Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

264 1. At der anordnes en særskilt Landbrugsingeniør-Ud- dannelse, knyttet til Norges Tekniske Højskole og i del væsentlige ordnet eller den i del foregaaende skit- serede Studieplan. 2. At der som Optagelsesbetingelser ved Højskolen for denne Uddannelse kræves bestaael Realartium eller dermed jævnbyrdig Uddannelse i Overensstemmelse med gældende Kegler, saml videre enten a) fuldstændig Eksamen fra l'Xi-aarlig lavere Land- brugsskole med den for disse Skoler foreskrevne Jordbrugspraksis, eller b) en 1-aarig, af Landbrugsdepartementet anordne1! Jordbrugspraksis og bestaaet Eksamen i Jord- brugsfag og Husdyrbrug ved en af Landbrugs- departementet godkendt lavere Landbrugsskole. Efter den saaledes foreslaaede Plan for Landbrugs- ingeniør-Uddannelsen vil der fra Eksamen Artium kræves en mindste Uddannelsestid af 5 Aar. Kommissionen oply- ser i denne Forbindelse, at for Elektroingeniører er Ud- dannelsesli'den ved Norges Tekniske Højskole ligeledes 5 Aar, medens den for Maskiningeniører og Ski'bsingeniørei er 5l/2 Aar. 1 alle disse Uddannelser indgaar 1 Aars Prak- sis før Indtrædelsen paa Højskolen. I S verrig er Forholdet det, at Landbrugjingeniø- rernes Uddannelse paa Højskole og Landbrugsskole kun strækker sig over 4 Aar, idet der er anordnet et 3-aarigt Klirsus ved T e k n i s k a H ö g s k o 1 a n i Stockholm og et 1 -aarigt Kursus ved Landbrugsinstituttet ved U 1 tu na eller ved Landbrugs- og M e j e r i i n s t i- tuttet ved A 1 n a r p. Disse to Instituller er forpligtede til blandt sine Elever at tage »højst to Elever«, som skal nyde Undervisning »efter nærmere Bestemmelse«. For øvrigt uddannes Landbrugsingeniørerne nærmest gennem underordnet Tjeneste med planmæssig Oprykning til »Landbruksstipendial« og videre lil Landbrugsbigeniør. For at kunne blive Landbrugsslipendiat maa vedkom- mende bl. a.: 1. Mindst % Aar have deltaget i de ved et Landbrug f oref a I den d e A rbejder. 2. Mindst 1 Aar mc<l Landbrugsstyrelsens Godkendelse have gjort Tjeneste soin Medhjælper hos en Land- brugsingeniør i Statens Tjeneste og derfra erholdt Attest for Flid og god Opførsel samt om fuldstændig Kendskab til og Færdighed i Udførelse af Plantegnin- ger o. s. v. samt 3. Have gennemgaaet det ovenomtalte Kursus ved Tek- niska Högskolan. For derefter at kunne blive Landbrugsingeniør maa vedkommende: 4. Mindst 2 Aar have halt Ansættelse som Landbrugs- stipendiat. 5. Have gennemgaaet det ovennævnte 1-aarige Kursus ved el af Statens Landbrugsinstitutler. 6. Have gennemgaaet Kursus i Retskundskab eller nær- mere Bestemmelse af Landbrugsstyrelsen. 7. Have mindst 1% Aar været ansat i praktisk Tjeneste ved Vandbygnings- og Tørlægningsarbejder af for- skellig Slags og derom givel en godkendt Beretning til Styrelsen. 8. Efter erhvervet Kompetence lil Ansættelse sum Land- brugsstipendiat have gjort Tjeneste hos en af Statens Landbrugsingeniører i mindst 2 Aar og faaet Vidnes- byrd ira ham om erhvervet nødvendig praktisk Erfa- ring og Duelighed i Faget. 9. Mindst % Aar gjort Tjeneste soin teknisk Medhjælper hos Bureauchefen for de agrikulturlekniske Sager i Landbrugsstyrelsen og under denne Tjeneste vist sig at have de nødvendige Kundskaber og tilstrækkelig Duelighed. Der vil herefter niedgaa — selv naar der ses bort fra del under Punkt 6 nævnte Kursus i Retskundskab —- mindst 11% Aar for at blive Landbrugsingeniør i S verrig. Som man ser, holder man ogsaa her paa, at den til Grund liggende Uddannelse for en Landbrugsingeniør bør erhver- ves paa den tekniske Højskole. Den imponerende lange Uddannelsestid i Sverrig synes dog ikke al have gjort syn- derlig Indtryk j>aa Landbrugsingeniør Sommerschieid, der, som nævnt, er Medlem af Kommissionen, idet han blot ud- taler, al det fremgaar af de foreliggende Oplysninger, al de svenske Landbrugsingeniører har nydt en lignende Ud- dannelse, om end kortvarigere og mindre fyldig end den, Kommissionen foreslaar for de norske. Det 4-aarige Ophold paa den tekniske Højskole vil nem- lig »skail'e vore (3: de norske) vordende Landbrugsinge- niører en fyldigere teknisk Uddannelse« end de svenske, der kun har et 3-aarigt Ophold paa Højskolen. Udtalelsen er karakteristisk, fordi den lydelig viser, hvilken Hoved- vægt Sonimerschield — og formentlig hele Kommissionen — lægger paa Landbrugsingeniørernes tekniske Uddan- nelse, og at denne erhverves ved den tekniske Højskole.