Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

18 — Meddelelse IV. Den polytekniske Læreanstalts Udvidelsesplaner. Folketingets Finansudvalg ved dets Besøg paa Læreanstalten den 15. Maj 1917. Af Prof. H. I. Hannover, M. Ing. F. Oplysninger, meddelte Naar jeg her kort skal gøre Rede for, hvorfor Lære- anstalten alter trænger til mere Plads, er det egentlig særdeles let, endskønt man ved et Øjekast udefra skulde tro, al her var Plads nok i dens store Bygninger. Det stigende Elevantal. Lad mig da førsl sige, al da vi flyttede ind i de op- rindelige Bygninger her i 1890 — Bygninger, som havde kostet 859 318 Kr. —, var her i alt 231 ordinære Elever. Da Tilbygningerne, nemlig den elektrotekniske Fløj og Maskinlaboraloriet med Tilbehør, som havde kostet 881 750 Kr., var færdige i 1905, var her 641 ordinære Elever, altsaa næsten 3 Gange saa mange. I Efteraaret 1915 var her 827 ordinære Elever, og her er nu over 1000 Elever, saafremt man foruden de ordinære medtager dem, der midlertidig er paa Værksledsuddannelse, saml andre, der i Øjeblikket ikke deltager i Undervisningen, men ikke medregner universitetsstuderende, som for Tiden udgør over 250, og ej heller de vordende Polyteknikere, der gaar paa Læreanstaltens Adgangskursus. Alene paa Grund af det stadig tillagende Elevantal behøves en ret betydelig Udvidelse, thi der kan i Audito- rier, Tegnestuer og Laboratorier kun anbringes Elever i en vis, bestemt Minimumsafstand fra hinanden. De kan f. Eks. i et kemisk Laboratorium ikke staa tæltere, end saa at de har en bestemt Bordplads og ikke støder til hinanden, hvorved de spilder, hvad de har i Glassene. Men det, der kræver mere Plads, er i højere Grad end det stigende Elevantal det stigende An lal Fag og de enkel le Videnskabers Ud- vikling. Bør vi ogsaa uddanneingeniører t i 1 B r ti g i Udlandet? Delte Spørgsmaal kan ogsaa stilles saaledes: Er del nødvendigt at tage alle de Elever, der melder sig, og som hidtil har været berettigede til at komme herind. Skal vi ikke ligesom ved den norske tekniske Højskole i Trond- hjem eller den svenske tekniske Højskole i Stockholm nøjes med at tage imod 150 om Aaret og afvise Resten? I Efteraaret 1916 afviste man 37 studerende i Trondhjem og 71 i Stockholm. Ja, dette kan der naturligvis diskuteres oui, idet vi jo har forsynet Udlandet med ikke faa Ingeniører, og man med nogen Ret kan spørge, om der er Rimelighed i, at vi har over 1000 Elever, medens man i den norske tekniske Højskole kun har 569 Elever og i den svenske kun 466, og dette sidste til Trods for, at Sverrig har dobbelt saa mange Indvaanere som Danmark. Hertil maa dog straks bemærkes, at Sverrig i det Chalmers’ske Institut i Göte- borg har en teknisk Undervisningsanstalt, der staar midt imellem at være en teknisk Skole og en polyteknisk Lære- anstalt, men selv under Hensyn hertil har vor Læreanstalt jo i Forhold til den norske og svenske omtrent dobbelt saa mange Elever, som man kunde vente efter Indvaaner- antal. Jeg for min Pari mener nu absolut, al vi ikke skal indskrænke os til at modtage el bestemt, lavt Antal nye Elever, og del af tre Grunde. For det første har vore In- geniører trods deres store Antal hidtil ikke haft vanske- ligt ved at faa Beskæftigelse. For det andet anser jeg det ikke blot for ærefuldt for Landet, men ogsaa for pe- kuniært fordelagtigt at kunne forsyne Udlandel med en Del Ingeniører, og for det tredje vil Krigens Ødelæggelser efter al Sandsynlighed sikre en stor Mængde danske In- geniører Beskæftigelse. Af disse Grunde er vel imidlertid den 2den den vigtigste, naar det drejer sig om nye Bevil- linger, og derfor skal jeg nærmere omtale Fordelen ved al kunne forsyne Udlandet med en Del Ingeniører. Hvis de danske Ingeniører, der gaar til Udlandet, gennemgaaende forblev i Udlandet og stiftede Familie dér, vilde de Penge, der anvendtes paa deres Uddannelse her, væsentlig gaa labt for Landet. Men saaledes er Forholdet slet ikke. I Tiden før Krigen opholdt der sig f. Eks. ca. et halvt Hundrede danske Ingeniører i Nordamerikas for- enede Stater, men der har jo i Tidens Løb været en Mæng- de, som er vendt hjem, og af det halve Hundrede er sik- kert allerede en Del vendt hjem, medens andre kommer hjem senere. Tager vi et Ingeniørfirma som F. L, Smidth & Co., der har Filialer i Berlin, London, Paris, Petrograd og New-York, benytter det jo under normale Forhold en stor Del polytekniske Kandidater til Anlæg i Udlandet, hvorfra langt de fleste vender hjem, naar Anlæggene er komne i Drift, medens kun enkelte forbliver paa de an- lagte Fabrikker som Driftsbestyrere. For at nævne et yngre Firma af lignende Art kan anføres Christiani & Nielsen i Kbhvn., der har Filialer i Kristiania, Hamburg, London og Petrograd og beskæftiger ca. 35 polytekniske Kandidater i sin Tjeneste, deraf for nylig el Par i Tysk- land, 3 i England, 2 i Norge, 5 à 6 i Rusland og 1 i Af- rika, og som ligeledes lader Ingeniørerne vende hjem, naar Jæmbetonanlæggene er færdige. Som et mindre Ingeniør- firma kan eksempelvis anføres Aktieselskabet Danalith, der bygger Jærnbeton-Skorstene etc., og som har Filialer i London og Moskva og for Tiden beskæftiger 7 polytek- niske Kandidater, hvoraf 1 i Rusland og 2 i London, o. s. v. Det er jo indlysende, at der ved disse Ingeniører ligesom f. Eks. ved Ingeniører i Etatsraad Monberg's Tjeneste for- uden ved mange i Udlandet værende Kandidater, som er i Udlændinges Tjeneste, tilføres Landet betydelige Summer, ligesom vore Kandidater i Udlandet ved den Anseelse, som de nyder, fører til Indledning af Forret- ningsforbindelser og Salg af danske Varer, foruden at de virker som Pionerer for Danske, der gaar til Udlandet i Handelens og Landbrugets Tjeneste. Jeg vil derfor bestemt tilraade, at vi vedbliver at ud- danne mange Ingeniører, selv om adskil- lige af dem gaar til Udlandet. Jeg kommer nu til, hvad det da er for Laboratorier og Samlinger, der kræver Udvidelser paa Grund af den stigende Udvikling af Teknikken eller Fysikken, Kemien