Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

263 nes Uddannelse først og fremmest bør indgaa den nød- vendige Jordbrugspraksis, og foreslaar, at Studenterne før Paabegyndelsen af Studierne ved den tekniske Højskole skal have et Aars Jordbrugspraksis og have aflagt Eksa- men i Husdyrbrug og Jordbrugsfag ved en af Landbrugs- departementet godkendt lavere Landbrugsskole, saa at de allerede paa dette Tidspunkt er i Besiddelse af det ele- mentære Grundlag i disse Fag. At slaa af paa Kravet om bestaaet Realartium som Optagelsesbetingelse paa Højskolen for denne Uddan- nelses Vedkommende kan ikke anbefales, <la en saadan Foruddannelse maa anses for nødvendig, naar Studenterne skal kunne følge med og nytligggøre sig Undervisningen. Artium bliver desuden mere og (mere almindelig som Grundlag for al højere Dannelse i Norge, og ikke faa af dem, som søger Landbrugshøjskolen, har Artium. Man maa derfor antage, at Kravet om Artium som obligatorisk Foruddannelse for det landbrugstekniske Studium ikke vil bevirke nogen Mangel paa Tilgang hertil. Den for- nævnte Eksamen i Landbrugsfag forudsættes aflagt i Lø- bet af det Aar, hvori Studenterne har deres Landbrugs- praksis. Med deres Foruddannelse maa de uden Vanske- lighed kunne klare denne Eksanaen enten ved Selvstudium eller ved privat Undervisning, paa Grundlag af de fore- liggende Lærebøger. En videre Uddannelse i Landbrugsfag kan ikke til- raades. Det vilde føre til en for lang Studietid for Land- brugsingeniørerne, og en saa indgaaende Landbrugsud- dannelse kan heller ikke anses for paakrævet. For saa vidt som man vilde lade den foregaa ved Landbrugshøj- skolen, maatte det antagelig ske ved et særskilt Kursus. Derved vilde Studietiden blive forlænget med et Aar, idet det selv med el saadant Kursus ikke vilde være muligt at indskrænke Studietiden paa den tekniske Højskole til under de normale 4 Aar. Del maa derfor anses for den bedste Ordning, at den videre Undervisning i Landbrugsfag bygges ind i Studie- planen paa den tekniske Højskole, hvilket uden Vanske- lighed kan ske inden for Rammen af den 4-aarige Studie- tid. Man faar herved den mest organisk sammenbyggede Undervisningsplan for Landbrugsingeniører med den bedste Udnyttelse af Tiden. Ordningen er for øvrigt i Overensstemmelse med den, som er gennemført for Land- brugsingeniørernes Uddannelse saavel i Schweiz som i Hes- sen. De for Landbrugsundervisningen ved den tekniske Højskole nødvendige Lærerkræfter vil antagelig kunne skaffes blandt de i Trøndelagen ansatte Landbrugsfunk- tionærer. /Følgende Plan opstilles for den videregaaende Land- briigsundervisning, som saaledes skal henlægges til den tekniske Højskole: Til hvert af de følgende Fag anvendes 18 Timer, nem- lig: .Jordbrugslære, Plantekultur, Jordopdyrkning, Gød- ningslære, Driftslære (a: Landbrugets Historie,. Jordbru- gets samfundsmæssige Betydning in. v.). Til Læren om Jordens Opdyrkning og Bearbejdelse anvendes tilsammen 12 Timer. Hvad endelig Planen for den tekniske Uddannelse angaar, anfører Kommissionen følgende: Den overvejende Del af Landbrugsingeniørernes Virk- somhed maa forudsættes at omfatte det bygningstekniske I Oniraade. Det er derfor naturligt — som del ogsaa sker i andre Lande —, at knytie Landbrugsiiigeniørernes Ud- dannelse til Bygningsingeniør-Uddannelsen som en egen Linie med de nødvendige Tillempelser og Udvidelser. Ud- dannelsen ved Norges tekniske Højskole saavel for Byg- ningsingeniører som for de andre falder i 2 Dele, der hver omfatter 2 Aar. 1. Del omfatter — ligesom i Danmark — hovedsagelig de grundlæggende almenvkienskabelige Fag, medens II. l>el omfatter den fagtekniske Uddannelse. 1 Overensstemmelse hermed falder Eksamen i 2 Dele, I. Del eiter 2 Aar og 11. Del efter yderligere 2 Aar, i alt 4 Aar. I de to første Aar kan Landbrugsingeniørerne fuldt ud have Fællesundervisning med Bygniiigsiiigeniøistuden- terne, altsaa samme Forelæsninger og Øvelser og samme Eksamen. Ved Øvelser i Husbygning og i beskrivende Ma- skinisere bør der dog for Landbrugsingeniør-Sludenterne ske nogen Afvigelse i Retning af visse Afsnit, som har særlig Interesse for disses senere Virksomhed. 1 de to sidste Aar maa der gøres væsentlige Furandringer. Føl- gende Fag bør dog være fælles: Retslære, Socialøkonomi og Finansvidenskab, Form- og Stillære, Grundtræk al' Elektroteknikken, Elektriske Maskiner og Anlæg, Bygningsstalik, Vandbygning, Jæm- beton, Bogholderi. Del for Bygningsingeniører bestemte Kursus i Bro- bygning (Jærn-, Træ-, Sten- og Jærnibetonbroer) sløjfes og erstattes af et mindre Specialkursus i Træ-, Jærn- og Sten- broer samt Tagkonstruktioner. 1 Vej- og Jærnbanebygning sløjfes Jærnbanebygnin- gen, saa at Landbrugsingeniør-Studenterne kun behøver al følge den Del af disse Forelæsninger, som omfatter Vej- bygning og Arbejdsdrif't. Følgende Fag i Bygningsingeniør-Afdelingens Studie- plan kan gaa helt ud: Byplaner, Bygningshygiejne, Signalvæsen, Telegrafi og Telefoni, og til Gengæld t'oreslaas optaget følgende nye Fag: Elektrisk Installation og Elektricitetens Anvendelse i Landbruget, Landbrugsmaskiner og landhrugsindustrielle Anlæg, Landbrugsdriftsbygninger, Teknisk Mosedrii't, Kul- turteknik (Graftning, Vanding, Opdyrkning, Sænkninger), Kemisk-leknisk Undersøgelse al Vand samt Indførelse i gammel norsk Træbygningskunst. Hertil kommer endelig den tidligere omtalte Undervisning i Laiidbrugsl'ag og Hus- dyrbrug. Ved Henvendelse til Norges Tekniske Højskole med Forespørgsel, om der vilde være Mulighed for at knytte Landbrugsingeniør-Uddannelse til Højskolen efter en Stu- dieplan i det væsentlige i Overensstemmelse med foran- staaende, modtog Kommissionen el Svar, gaaende ud paa, at »man (Lærerraadet) med Glæde ser en saadan Uddan- nelse ved Højskolen, hvor man mener, at den naturlig hø- rer hjemme. Man har heller ikke noget væsentlig at er- indre mod den af Kommissionen opstillede Studieplan, som føjer sig ind i den for Bygningsingeniørafdelingen gældende Plan, saa vidl dette er foreneligt med den Spe- cialuddannelse, der her er Tale om .... « Som det vil ses, har Højskolen stillet sig meget imøde- kommende over for Tanken om Oprettelse af en Land- brugsingeniørlinie ved denne. Kommissionen foreslaar derefter: