnaa den bedste tekniske Uddannelse for Landbrugsingeniører med den mindste Udgift for Statskassen. Denne Opfattelse falder ganske sammen med den, Direktøren for Landbrugsdepartementet gør gældende i et i Departementets Budgetproposition for 1918 indeholdt Forslag, der bl. a. gav Stødet til, at Kommissionen blev nedsat. Han udtaler bl. a. der, at den specielle tekniske Uddannelse bør henlægges til den tekniske Højskole, hvor det fornødne Apparat allerede er til Stede, medens begge Dele savnes ved Landbrugshøjskolen, naar det gælder Ud- dannelse af Specialister, som senere kan optræde med for- nøden Autoritet. Hvad angaar Landbrugsingeniørernes Uddannelse i Landbrugsfag og Jordbrugsarbejder, bemærker Kommis- sionen, at der maa lægges stor Vægt paa, at denne bliver omfattende nok til at give dem tilstrækkelig Oversigt over deres Gernings Formaal og den nødvendige Indsigt til al trænge ind i Opgavernes Væsen og forstaa deres Betyd- ning. De bør derfor gøres fortrolige med Landbrugets Vil- kaar og Virkemidler, og om end det tekniske maa være det fremherskende i deres Uddannelse, maa ogsaa Uddan- nelsen i Landbrug være saa god, som det efter Omstæn- dighederne gaar an at skaffe den. Kommissionen mener, at der i Landbrugsingeniører-