Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

17 Kefir faar man ikke blot gode Tarmbakterier i sig, men desuden en Del Gærceller, eller rettere sagt, da disse fordøjes, Gærekstrakt, der fremmer de nævnte Bak- teriers Vækst. Her ligger den nærmere Forklaring paa den gode Virkning, som Kefiren har overfor mange Tarmlidelser. Jeg skal i denne Sammenhæng nævne, at vi har fundet, at medens Gærekstrakt fremmer de Heste stavformige Mælkesyrebakteriers Udvikling, saa virker den snarere hemmende paa Streptokokkernes; det er derfor sikkert sundt at nyde Gærekstrakt, og Gær anvendes jo ogsaa i stor Maalestok imod Bylder og lignende Sygdomme. Det skulde glæde mig, om dette Foredrag maatle vække Interesse for Gæringsfysiologien hos nogle af de unge Fabriksingeniører. De har set, hvor omfattende alene Mælkesyregæringen og dens Anvendelser er. Vor nye Videnskab har Brug for mange Medarbejdere, og for dem, (1er aspirerer til den tekniske Doktorgrad, vil der altid være gæringsfysiologiske Opgaver at finde, hvis Løsning ikke blot har videnskabelig In- teresse, men o g s a a praktisk Betydning, s a a - ledes som det er Meningen med Arbejderne til den tekniske Doktorgrad. nelsesprodukter kan herfra gaa lige over i Blodet. Metschnikoff har derfor foreslaaet at hemme Tarmfor- raadnelsen paa samme Maade, som man hemmer For- raadnelsen af Plantedele, nemlig ved Hjælp af Mælke- syrebakterier, og han har i dette Øjemed specielt an- befalet Yoghurtbaktérier. Efter vore Undersøgelser har Metschnikoff næppe været heldig i dette Valg, thi Yog- hurtstaven er en saa specifik Mælkebakterie, at den slet ikke kan akklimatisere sig i Tarmkanalen. Det er en Selvfølge’ at skal det overhovedet lykkes at undertrykke Tarmforraadnelsen, kan det kun ske ved Hjælp af Mælkesyrebakterier, der normalt forekommer i Tarmen, og som netop trives godt under disse Forhold. Vi har isoleret saadanne Mælkesyrebakterier, baade Kokker og Stave, men de sidstnævnte, der sikkert spiller den største Rolle, er ret vanskelige at dyrke, bedst gaar det i Gærekstrakt. Nær beslægtede Organismer har vi imidlertid fundet i Kefirkorn, der opstaar ved en interessant Symbiose imellem bestemte Gærarter og Mælkesyrestave. Gær- cellerne kan kun fortære Mælkesukkeret, naar det er hydrolyseret af Mælkesyrebakterierne, og disse benytter efter vore Undersøgelser utvivlsomt Gæren som Kvæl- stofnæring, idet de trives bedst i Gærekstrakt. Med