Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 265 Meddelelse XXXVII. Om Dimensionering af Telefonledningsnet. Nogle Minimumsproblemer, der staar i Forbindelse med Spørgsmaalet om den mest økonomiske Dimensionering af Telefonledninger. Af Professor P. O. Pedersen, M. Ing. F. A. Indledning. Den mindst tilladelige Tykkelse af en stor Del Te- lefonledninger, og da særlig Abonnentledninger, bestem- mes af Styrkehensyn og andre mekaniske og konstruk- tive Grunde, medens den mest økonomiske Udnyttelse af Materialet under Hensyn alene til Telefonstrøm menes Dæmpning vilde føre til mindre Traadtykkelser end de i Praksis anvendte. Sotn nogle Eksempler paa de mindste Traadtykkel- ser, der anvendes i Abonnentkabler, kan anføres: Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab 0,5 min1). Fyns kommunale Telefonselskab anvender delvis 0,4 mm. Sverige: Det tidligere private Selskab i Stockholm2) 0,4 mm; Staten8) 0,7 mm (undtagelsesvis 0,6 mm). Tyskland4) 0,8 mm (undtagelsesvis2) 0,6 mm). Frankrig5) synes ikke al gaa under l,0min. England67) og U. S. A. 8) 0,64 mm. Til overjordiske Abonnentledninger anvendes her i Landet i stor Udstrækning 1,25 mm Bronzetraad og 2,1 mm Jærntraad. I Sverige9) 1 mm Bronzetraad og 3 nim Jærntraad (undtagelsesvis 2 mm Jærntraad indtil 5 km Længde). I Tyskland'») anvendes 1,5 mm, i Frankrig11) 1,1 mm og i England13) 1,27 mm Bronze- traad. I U. S. A. 2,0 mm Kobbertraad og 2,0 mm Jærn- traad ls). Medens det saaledes, som oven for nævnt, i mange Tilfælde er de mekaniske og konstruktive Hensyn og ikke de elektriske, der er bestemmende for Lednings- nettets Dimensionering14), saa medfører dog paa den anden Side den stærkt stigende Anvendelse af Kabler og Anlægget af det stærkt voksende, meget kostbare Net af Interurban- og Mellemrigsledninger, at de elektriske Hensyn mere og mere træder i Forgrunden. Bestem- melsen af den, under Hensyn til de elektriske Dæmp- *) Fr. Johannsen : Telefondrift i store Byer. »Ingeniøren« Nr. 47. 1910, — V. Clausen: Beregning af Telefonledningsnet. »Ingeniøren« Nr. 59. 1915. 5) C. Stille: Telegraphen- und Fernsprechkabelanlagen (1911) p. 9S. •) Kungl. Telegrafstyrelsens Byggnadsinstruktion. II. (1907). p. 111. 4) Telegraphenbauordnting (1902). p. 54-55. 6) Lorain: Cours de construction de lignes télégraphiques et téléphoniques. II. (1914). p. 147. 8) P. O. Technical Instructions XIV, (1909) p. 35. 9) Coyle & Home: Electric Cablesi (1909) p. 157. 8) J. C. Slippy : Telephone Cables. (1913). p. 8. 8) Kungl. Telegrafstyrelsens Byggnadsinstruktion. II. (1907). p. 40-41. 18) Telegraphenbauordnung (1902). p: 262. "y Forain : Cours de construction de lignes télégraphiques et téléphoniques. 1. (1913). p. 210. ** ) P. O. Technical Instructions. XIII, (1906). p. 47. ) Standard Handbook for Electi'ical Engineers. Section .15. (New York). 4) Angaaende andre Forhold, der ogsaa spiller en Rolle i denne Sammenhæng, henvises tilforan nævnte Artikel af V. Clausen. ningsforhold, mest økonomiske Dimensionering af Tele- fonledningsnet er derfor en teknisk Opgave af nogen Betydning, og de Selskaber, hvis Ledelse er >up to date«, har da ogsaa allerede i adskillige Aar haft deres Opmærksomhed henvendt paa dette Forhold1). Minimumsbetingelserne kan imidlertid formes noget almindeligere end det, saa vidt mig bekendt, hidtil er sket. Efterfølgende kun lidet indviklede matematiske Behandling af nogle herhen hørende Problemer kan derfor maaske have Interesse, især da en Del af de op- naaede Resultater trods deres Almindelighed dog er ret simple og let anvendelige. For at give disse Resultater paa uen simpleste Form har det ganske vist værel nød vendigt at idealisere og skematisere Opgaven en Del og at benytte nogle, i Hovedsagen dog ret gode, Approxi- mationer. Der er af den Aarsag næppe Grund til at betragte de vundne Resultater med særlig Mistillid, og tilsvarende Approximationer har da ogsaa været an- vendte ved de tidligere Behandlinger af Emnet. Selv Til- nærmelser, (1er ikke er særlig gode, kan ofte med Fordel anvendes ved Løsningen af Opgaver af denne Art. Dels vil Udgifterne i Nærheden af Minimum kun variere lidt for smaa Afvigelser fra de egentlige Minimumsbetingel- ser, dels vil det af praktiske Grunde dog som Regel være nødvendigt at fjerne sig noget fra de nævnte Be- tingelser, idet man f. Eks. maa indskrænke sig til An- vendelsen af visse Standard Dimensioner af Ledningerne. Del gælder derfor heller ikke saa meget om at faa fuldt ud eksakte, men derfor ogsaa nødvendigvis noget komplicerede Løsninger af de omhandlede Mitiimums- probletner, men langt snarere om at tilvejebringe gode, almen anvendelige og simple Approximationer, der kan tjene til Vejledning ved Løsningen af foreliggende, prak- tiske Problemer. Det er som et lille Bidrag til Frem- skaflelsen af en saadan almen anvendelig Vejledning, at dette lille Arbejde er tænkt. B. Forudsætninger. I. Der ses bort fra Tab ved Overgang fra en Led- ning til en anden og fra Tab paa selve Centralerne. Vi sætter derfor den samlede Dæmpningseksponent lig med B =± Sasls, (i) hvor cts er Dæmpningskonstanten og ls Længden af en af de betragtede Ledninger, og hvor Summationen ■udstrækkes over alle dc Ledninger, der indgaar i den betragtede Forbindelse. Medens man altid uden videre kan korrigere for Centraltab og lign,, idet man simpelthen foretager en tilsvarende Reduktion af den disponible Dæmpningseks- ponent, saa stiller Sagen sig en Del betænkeligere med Hensyn til Refleksionstabene ved Overgang fra en Led- ’) Se saaledes V. Clausen 1. c. samt A. B. Hart and VF. J. Hi- ly er: Trunk Telephone communication Transmission Schemes and the Design of Circuits. Electrician. Vol; LXXI. p. 6. 1913,