Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
Meddelelse XXXVI.
Forslag til fremtidig Oi'dning af Landbrugsingeniørernes Uddannelse i Norge.
Af Professor J. Munch-Petersen, M. Ing. F.
Det norske Landbruksdepartemenl nedsatte i 1918 en
Kommission, som bl. a. fik til Opgave at udrede Spørgs-
maalet om Landbrugsingeniørers Uddannelse og fremkom-
me med Forslag til en Studieplan m. v. Denne Kommission
luir nu afgivet Betænkning, hvoraf der for den Dels Ved-
kommende, som har Interesse for danske Forhold, skal
gives et sammentrængt Referat, For øvrigt kan henvises
til »Teknisk Ukcblad« Nr. 2 og 3. 1920, hvor Landbrugs-
ingeniør K. Sommerschieid, der var Medlem af Kommis-
sionen, har givet fin fyldigere Fremstilling af Betænk-
ningen.
De nuværende norske Landbriugsingeniørers Uddan-
nelse er ret forskelligartet. I Begyndelsen foregik Ud-
dannelsen paa den Maade, al Landbrugskandidater med
Stipendiumsunderstøttelse rejste til Udlandet for at skaffe
sig teknisk Uddannelse. Efter Oprettelsen af den tek-
niske Højskole i Trondhjem rekruteres Landbrugsingeniø-
rer dels af Ingeniører med Tillægsuddannelse i Land-
brugsfag, dels af Landbrugskandidater med teknisk Til-
lægsuddannelse.
Ifølge Instruksen paahviler det en I^andbrugsinge-
niør at yde Befolkningen Raad og Bistand og at udarbejde
Planer for Bygnings-, Sænknings- og Reguleringsarbejder
i Indsøer og Vandøb, for Mosers Arvanding, Grøftnings-
og Dræningsanlæg. Endvidere Udarbejdelse af Bygge-
planer for Økonomibygninger samt Embedsgaardenes Be-
boelseshuse, ligesom ogsaa Tilsyn med Embedsgaardenes
Drift og Vedligeholdelse. Fremdeles Anlæg af Vandlednin-
ger til Husbrug, Mejerier og Landbrugsmaskiner o. lign.,
og Veje i Forbindelse med Broer over Elve, Udarbejdelse af
Planer for tørveindustrielle Anlæg navnlig for Tilvirk-
ning af Tørvestrøelse. Videre: Planer for Jordforbedringer,
Ordning af Sædskifter og Jordens Deling for dette Øje-
med. Endelig — dog i mindre Grad — ydes teknisk Bi-
stand ved Anlæg af Transmissioner, Udbygning af mindre
Vandfald, Engvandingsanlæg o. s. v.
For en saa omfattende Virksomhed er det let at for-
staa, at Landbrugsingeniørernes nuværende, som det sy-
nes, noget tilfældige Uddannelse, ikke er tilfredsstillende.
Som man ser, har de norske Landbrugsingeniørers
Virksomhed og Opgaver ikke ringe Lighed med en stor
Del af de Opgaver, der kan tilfalde og paahvile de under
Det danske Hedeselskab og under Statens
Grundforbedringsvæsen sorterende Ingeniører.
Da her i Landet en Reformering af Undervisningsplanen
paa det kul lurtekniske Oinraade for Tiden er under Over-
vejelse saavel ved Den polytekniske Læreanstalt som ved
Landbohøjskolen, vil det være af Interesse at gøre sig be-
kendt med den Opfattelse, der i saa Henseende er den raa-
dende inden for de sagkyndiges Kreds i Norge. Der ud-
tales i Betænkningen omtrent ordret følgende:
En af de første Betingelser for, al Landbrugsingeniør-
Institutionen skal kunne komme til at virke efter sin
Hensigt, er, al Landbrugsingeniørerne ikke alene i teknisk
Henseende staar fuldt udrustede, men ogsaa besidder den
Indsigt i Jordbrugsfag og i Jordbundsnæringens Udøvelse,
som er nødvendig, naar de skal magte de specielle Op-
gaver, som Landbruget stiller. En lavere eller mindre
lødig teknisk Uddannelse er derfor ikke lilfredsstillende.
Saavel Omfanget som Opgavens Art peger med Bestemt-
hed paa Nødvendigheden af en eller moderne Principper
fuldt uddannet Ingeniør. Samtidig maa Uddannelsen og-
saa i teknisk Henseende gives den Tilpasning, som de spe-
cielle Arbejder kræver.
Der har været ioreslaaet at knytte Landbrugsingeniø-
rernes Uddannelse til L a.n dbrugshøjskolen. Kom-
missionen er enstemmig bleven enig om, at dette ikke vil
give nogen heldig Løsning. Studieplanen ved Landbrugs-
højskolen er allerede fra det første Aar anlagt med de
specielle Landbrugsfag for Øje, saaledes at det vil være
meget vanskeligt at kombinere Undervisningen i Jord-
brugslinien med en Linie for Landbrugsingeniører. —
Nogen Fordel ved en saadan Kombination kan der saa-
ledes næppe gøres Regning paa. Man maalte i saa Fald
ved Landbrugshøjskolen sørge for teknisk Undervisnings-
materiale og de nødvendige Lærerkræfter. Bortset fra
Vanskeligheden ved at skaffe dem vilde Udgifterne ved
denne Ordning blive uforholdsmæssig store, navnlig i
Sammenligning med det Antal Ingeniører, sam kan ventes
at blive uddannede.
Kommissionen er derfor enstemmig af den Opfattelse,
at Landbrugsingeniøruddannelsen bør henlægges til Nor-
ges tekniske Højskole. Allerede den Omstændig-
hed, at man staar over for en Ingeniøruddannelse, synes
at pege paa en saadan Ordning. Her har man det tek-
niske Undervisningsapparat i Orden paa Forhaand og be-
sidder paa de forskellige tekniske Undervisningsomraader
Specialister, som man ikke kan vente at faa ved Land-
brugshøjskolen. Man maa derfor gaa ud fra, at man
ved den tekniske Højskole vil opnaa den bedste tekniske
Uddannelse for Landbrugsingeniører med den mindste
Udgift for Statskassen.
Denne Opfattelse falder ganske sammen med den,
Direktøren for Landbrugsdepartementet gør gældende i
et i Departementets Budgetproposition for 1918 indeholdt
Forslag, der bl. a. gav Stødet til, at Kommissionen blev
nedsat. Han udtaler bl. a. der, at den specielle tekniske
Uddannelse bør henlægges til den tekniske Højskole, hvor
det fornødne Apparat allerede er til Stede, medens begge
Dele savnes ved Landbrugshøjskolen, naar det gælder Ud-
dannelse af Specialister, som senere kan optræde med for-
nøden Autoritet.
Hvad angaar Landbrugsingeniørernes Uddannelse i
Landbrugsfag og Jordbrugsarbejder, bemærker Kommis-
sionen, at der maa lægges stor Vægt paa, at denne bliver
omfattende nok til at give dem tilstrækkelig Oversigt over
deres Gernings Formaal og den nødvendige Indsigt til al
trænge ind i Opgavernes Væsen og forstaa deres Betyd-
ning. De bør derfor gøres fortrolige med Landbrugets Vil-
kaar og Virkemidler, og om end det tekniske maa være
det fremherskende i deres Uddannelse, maa ogsaa Uddan-
nelsen i Landbrug være saa god, som det efter Omstæn-
dighederne gaar an at skaffe den.
Kommissionen mener, at der i Landbrugsingeniører-