Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 274 — her ligger fjernere fra Drejningsaksen, ikke saa stor en Drejningsvinkel som Forkroppen. Dernæst lægger den Bagpoterne langs Kroppen, sirækker Forpoterne ud og drejer sin Bagkrop lii venstre; derved drejes af sig selv Forkroppen lidt til højre. Ved passende Vinkeldrejninger af den Art kan del lykkes Katten paa den Maade at faa hele Kroppen drejet den samme Vinkel. Den kinetiske Momentsum er paa hvert Stadium stadig lig Nul, men Summen al' Drejningsvinklerne er ikke lig Nul, og det er to 'Fing, man vel maa skelne imellem. De Gengivelser af hans Fotografier, som Maren har offentliggjort i »Comptes rendus«, og som senere findes i det engelske Tidsskrift »Nature« fra 1894, er desværre ikke skikkede til at fremvises i Forstørrelse. Jeg maa derfor saa meget desto mere paaskønne, al en baade tek- nisk og kunstnerisk uddannet Kollega her ved Lærean- slalten har paataget sig at gengive Mareifs, smaa Billeder i stort Format, og jeg skal om dem kun sige, at de med stor Troskab er gengivne i Overensstemmelse med Origi nalerne. (Plan 1). Katten er aabenbart ikke ængstelig, og naar man be- tænker, at den ved sit Kunststykke har sat en Række af store Videnskabsmænd i Bevægelse, forekommer det mig, man maa sige, at den tager Sagen med stor Ro, ligesom den ogsaa gaar bort med vajende Hale. Vi saa i Eksemplet med Katten Bevægelsen af et for- anderligt, et deformabelt System med indre Energi. I det hele taget har man i den nyere Tid taget mere Hensyn til saadanne Systemer. Jeg skal give et andet Eksempel paa el deformabelt System, et, der hører til de mest be- kendte, nemlig Gyngen. Det er en gammel Fornøjelse at gynge; man gyngede allerede i Oldtiden, og der har ogsaa i tidligere Tid allerede flere Gange været opstillet Teorier herfor. Disse tidligere Teorier knyttede sig ho- vedsagelig til, at den gyngende ved at fjerne sig mere eller mindre fra Aksen kan bringe Tyngdekraften til al bevirke større Udsving. Dette ledede til den Forklaring af den gyngendes Bevægelser, at han ved den nedadgaaende Be- vægelse skulde fjerne sig fra, men ved den opadgaaende nærme sig Aksen. Efter denne Forklaring skulde den gyngende sætte sig paa Hug, naar han staaende i Gyngen var i sin laveste Stilling. Men saadan bærer han sig ikke ad; han rejser sig netop op i den Stilling af gyngen. Nej, Grunden til, at den gyngende kan skaffe sig større og større Udsving, er den, at vi her har et deformabelt Sy- stem, der udnytter sin indre Energi. En Forklaring ved Hjælp af Momentsætningen, der ganske vist udelader de mange Biomstændigheder, der optræder ved den virkelige Gyngning, er i og for sig simpel nok. Hver Gang man er i sin højeste Stilling, foretager man en saadan Drej ning af Kroppen, at den giver et Moment, der er modsat Momentet ved den Drejtiingsbevægelse, Gyngen derefter skal foretage. Paa Grund af, at det samlede Moment om Aksen skal være konstant, faar Gyngen derved et Moment i Retning af den paafølgende Bevægelse, der derved paa- skyndes. (Plan 2). Der er imidlertid en anden Forklaring af de Bevæ- gelser, den gyngende maa foretage for at forøge Udsvin- gene, og som jeg maa omtale, da den er karakteristisk for den Opfattelse, som i stigende Grad i den nyere Tid gør sig gældende i Mekanikken. Man har kaldt denne Op- fattelse den energetiske. Her er der ikke saa meget