Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

276 til Enskinnebanen og til det gyroskopiske Kompas, uden hvilket Sejlads i en Undervandsbaad vilde være en Umu- lighed. Der er skrevet store Værker om den Ting, mindre ogsaa paa Dansk, men jeg skal lade det ligge. Til sidst vil jeg gerne endnu gøre en Bemærkning, om den end er af ren teoretisk Karakter. I liere af de nævnle Eksempler har jeg gjort opmærksom paa, at man i den nyere Tid mere og mere lægger Vægt paa Energisætnin- gen, og derved er ledet til at opstille, hvad man kalder en energetisk Mekanik. Dennes første Hovedsætning er den, at i et afsluttet System skal Summen af ydre og indre Energi være konstant. Man kunde spørge, om denne Sæt- ning om Energiens Bevarelse ikke var tilstrækkelig til paa den alene at opbygge en mekanisk Videnskab. Derpaa maa der svares: nej! Paa lignende Maade som man i Termodynamikken ikke kan nøjes med den første Hoved- sætning alene, men maa have mindst een til — den saa- kaldle Carnot-Clausius’ske Sætning —-, saaledes kræves der i Mekanikken en Sætning til foruden Energisætningen. Denne nye Sætning lyder i den energetiske Mekanik saa- ledes: i et afsluttet System forløber de mekaniske Proces- ser saaledes, at Middelværdien af Differensen mellem den ydre og indre Energi efterstræber et Minimum eller —• kort udtrykt —, at den ydre og den indre Energi stræber at blive lige store. Fortsættelsen heraf fører dog ind paa matematiske Udviklinger, som jeg ikke skal gaa ind paa. Til Slut skal jeg atter kun minde om, al den mekani- ske Videnskab for saa og saa mange Aartusinder siden begyndte med Betragtninger over jordiske, mest simple tekniske Fænomener. Den Videnskab voksede sig stor og stærk gennem matematiske Udviklinger særlig anvendte paa Himmellegemernes Bevægelse. Nu i vore Dage vok- ser den sig rig ved atter at vende tilbage til de jordiske Fænomener, hvorfra den oprindelig har haft sit Udspring. Tillæg Kattens Fald gennem L u f te n. Det er meget kuriøst, men et historisk Faktum, at det først var Eksperimentet med Kattens Fald, som henledede den videnskabelige Opmærksomhed paa den Kendsger- ning, at det ikke er i Strid med Momentsætningen, at et foranderligt System uden ydre Paavirkning blot ved in- dre Kræfter kan dreje sig om en Akse. Det er saa meget desto mærkeligere, som der i ældre og nyere Opgavesam- linger i Mekanik findes Opgaver, som i Virkeligheden vi- ser hen paa det samme. Ser man saaledes paa Opgave 27, Side 106, i Julius Pelersen’s Dynamik, der handler om Drejningen af en horisontal Skive om sit Centrum derved, at en Person gaar rundt om dens Omkreds, behøver man kun en lille Ændring i Teksten for at faa Eksempel her- paa. Men ser man paa de Betragtninger, som i de bedste Lærebøger i den forrige Generation knyttedes til Moment- sætningen, bliver det mere forstaaeligt, at man søgte at klarlægge en tilsyneladende Modstrid mellem Teori og Er- faring. Saaledes staar der i Julius Pelersen’s Dynamik Side 62: Vi ser nu let, at en Mand, der staar paa en glat Flade, ikke kan dreje sig om en lodret Linie; han kan vel dreje f. Eks. Hovedet, men da vil Kroppen drejes den modsatte Vej, idet Momentsuminen m. H. t. den lodrette Linie maa vedblive at være Nul. Lige saa tydeligt udtrykker Ch. Delauney sig i sin । bestemt ved xTraité de mécanique«, en uf de mest ansete Lærebøger i det forrige Aarhundrede og udkommen i en Mængde Ud- gaver: Si (un) danseur était sur un sol très glissant ou bien s’il ne s’appuyait sur le sol que par un seul point, il lui elait impossible de tourner sur lui même (4de Udgave, Side 415). Men hvorledes det end forholder sig dermed, blev der i »Comptes rendus« for 1894 skrevet en Række Artikler derom, og jeg skal omtale nogle af dem. Den første Forf., der efter Opfordring al' Marey skrev om Sagen, var Admiral Guyou. Hvad han siger er i og for sig tilstrækkelig oplysende. Lad os for Kortheds Skyld antage, at Dyrets Forkrop og Bagkrop mod Benene ud- strakte (henholdsvis Forben og Bagben) begge har Inerti- momentet I, men med Benene lagt ind mod Kroppen Inerlimomentet i. Naar da Dyret giver sin Forkrop en Drejning, Vinkelen Q i en vis Retning, vil Bagkroppen dreje sig en Vinkel a> i modsat Retning, bestonit ved Q I to i Ved næste Fase i Bevægelsen er det Bagkroppen, Dy- ret giver en Drejning af Vinkelstørrelsen Q, og herved vil Forkroppen i modsat Retning drejes en Vinkel co. Efter begge Operationer har nu hele Dyret drejet sig Vinkelen Q—æ. Ved Gentagelse af saadanne Operationer kan Dy- ret altsaa alene ved indre Energi dreje sig en vilkaarlig Vinkel i Rummet. Der kan mod denne ekspedite Forklaring — der for Resten er den samme som den, jeg har holdt mig til i Fore- draget — indvendes, at Eksperimentet ikke synes al vise, at Dyret paa den Maade, om man saa kan sige, vrikker sig frem. Ved en fuldstændig Forklaring maa man vistnok ogsaa lage Hensyn til Forskydninger af Bløikielene. Den næste Forfatter er Maurice Levy, der bemærker, al ved en Partikels (cykliske) Bevægelse fra en Udgangs- stilling tilbage til samme Stilling er det kinetiske Moment om en Akse lig med Produktet af Massen og det Areal, der begrænses af Banens Projektion paa en Plan, der er vinkelret paa Aksen — delte Areal regnet positivt eller negativt, eftersom Omløbet sker den ene eller den anden Vej. Summen af alle disse Produkter udstrakte over hele Systemet skal altsaa være Nul. Herved ser man, at en- hver cyklisk Bevægelse af en Partikel spiller en Rolle. Betragter man nu Marey’s Figurer, ser man ret tyde- ligt (de offentliggjorte Billeder i »Comptes rendus« for 1894, Side 715—717 er ganske vist ret smaa i Format), at Dyrets Bagkrop drejer sig noget tilbage, idet Forkrop- pen drejer sig fremad. Men ved den næste Del af Bevæ- gelsen, hvor Bagkroppen gaar fremad, kan man ikke faa Øje paa, at Forkroppen gaar tilbage. Det lader til, at dette udjævnes ved indre Forskydninger, hvad Figurerne ogsaa nok kunde tyde paa, da Dyret her krummer Bug og Ryg paa anden Maade end oprindelig. Appell knytter sin Forklaring til Eksempler (i »Comp- tes Rendus« og senere i »Bulletin de la soc. math, de Fran- ce« 1895). Den simpleste Type for disse har man i Op- gaven om en Mand (Masse ni), der gaar rundt langs Om- kredsen af en homogen Skive (Masse M), til han naar sin Udgangsstilling. Derved drejes Skiven en Vinkel a,